Birgitte Stoklund Larsen: Religion er en stærk kraft, som man ikke kan håndtere alene

Da Birgitte Stoklund Larsen gik Caminoen, opdagede hun, hvordan troen også er fysisk. ”Der er en ...

Da Birgitte Stoklund Larsen gik Caminoen, opdagede hun, hvordan troen også er fysisk. ”Der er en sammenhæng mellem det kropslige, sjælelige og åndelige,” siger hun. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Jeg har jo beskæftiget mig med tro hele mit voksenliv, så jeg kan slet ikke tænke troen væk fra mit liv. Men for mig giver troen også en mulighed for at se mit liv fra en anden vinkel
Birgitte Stoklund Larsen

For Birgitte Stoklund Larsen, der er generalsekretær i Bibelselskabet, er troen afhængig af nogle ydre ritualer. Troen bliver skrøbelig, hvis den bare findes indeni, siger hun

Hvordan vil du beskrive din tro?

"Den er nok meget praktisk og almindelig folkekirkelig. Jeg finder meget hvile i gudstjenesten. Når man går i kirke, får man altid noget med hjem. Selvom man har sunget en salme mange gange, opdager man pludselig noget nyt, fordi man selv er et andet sted. Det er vigtigt for mig, at der er et ydre udtryk. Min tro er afhængig af nogle ritualer og rutiner. De er en slags koordinater, som er med til at holde en på plads i troen. Troen bliver skrøbelig, hvis den bare findes indeni."

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

"Mine forældre drev et lille landbrug på Midtfyn, og kristendommen var der bare. Store dele af min familie har været i menighedsråd. Men jeg ville ikke konfirmeres. Jeg syntes, at det var hyklerisk, fordi jeg ikke troede på Gud. Jeg tog religion alvorligt, men mente altså ikke, at det var noget for mig. Men jeg blev alligevel konfirmeret, blandt andet fordi det betød noget for min farfar, som jeg holdt meget af. Jeg har ikke nogen omvendelsesberetning, men jeg voksede nok bare mere ind i det og indså, at troen er en del af, hvem jeg er, og hvordan jeg ser verden."

Hvad har udfordret din tro?

"Det er nok den intellektuelle udfordring: Kan man virkelig tro på det? Jeg tror ikke, at verden er skabt på seks dage, og jeg læser ikke Bibelen bogstaveligt."

"Men hvad er det så, tro er? I virkeligheden er den et vovestykke, for tør du tro? Jeg har valgt at leve, som om Gud findes. Jeg kan ikke forklare alting, men jeg synes hele tiden, at jeg bliver en anelse klogere. I den kristne tradition er der et gammelt sprog og nogle ritualer til rådighed, som også kan hjælpe med til at udlægge vores verden i dag. Troen er et åndeligt fællesskab, jeg føler mig ikke alene med min tro. Religion er en stærk kraft, og den kan man ikke håndtere alene."

Hvad har formet den tro, du har i dag?

"Da jeg ventede et af mine børn, lå jeg på hospitalet i tre måneder. Den der totale fiksering er nok noget af det værste, jeg har oplevet. Jeg blev meget fokuseret på, hvilken bevægelse der er i troen. Tænk på alle de steder i de bibelske beretninger, hvor der står noget med at stå op, drage ud, gå hen, det taler virkelig til mig. Jeg har også på et tidspunkt gået et stykke af Caminoen. Det fysiske fællesskab, ritualerne, spiller en rolle. Her er jeg selvfølgelig også påvirket af, at jeg har beskæftiget mig en del med Grundtvig. Tro har også at gøre med vores kropslige tilstedeværelse i verden. Tro og religion er ikke kun en hovedsag."

Hvordan gør din livs-anskuelse en forskel i din hverdag?

"Jeg har jo beskæftiget mig med tro hele mit voksenliv, så jeg kan slet ikke tænke troen væk fra mit liv. Men for mig giver troen også en mulighed for at se mit liv fra en anden vinkel. Det er især nyttigt, hvis man sidder fast. At man kan se sig selv som en del af noget større og en brik i en lang tradition. Det giver en slags lethed, fordi man kan lave den her troens helikopterbevægelse."

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

"Indimellem møder man mennesker, der har haft store udfordringer, det kan være psykisk eller fysisk, men som alligevel har fået det bedste ud af det. Det har jeg meget stor respekt for. Min far fik for eksempel i en alder af 45 at vide af sin læge, at hvis han fortsatte med at arbejde med køer, kunne han inden for en overskuelig fremtid se frem til et liv i kørestol. Den besked kunne han jo have gjort til sit livs skæbne og have sat sig ned i fortrydelse, men i stedet gik han i gang med lommeregneren og omlagde driften, som jo var hans liv. Den der livsduelighed er et udtryk for en grundtaknemmelighed og et ansvar over for det, du har fået givet, i stedet for forurettet at fokusere på det, du fik taget fra dig."

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

"Tag en anden vej på arbejde. Det er ret simpelt, men man ser faktisk verden på en ny måde, hvis man tager en anden rute. Jeg har en racercykel, jeg kører på om sommeren. Det er så fint at cykle de samme steder, for gentagelsen er uundværlig. Men netop derfor er det også dejligt at køre en anden vej. En helt banal fysisk ændring kan gøre en kæmpe forskel."