Reinkarnation hører ikke hjemme i folkekirken. Sådan lød det samstemmende fra teologer, præster og biskopper, efter at sognepræst i Vig Annette Berg sidste år luftede sin tro på reinkarnation. Men forestillingen om reinkarnation vinder alligevel frem i Danmark.
I en ny YouGov-undersøgelse svarer 22 procent af danskerne, at de tror på reinkarnation, mens kun 11 procent tror på, at mennesker kan opstå fra de døde. Selv når man tager højde for den usikkerhed, der altid vil være forbundet med at spørge til folks tro på livet efter døden, er der tale om en markant udvikling, siger Lars Ahlin, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.
Han peger på, at reinkarnation i højere grad end kristendommens dogme om opstandelse appellerer til moderne danskeres diffuse tro på et liv efter døden og henviser til en lignende tendens i Den Danske Værdiundersøgelse, som viser, at troen på reinkarnation i perioden 1981-2008 steg fra 11 til 17 procent.
”Mens den traditionelle og dogmatisk forankrede kristendom falder i popularitet, vokser den mere diffuse og spirituelle tro. Den udbredte tro på reinkarnation knytter derfor heller ikke an til en lære eller specifik trospraksis, men ligger i forlængelse af fænomener som mindfulness, yoga og alternativ behandling, der har stor folkelig udbredelse i dag”, siger Lars Ahlin.
”Fælles for dem er en feel good-mentalitet, en positiv tænkning, hvor reinkarnationstanken bliver en form for forventningsfuld tro på noget bedre, en selvudvikling, der trodser døden,” siger han.
At reinkarnationstanken appellerer til det senmoderne menneskes behov, er forfatter og teolog Johannes Værge enig i. Men han mener samtidig, at folkekirkens præster har været for dårlige til at gøre opstandelsestanken nærværende for moderne mennesker.
”I min tid som præst gik det op for mig, at jeg selv og andre havde været for dårlige til at hjælpe folk til et sprog for den kristne opstandelsestro. For det er også min erfaring, at det diffuse håb om gensynet og et liv efter døden fortsat er nærværende for folk,” siger Johannes Værge.
Han peger også på, at der historisk er sket en forvridning af kristendommens begrebsapparat, der har etableret et juridisk præget sprog om dommen og gudsforholdet og derved skubbet oldkirkens rige forestillingsverden om opstandelsen og det evige liv i baggrunden.
”I kraft af den juridiske forståelse af dommen er man gået glip af det motiv, vi kender fra Paulus og oldkirken, at der er er tale om forvandling i opstandelsen. En forståelse af, at dommen tjener til en forvandlende heling, så vi kan indgå i Guds rige, en virkelighed, der bryder med de skemaer, vi ellers sætter tilværelsen ind i. Det er en virkelighed, vi kan nærme os i billeder og lignelser, og ad den vej tror jeg, at præster kan tale til noget dybere i menneskets tro og håb om efterlivet, som bestemt ikke er på retur,” siger Johannes Værge.
Artiklen fortsætter efter grafen
Det er især kvinder, som dyrker troen på reinkarnation, viser YouGovs undersøgelse. Hele 28 procent af kvinderne tror på reinkarnation, mens det blandt mændene kun er 16 procent. For lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Anita Hansen Engdahl kan det hænge sammen med, at kvinder også præger samtidens fokus på livslang læring og selvudvikling, som den senmoderne og vestlige variant af reinkarnationstanken ligger i forlængelse af.
”Alt fra skole til arbejdskultur er præget af tanken om at lære af det, man har gjort, og få en chance mere for at gøre det bedre. I det perspektiv bliver reinkarnation en måde, hvorpå den enkelte kan råde bod på de forkerte valg, man har truffet. Man skal lære noget af sit forrige liv, hvis man nu får et nyt,” siger Anita Hansen Engdahl.
Det har ikke noget med kristendom at gøre, understreger hun. Derfor kalder hun det også positivt, at præster på tværs af teologiske og kirkelige skel for nyligt fælles har meldt klart ud, at opstandelsestro og troen på reinkarnation ikke er sammenfaldende, og at der er grænser for, hvor langt opstandelsestro kan trækkes.
”Hvis ikke vi kan blive enige om opstandelsen, så er der ikke noget at forkynde efter påskelørdag. Derfor har debatten om reinkarnation også haft en afklarende og på mange måder samlende effekt for folkekirken,” siger Anita Hansen Engdahl.
Hun oplever samtidig, at debatten om opstandelse og reinkarnation har ført til en udviklende og nødvendig teologisk refleksion blandt mange præster i folkekirken.
”Opstandelsesteologien har været forsømt. Og evnen til at indgå i dialog med menneskers forestillinger om livet efter døden er naturligvis helt afgørende. Mange, som gør sig diffuse tanker om reinkarnation, ville formentlig sagtens kunne finde mening i den kristne opstandelsestanke og tilslutte sig denne, hvis de vidste, hvad den gik ud på.”