I synagogen i København sidder mænd og kvinder adskilt på to forskellige etager. Kvinder må ikke nærme sig skabet med de hellige tekstruller, og det skal være en mand, der er rabbiner. Ortodokse jødiske kvinder går med paryk og tildækket krop. Jødedom anno 2016 er på mange måder stadig præget af en mandsstyret tankegang. Det konstaterer Delphine Horvilleur, der er den tredje kvindelige rabbiner i Frankrig nogensinde.
Men der er lige så mange steder i Bibelen og i de nedfældede tolkninger af loven, som bringer kvinden i centrum og peger på feminine værdier, siger den 41-årige rabbiner, der har været inviteret til Danmark af Det Kongelige Bibliotek og Den Franske Ambassade i anledning af den internationale konference Women Deliver i København.
”Kvindespørgsmålet er helt centralt, og det er indgangen til noget meget større. Et system, der ikke skaber plads til kvinder og til feminine værdier, kan ikke skabe rum for noget som helst andet ’fremmed’. Kvinder vil altid være ansigtet på den udfordring at være åben over for det anderledes, som for eksempel ikke-troende, homoseksuelle og minoriteter inden for religionen,” siger Delphine Horvilleur, som er en af Frankrigs markante jødiske stemmer og står i spidsen for et lille progressivt trossamfund i Paris.
Der er ifølge rabbineren i religionen stadig en tendens til at italesætte kvinder som nogle, der skal isoleres, og som hører til i hjemmet.
”Det er en elegant måde at afskære kvinder fra at have en stemme og en rolle i den offentlige sfære. Religiøse diskurser mestrer isolering af kvinder. Men den isolering kender vi fra alle steder i civilisationen og i kendte eventyr, vi fortæller vores børn. Tænk på fortællingen om den lille havfrue med et interessant motiv om, at feminisme er noget, der skal gemmes. Hun hører til i havet, under overfladen. Hvis hun vil eksistere, mister hun stemmen. Det er ikke fra Toraen eller Koranen. Kvindelighed er noget usynligt, der skal være stille, og hvis kvinden går op på land, skifter hun form og får ’menneskelige’ ben,” siger Delphine Horvilleur.
Hun mener, at det klassiske eventyr er meget sigende for synet på kvinder i jødedommen og islam:
”Tildækning af kroppen er et stort emne. Og der er en ekstrem optagethed af kvindens krop. Kvinder opfattes som noget, der ikke kan eksistere udenfor.”
Delphine Horvilleur har sådan set ikke noget imod, at jøder vælger at praktisere traditioner, som man altid har gjort, eller at man sidder forskellige steder i synagogen. For hende handler det snarere om at tolke årsagen til, at man gør det.
”Hvis man sidder i et andet rum end manden eller går med tildækket hår, sker det så med respekt for kvindens anstændighed. Det er klart, at det ikke ændrer alt at bede sammen. Problemet med slør og niqab er, at de bæres i et samfund, hvor man for det meste ikke hører kvindens stemme og tolkning. Selvom de siger, at det at gå med slør er et frit valg, ændrer det ikke noget, så længe de ikke har en plads ved siden af manden, når det skal begrundes,” siger Delphine Horvilleur, der mener, at der i jødedommen ligger et naturligt behov for udvikling, der vil føre til frigørelse af kvinden.
”Siden templets ødelæggelse har jødedommen undergået en teologisk revolution. Den religiøse praksis, vi har arvet, er langt fra udgangspunktet. Jødedommen er et konstant brud med traditionen. Abraham var jo oprørsk. Skal vi være tro mod hans rolle, skal vi være tro mod hans handlinger og som ham være modstandere af traditionerne. Den tilgang vil også føre til en større forståelse for kvindens rolle og feminine værdier i den levede og læste religion. Det er en svær øvelse i en tid, hvor fundamentalistiske tanker ønsker sig tilbage til en specifik historisk periode. Det er en forfejlet og fiktiv tankegang. Der er ingen oprindelig kerne at vende tilbage til.”
I USA, Storbritannien og Israel er kvindelige rabbinere udbredt. Herhjemme har vi foreløbig kun en kvinde, som har uddannet sig til rabbiner.