Kirken skal gøre mere for at nå ud til de godt 120.000 børn og unge nydanskere. Det mener cand.mag. Birthe Munck-Fairwood, der er leder af Tværkulturelt Center og medredaktør af bogen »Religionsmøde i Børnehøjde«, som udkommer i dag.
I de senere år har der været talt og skrevet meget om kirkens forhold til voksne nydanskere, men børn og unge af anden etnisk baggrund end dansk har ikke været i fokus.
- Det er vigtigt, at kirken forholder sig til det voksende antal børn og unge med flerkulturel baggrund. Både dem, der kommer med en kristen baggrund, og dem, der har en anden religion. Det er fremtidens danskere. Svigter kirken dem nu, så bliver det sværere at skabe kontakt og dialog og leve sammen i fred på længere sigt, siger Birthe Munch-Fairwood.
I bogen bliver der præsenteret 21 eksempler på kirkelige tiltag for nydanske børn. Her er tilbud om væresteder, kor, teenageklubber, børneklubber, fodbold og lektiehjælp.
- Kirker er ofte unødigt tilbageholdne med at invitere muslimer ind i kirken. Vores erfaring er, at mange muslimske forældre gerne sender deres børn til lejre og arrangementer i kirkeligt regi, fordi de føler sig trygge ved den ramme. De ved, at der bliver holdt øje med deres børn, og at de ikke drikker eller tager stoffer i kirken. Muslimske forældre er også trygge ved, at deres børn får præsenteret kristendommen, fordi de selv giver dem en oplæring i islam, siger Birthe Munck-Fairwood.
De 21 tilbud fra kirken til nydanske børn har det til fælles, at de ikke evangeliserer over for børnene.
- Der er en række etiske problemer forbundet med at evangelisere over for børn, men vi vil gerne give børnene og de unge en grundlæggende viden om kristendommen, sådan at de som voksne selv kan tage stilling til, hvad de vil tro på, siger Birthe Munck-Fairwood.
Omkring en fjerdedel af de 120.000 nydanske børn og unge har en kristen baggrund.
Uden for gruppen
Det gælder for eksempel 14-årige Farah Karyo, der kom til Danmark i 1999 fra Irak. Hun tilhører den kaldæiske kirke, der er den største kristne kirke i Irak. Mødet med den kirkelige virkelighed blev en udfordring for Farah Karyo.
- Da vi kom til Danmark, var der ikke andre børn i kirken i den by, hvor vi boede de første tre år. Der var heller ikke nogen søndagsskole. Måske er det en god idé, hvis flere kirker lavede noget særligt for børn, siger hun
Hendes far, Imad Nissan Karyo, siger:
- I Irak føler man sig normal, når man har en religion. Man er en del af gruppen. I Danmark er man ikke normal, når man har en tro. Man er uden for gruppen. Det er den virkelighed, mine børn vokser op i. I Danmark skal de lære at være sammen med børn, der ikke har nogen religion. Vores børn har svært ved at forstå, at der er så få børn og unge i kirken i Danmark.
I Jelling er der en børne- og ungdomsklub for de 6-12-årige. Klubben blev eta-bleret, efter nogle kristne irakiske flygtningefamilier havde efterlyst tilbud til deres børn. Byens Indre Mission tog udfordringen op, og nu mødes 14 børn og en flok frivillige ledere hver mandag i byens menighedshus.
- Kirkerne skal blive bedre til at involvere de kristne flygtningebørn. Skal de sidde på kirkebænken om 20 år, er det nu, vi skal give dem en følelse af, at der er brug for dem. De skal ikke være for mange år i Danmark uden at fornemme, at kirken også er et sted for dem, siger Birthe Munck-Fairwood.
Hun oplever, at mange kristne nydanske forældre er bekymret for, hvordan det skal gå med deres børns tro i Danmark. I bogen sætter den kristne iraker Blety Shabaz ord på frygten:
- Jeg kan godt være lidt bange for, at mine børn skal blive kristne på samme både, som mange danskere er kristne, siger hun.