Religionsundervisning er så vigtig, at alle skal have det

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) vil ændre kristendomskundskabsfaget til et obligatorisk religionsfag. Kristendommen skal dog stadig fylde mest i faget, og de mere konkrete bud på forandringer af indholdet skal afvente politiske drøftelser og fagfolks anbefalinger, siger hun

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at hun anser det for meget vigtigt, at folkeskoleelever får en grundig undervisning i kristendom og andre religioner. Hun håber, at stoffet kan gøres mere indbydende ved, at det samles under overskriften ”religion” frem for ”kristendomskundskab”. –
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at hun anser det for meget vigtigt, at folkeskoleelever får en grundig undervisning i kristendom og andre religioner. Hun håber, at stoffet kan gøres mere indbydende ved, at det samles under overskriften ”religion” frem for ”kristendomskundskab”. –. Foto: .

Hvordan forestiller du dig fremtiden for det fag, som i dag hedder kristendomskundskab?

Helt overordnet synes jeg, det er vigtigt, at faget kommer til at hedde religion. Og jeg vil gerne påpege, at der ikke er tale om at bryde en mangeårig tradition, for faget har faktisk heddet religion før. Det var i ligemageriets 1970ere, at faget kom til at hedde kristendomskundskab.

Er det mest navnet, du vil ændre, eller er navneskiftet udtryk for, at kristendommen skal fylde mindre?

LÆS OGSÅ: Religionsfag kan blive nyt navn til samme indhold

Jeg har ingen planer om at gå ud i et større værdipolitisk slagsmål, men jeg synes, det kan være fornuftigt at diskutere, om et nyt navn og nogle ændringer af indholdet kan skabe ny interesse og motivation for faget blandt børn og unge. Det handler ikke kun om fagets navn. Jeg vil også gerne se på indholdet, og derfor vil jeg indgå i drøftelser om et nyt partnerskab, som skal se på, hvordan vi kan revitalisere og modernisere faget. Navnet sender et vigtigt signal om indholdet. Desuden synes jeg, at det er vigtigt, at undervisningen i religion når ud til alle, og derfor vil jeg gerne gøre det til et obligatorisk fag.

Hvor meget skal kristendommen, som i dag er fagets centrale kundskabsområde, fylde efter din mening?

Mit udgangspunkt er, at kristendommen skal fylde hovedparten af faget. Men med hensyn til andre religioner er det først sent i skoleforløbet, at de nuværende trinmål siger, at undervisningen skal inddrage dem.

Betyder det, at det nuværende princip om, at andre religioner kan inddrages i de små klasser, skal erstattes af, at de skal inddrages i de små klasser?

Det er en åben diskussion. Men det er i hvert fald min opfattelse, at kristendommen skal fylde meget i faget. Kristendommen er en religion, som har haft stor betydning for, hvordan vi i Danmark forklarer og forstår os selv. Den er et led til at forestå vores politiske, historiske og samfundsmæssige udvikling. Jeg er åben over for, at vi får en anden fordeling af de forskellige emner i faget, men det er vigtigt, at vi får involveret de relevante fagfolk, ellers bliver det en gold politisk strid.

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) betonede, at kristendomskundskab efter hans mening ikke bør være et orienteringsfag, men et kulturfag. Det handler ikke om forkyndelse, men om, at vi som danskere bliver vores kristne kulturarv bevidst. Er du enig i det syn på faget?

Som sagt anerkender jeg kristendommens store betydning i Danmarks historie. For mig er det især vigtigt, at faget er et undervisningsfag, ikke et forkyndelsesfag. Folkeskolen skal være for alle, og derfor har det også siden 1975 stået meget præcist i folkeskoleloven, at skolen skal undervise, ikke forkynde.

Men loven siger også, at der skal være en fritagelsesmulighed. Og denne mulighed er blevet bakket op af blandt andre Bertel Haarder med den begrundelse, at uden denne mulighed ville det være vanskeligere for eksempel at besøge en kirke eller synge en salme, uden at nogen bliver stødt på manchetterne, eller at der ligefrem bliver rejst sag ved Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol. For nogle år siden tabte Norge en sådan sag ved domstolen, efter at landets nye KRL-fag (Kristendoms-, religions- og livssynskundskab) er blevet obligatorisk. Er det ikke en risiko?

Det kan også være, vi skal bevare fritagelsesmuligheden i forbindelse med enkelte aktiviteter. For eksempel, at klassen deltager i en julegudstjeneste i kirken. Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at vi, inden vi foretager eventuelle lovændringer, først drøfter sagen i forligskredsen og opnår bred enighed. Desuden er det vigtigt, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som ser nærmere på, hvordan vi griber det an. Det er ikke noget, som skal trækkes ned over hovedet på folk nu og her. Men mig bekendt krænker religionsfaget i gymnasiet ikke menneskerettighederne, selvom det er obligatorisk, så det må være muligt at gøre noget tilsvarende i folkeskolen. Mit hovedbudskab er, at religion er så vigtigt et område, at det er noget, alle skal lære om i skolen. Derfor synes jeg, det er rimeligt at ændre faget og gøre det obligatorisk.