Reformations-fejringen får fondsmillioner

A.P. Møller Fonden bevilger7,4 millioner kroner til reformationsjubilæet i 2017. Størstedelen er øremærket Folkeuniversitetet i Aarhus

Det har længe været et problem at skaffe midlerne til den brede, folkelige markering af 500-året for Reformationen i 2017. Men nu er det i 11. time lykkedes at finde pengene.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 7,4 millioner kroner til præsidiet for reformationsjubilæet, der skal fastlægge fejringens indholdsmæssige rammer. Det glæder formanden, Jens Oddershede, at der nu er penge til den folkelige del af fejringen.

”Det er fuldstændig afgørende for fejringen, at vi har fået denne bevilling. Det er en kolossal opmuntring og en anerkendelse af, hvor vigtig begivenheden er for Danmark.”

400.000 kroner er sat af til en udstilling om Reformationen på Det Kongelige Bibliotek. De resterende syv millioner kroner er øremærket Folkeuniversitetet i Aarhus, som skal stå for den folkelige satsning. De har blandt andet planer om at arrangere historiske talkshows, hvor forskere i rollen som Martin Luther kan blive interviewet om nutidens udfordringer, eksempelvis flygtningespørgsmålet.

”Vi vil levendegøre historien i forhold til moderne problemstillinger,” siger Jens Oddershede, der ikke frygter, at reformationsfejringen bliver geografisk skæv, fordi Folkeuniversitetet i Aarhus bliver såkaldt operatør. Han mener, at de tidligere har vist, at de kan engagere hele Danmark i forbindelse med fejringer af historiske begivenheder, eksempelvis kvindernes valgret.

Sammen med Folkeuniversitetet i Aarhus havde kultur- og historiefestivalen Golden Days søgt om midler, men får ikke del i bevillingen fra A.P. Møller Fonden, medmindre de på anden måde bliver en del af samarbejdet, hvilket Jens Oddershede håber.

Peter Yding Brunbech er ph.d. i historie og leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Han mener, at Folkeuniversitetet er et interessant valg.

”De har vist, at de er nyskabende, selvom de udspringer af en klassisk formidlingstradition. Det gælder blandt andet deres historiske talkshows. Mange andre steder vil de vælge en journalist eller en skuespiller, fordi de er bedre formidlere, men her holder de fast i forskerne, men sætter dem i spil på en ny måde,” siger han.