Kvinder, der bliver gravide efter kunstig befrugtning, er særligt udsatte for at få psykiske problemer, når barnet kommer. Det skriver Dagens Medicin, som har talt med flere eksperter, der vurderer, at fertilitetsbehandling øger risikoen for at få en fødselsdepression. Par, der får børn ved hjælp af kunstig befrugtning, har ofte været i behandling for barnløshed i årevis, og når barnet så endelig kommer, kan det blive et antiklimaks. Området er ikke videnskabeligt belyst, men chefpsykolog på Rigshospitalets Juliane Marie Center, Svend Aage Madsen, siger til bladet: - Det er min erfaring, at disse kvinder i højere grad end andre mødre kan have behov for professionel hjælp efter fødslen. Jeg har talt med mødre - og i øvrigt også fædre - som i op til 10 år har indrettet deres tilværelse efter at få børn. Uddannelse, økonomi, bolig og venskaber. På en måde har de været gravide meget længere end de sædvanlige ni måneder, og når barnet så kommer, er det ikke altid, at der er den fylde i oplevelsen, som de havde forventet, siger chefpsykologen. Uforberedte mødre Cand.psyk. Kirsten Lindved, som er formand for Gaia-Instituttet, der på privat basis tilbyder psykoterapi til kvinder med efterfødselsreaktioner, er enig i, at fertilitetsbehandling øger risikoen for, at moderen får behov for ekstra støtte. - Tit skal disse kvinder igennem et så belastende forløb med flere spontane aborter, at de alene fokuserer på, at det skal lykkes at gennemføre graviditeten. Når de står med et barn, er det en helt ny situation, som de på mange måder er uforberedte på, siger Kristen Lindved til Dagens Medicin. Ejendomsmægler Pia Møller Hemmingsen fra Birkerød, er en af de kvinder, der fik en nedtur efter at have ventet på sine tvillinger i seks år. For hende var graviditeten rædselsfuld, fordi hun var bange for at abortere, og fødslen var det eneste, hun så frem til. - Da den kom, var det en stor lettelse, for børnene var jo dejlige - sunde og raske. Men tiden efter var et antiklimaks. Når en af ungerne skreg og ikke ville sove, var det ikke så rosenrødt, siger Pia Møller Hemmingsen, som heller ikke følte, hun kunne brokke sig som andre forældre. - Vi havde i årevis tilrettelagt alt efter behandlingerne, og muligheden for at jeg blev gravid. Alle ønskede tillykke, men i tilspidsede situationer tænkte jeg, »er det virkelig det, jeg har brugt så mange år af mit liv på at få«, og jeg følte, at det kunne jeg ikke tillade mig at tænke, forklarer Pia Møller Hemmingsen til bladet.
Reagensglasbørn kan give mødre nedtur
For par, der i årevis har været i behandling for barnløshed, kan fødslen blive et antiklimaks, som giver mødrene fødselsdepression