Da der i går blev holdt gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke i anledning af Folketingets åbning, skilte personerne på et par bænkerækker bagest i kirken sig ud fra mængden i kraft af deres alder og påklædning, der var knap så formel som hos resten af kirkegængerne. En flok religionsstuderende og deres underviser, studieleder og religionssociolog Morten Warmind, havde valgt at deltage udstyret med blok og blyant.
En af de religionsstuderende, Sarah Bundgaard på 21 år, oplevede det som meget traditionelt.
"Jeg troede, det ville være mindre 'gudstjeneste-agtigt' i forhold til, at prædikenen skulle binde staten og kirken sammen, så det undrede mig lidt. Jeg havde forventet, at der ville være mere politisk indhold i talen. De gange, det blev inddraget, virkede det ikke så naturligt. Faktisk manglede der kun nadveren, så ville have været en helt almindelig gudstjeneste," sagde hun bagefter.
Mirjam Lindgreen på 28 år var også en smule overrasket over, at den politiske del ikke fyldte mere.
"Det, præsten sagde, var meget traditionelt. Det kristne fyldte selvsagt meget, men jeg havde måske forventet, der ville være lidt mere om dagens omdrejningspunkt," sagde hun.
LÆS OGSÅ: Peter Fischer-Møllers prædiken
En tredje religionsstuderende, Nour Jørgensen på 21 år, som selv er muslim, lagde først og fremmest mærke til, at gudstjenesten var meget forskellig fra for eksempel den muslimske fredagsbøn, blandt andet fordi hun syntes, der nærmest var mere sang end tale. Hun kunne godt lide stemningen, som hun kaldte "spirituel".
"Jeg synes også, det var en god prædiken, som ikke afveg meget fra mine egne holdninger," sagde hun.
For Morten Warmind at se var der ikke meget nyt i dagens prædiken, men han bed dog mærke i, at biskop Peter Fischer-Møller brugte en somalisk asylsøger i rollen som den barmhjertige samaritaner.
"Jeg tror, at den del gik ind hos politikerne, for der kom da lige lidt bevægelse gennem rækkerne," sagde studielederen.