Religiøse mindretal finder tryghed i Kirkeministeriet

Regeringens nye ministre bliver introduceret på Amalienborg i København. Her er det kultur og kirkeminister ...

Der er glæde blandt de religiøse mindretal, som med regeringsskiftet igen er tilbage under Kirkeministeriet og Kirkeminister, Bertel Haarder. Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

”Selvom Kirkeministeriet mest beskæftiger sig med folkekirken, hører de øvrige trossamfund hjemme her. Vi har en fælles referenceramme, og vi har i årenes løb opbygget et gensidigt kendskab, der giver en vis tryghed.
Czeslaw Kozon, biskop i Den Katolske Kirke

Med regeringsskiftet vender trossamfundene uden for folkekirken tilbage til Kirkeministeriet. Det vækker glæde hos jøder, muslimer og katolikker. Tidligere kirkeminister forstår ikke begejstringen

Trossamfundene vender hjem til Bertel Haarder. Efter at de har levet en omskiftelig tilværelse i andre ministerier siden 2007, hvor Bertel Haarder senest var kirkeminister, vender de med regeringsskiftet tilbage til Kirkeministeriet.

Og det er til glæde for både jøder, muslimer og katolikker.

Czeslaw Kozon, biskop i Den katolske Kirke i Danmark, er glad for igen at høre hjemme under et ministerium, som hans kirke gennem mange år har haft en naturlig kontakt med.

”Selvom Kirkeministeriet mest beskæftiger sig med folkekirken, hører de øvrige trossamfund hjemme her. Vi har en fælles referenceramme, og vi har i årenes løb opbygget et gensidigt kendskab, der giver en vis tryghed.

De foregående omlægninger skabte utryghed og frygt for et videnstab, hvor den oparbejdede erfaring ikke ville følge med til de nye ministerier,” siger Czeslaw Kozon.

I Det Jødiske Samfund i Danmark afføder omlægningen også større tryghed.

”Vi er positivt indstillede over for beslutningen og håber, at centraliseringen vil forenkle administrationen,” siger Dan Rosenberg Asmussen, der er formand for det jødiske trossamfund.

Selvom flytningen ikke stiller de øvrige trossamfund væsentligt anderledes i samfundet end før, åbner den for nye muligheder.

Det mener Erling Tiedemann, der er forhenværende amtsborgmester i Vejle Amt og tidligere formand for Det Etiske Råd.

”Den aktuelle omlægning giver de øvrige trossamfund udsigt til et mere naturligt samspil med ressortministeriet,” siger Erling Tiedemann.

Hos Islamisk Trossamfund ser man den sidste flytning i rækken som en symbolsk handling uden reel politisk betydning.

”Det er mest naturligt, at trossamfundene ligger under Kirkeministeriet, der som statslig myndighed forvalter de religiøse spørgsmål.

Men når det er sagt, har vi ikke oplevet den store forskel under de hidtidige omlægninger. Om den her flytning bliver positiv, afhænger helt af, hvordan ministeriet konkret forvalter debatten om trossamfundenes rettigheder,” siger Imran Shah, talsmand for Islamisk trossamfund.

Inden Birthe Rønn Hornbech (V), der nu er trådt ud af Folketinget, overtog Kirkeministeriet fra Bertel Haarder i 2007, betingede hun sig, at trossamfundene uden for Folkekirken blev skubbet ud af Kirkeministeriet.

Begrundelsen var, at Kirkeministeriet er et ministerium for folkekirken grundet kirkens særlige tilknytning til staten. Derfor blev trossamfundene ført over i Justitsministeriet, hvorefter de har hørt til i Social- og Indenrigsministeriet.

Den holdning fastholder Birthe Rønn Hornbech, der var integrations- og kirkeminister fra 2007 til 2011, i dag.

”Jeg kan kun sige, at de andre trossamfund hører hjemme i Justitsministiet. Jeg ville ikke være religionsminister dengang, og desuden er de andre trossamfund staten uvedkommende.

Men trossamfundene uden for folkekirken er helt vilde for at klæbe sig til staten. Det fatter jeg ikke. Hvis de gør det, mister de frihed, men det kan de ikke forstå. Jeg går ind for frihed, og derfor ville jeg ikke have dem i Kirkeministeriet,” siger Birthe Rønn Hornbech.

Brian Arly Jacobsen, lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet forstår synspunktet.

Han er enig i, at de trossamfund, der afviger fra folkekirken, kan miste frihed ved at flytte over i Kirkeministeriet.

”Når andre trossamfund skal forholde sig til staten, er det primært et spørgsmål om jura i forhold til, hvilke rettigheder de kan opnå som godkendt trossamfund.

På den måde kan det give trossamfundene mindre støj på linjen, hvis de tilhørte Justitsministeriet. På den anden side tror jeg, at trossamfundene oplever en større lydhørhed i Kirkeministeriet end i Socialministeriet, hvor de måske er blevet opfattet som et stedbarn,” siger Brian Arly Jacobsen.