Det synes ekstremt, når den unge kvinde Sarah i Niels Arden Oplevs film To Verdener, bliver udelukket fra Jehovas Vidner, fordi hun ikke kan leve op til bevægelsens normsæt. Men på de første kristnes tid var det almindeligt, at man udstødte personer, der religiøst trådte ved siden af, fortæller Morten Warmind, religionssociolog ved Københavns Universitet.
Det er kendetegnende for religiøs udstødelse, at det handler om at holde religionen ren. De store verdensreligioner har alle en fortid som mindre bevægelser, der kæmpede for deres tro. Det så vi i forbindelse med både den tidlige kristendom og hos dens modstandere.
I dag er fænomenet udstødelse eller udelukkelse mest udtalt blandt religiøse minoritetssamfund.
De mest kendte er Amish-folket, som udfører deres meidung-praksis (udstødelse, red.), men ellers sker det i Danmark især i de små, kristne protestantiske bevægelser og her hører Jehovas Vidner ifølge sin egen opfattelse under som følger Paulus ord om den rene menighed, siger Morten Warmind.
Til gengæld kan majoritetsreligionerne ikke på samme måde have en udstødelsespraksis.
De store kirker har så mange medlemmer, at det ikke kan lade sig gøre at kræve af alle, at de skal leve helt og holdent op til de religiøse forskrifter. Det er kun så længe, man er en lille gruppe, at man kan stille så store krav til sine medlemmer, siger Annika Hvithamar, der er religionsforsker ved Syddansk Universitet.
Alligevel kan der også inden for større religiøse grupper være spor af religiøs udelukkelse, selvom der ikke er et nedskrevet reglement.
Mig bekendt er det her i Danmark kun Jehovas Vidner, der har formaliseret social opførsel, men hvis man tager Indre Mission som eksempel, er det stadig ikke velset at have kærester før ægteskabet, og hvis en 22-årig ugift kvinde bliver gravid med sin kæreste, kan hun risikere at blive frosset ud af Indre Mission. Det er ikke lige så barskt som i Jehovas Vidner, men det er en ulykkelig skilsmisse alligevel, siger hun.