Religiøse mindretal støtter folkekirken

Danske muslimer, jøder og buddhister lever fint med folkekirkens særstatus

– Kirke/stat-diskussionen er interessant på længere sigt, men ikke nu. Man skal ikke tro, at muslimer kun interesserer sig for religiøse spørgsmål. Man diskuterer helt almindelige politiske spørgsmål så som miljøpolitik og social velfærd, siger imam Abdul Wahid Pedersen.
– Kirke/stat-diskussionen er interessant på længere sigt, men ikke nu. Man skal ikke tro, at muslimer kun interesserer sig for religiøse spørgsmål. Man diskuterer helt almindelige politiske spørgsmål så som miljøpolitik og social velfærd, siger imam Abdul Wahid Pedersen. Foto: Leif Tuxen.

Mens stadig flere politikere vil adskille stat og kirke, ligger det samme spørgsmål meget lavt på de religiøse minoriteters politiske ønskeliste. Under valgkampen har flere partier peget på, at der er behov for en ændring af folkekirkens særstatus, ikke mindst af hensyn til de religiøse minoriteter. Men spørger man de danske muslimer, jøder og buddhister, er politikerne på vej til at gøre regning uden vært.

Hos Danmarks største muslimske organisation, Det Islamiske Trossamfund, diskuterer man slet ikke spørgsmålet om stat og kirke, forklarer Kassem Ahmad.

Religionsfriheden fungerer godt i Danmark. Staten har givet os en meget bred margin, som vi kan praktisere vores religion inden for. Vi kan faktisk gøre mange ting i Danmark, som vi ikke kan i vores hjemlande, og derfor har vi ikke behov for ændringer, siger Kassem Ahmad.

Samme holdning møder man hos en anden af Danmarks fremtrædende muslimer, imam Abdul Wahid Pedersen.

Kirke/stat-diskussionen er interessant på længere sigt, men ikke nu. Man skal ikke tro, at muslimer kun interesserer sig for religiøse spørgsmål. Man diskuterer helt almindelige politiske spørgsmål så som miljøpolitik og social velfærd, siger Abdul Wahid Pedersen.

Hos Det Mosaiske Troessamfund oplever talsmand Stefan Isaak heller ikke, at spørgsmålet om folkekirkens særstatus fylder meget blandt de danske jøder.

Selvom vi har en statsstøttet folkekirke, kan vi jo se, at religion og politik holdes fint adskilt. Og da det jødiske samfund har levet fint med folkekirken som statsinstitution, er det ikke et spørgsmål, der optager os. Folk har da deres meninger, men det er ikke sådan, at den jødiske minoritet har specifikke ønsker. Vi går til valg på politik, ikke på religion, siger Stefan Isaak.

Hos Buddhistisk Center København, et af landets største buddhistiske fællesskaber, ser man heller ikke noget behov for en ændring af folkekirkens status.

Vi ønsker ikke en adskillelse af stat og kirke. Vi er ret godt tilfredse, som det er, fordi kristendommen i Danmark er meget medmenneskelig, næstekærlig og medfølende, siger Kristian Zacho fra Buddhistisk Center.

freya@kristeligt-dagblad.dk

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Abdul Wahid Pedersen har igennem flere år deltaget i det tværreligiøse arbejde i Danmark. I øjeblikket er han næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter.
Abdul Wahid Pedersen har igennem flere år deltaget i det tværreligiøse arbejde i Danmark. I øjeblikket er han næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter.