Retseksperter: Per Ramsdal kan fyres

Per Ramsdal, præst i Brorsons Kirke. LVNG-Lounge med Sys Bjerre og Pede B. Lounge-stemning i krypten under ...

"Det, han har sagt offentligt, er både teologisk og disciplinært uacceptabelt, og min vurdering er, at sagen retsteologisk er mere alvorlig end Grosbøll-sagen i sin tid,” siger retsteolog Kristine Garde om Per Ramsdal. Foto: © Michael Bothager / Scanpix Denmark

Den omstridte sognepræst Per Ramsdal kan sandsynligvis miste sin stilling, hvis sagen havner i præsteretten, mener retsteolog

Sognepræst i Sydhavn Sogn i København Per Ramsdal kan miste præstekraven, hvis han står fast på sin udtalelse om, at ”det er svært at tro på, at Jesus gik ud af graven rent fysisk”. Udtalelsen giver belæg for at indlede et forløb, som kan føre til en afskedigelse af den aktivistiske københavnerpræst, vurderer flere fagfolk.

Retsteolog Kristine Garde vurderer, at Per Ramsdal sandsynligvis vil miste sin stilling, hvis sagen skulle havne i præsteretten.

”Vi ved, at han er indkaldt til en tjenstlig samtale (med biskoppen, red.) på baggrund af sine udtalelser, men ikke, hvad der kommer ud af samtalen. Men det kan jo også være, at de to parter enes om en fælles udtalelse, hvori præsten undskylder sine udtalelser, for de er helt uforenelige med hans ansættelse og position som sognepræst i den evangelisk-lutherske kirke, hvor han har skrevet under på præsteløftet. Hvis biskoppen er tryg ved det, kan han så lade ham fortsætte i embedet,” siger Kristine Garde.

Retsteologen mener, at Per Ramsdal under alle omstændigheder skal modtage ekstraundervisning i grundlæggende kristendom som en efterfølgende sanktion.

”Han skal som præst ikke sige, at han stikker nødløgne og ikke tror på kristendommens helt grundlæggende dogmer, men føre en troværdig tale over for menigheden. Det, han har sagt offentligt, er både teologisk og disciplinært uacceptabelt, og min vurdering er, at sagen retsteologisk er mere alvorlig end Grosbøll-sagen i sin tid,” siger Kristine Garde.

Hun havde helst set, at Per Ramsdal med øjeblikkelig virkning var blevet suspenderet for at beskytte ham selv mod yderligere belastende udtalelser i offentligheden inden en afklarende tjenstlig samtale.

Professor i jura ved Københavns Universitet Ditlev Tamm vurderer, at Københavns biskop alene på Per Ramsdals udtalelser indtil nu kunne have bedt Kirkeministeriet om at rejse en læresag.

”Vi kan alle være i tvivl om mange ting, men en præst må i kraft af sit embede ikke så tvivl om kristendommens grundlæggende dogmer. Ramsdal har også sagt, at han ikke tror på det overnaturlige, og det er jo karakteristisk for kristendommen, at meget ligger uden for vores egentlige fatteevne. Jeg mener, at domstolssystemet skulle have været brugt, da Grosbøll sagde at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud, herunder også opstandelsen. Det ville også i denne sag skabe mere klarhed over, hvad det hele handler om, end de lukkede samtaler mellem biskop og præst. Men måske kommer de to frem til, at det ikke var smart at formulere sig så bombastisk for så at meddele, at præsten trækker sine udtalelser tilbage,” siger Ditlev Tamm.

Professor emeritus i kristen dogmatik Theodor Jørgensen understreger, at Jesu opstandelse fra de døde er ikke blot et kristent dogme.

”Det er selve kristendommens fundament,” siger han.

”Uden opstandelsen ingen kristendom. Beretningen om opstandelsen fra de døde har konstitueret kristendommen som en religion for 2000 år siden, ellers ville der ikke være kristne i dag. Har man sine tvivl om dette som ansat sognepræst, skulle man måske tage sin stilling som præst i folkekirken op til overvejelse. Det kan være, at udgangen på sagen må blive, at man tager det kirkeretlige system i form af præsteretten i brug, men trosspørgsmål er altid vanskelige at afgøre retsligt og derfor bør en læresag helst undgås. En præst kan udmærket godt udtrykke sin tvivl og fremsætte den som et åbent spørgsmål. Derimod er kategoriske udsagn som ”jeg tror ikke” med til at gøre andre mennesker usikre i deres tro,” siger Theodor Jørgensen, som håber, at den tjenstlige samtale kan falde ud, så Per Ramsdal får nuanceret sit syn på opstandelsen nok til at fortsætte i embedet.

Sognepræst i Tirsted Sogn Jesper Bacher mener også, at der kunne være stof til en læresag i Per Ramsdals udtalelser. Men han ser helst at udgangen på sagen bliver en anden, fordi besindelse er bedst, og præsteretten et meget tungt apparatet.

”Jeg mener ikke, man skal fokusere på præsternes personlige tro, den er i sidste ende en hemmelighed mellem dem og Gud. Sagen handler om den offentlige lære, som folkekirkens præster er sat til at forvalte. Her kræves det så af forvaltere, at de findes tro, som det hedder hos Paulus, og vil man være mere tro mod sin tvivl end evangeliets ord, kan man dårligt beklæde et præsteembede. Det er ikke Ramsdals forsamlingshus, men Jesu Kristi kirke, og hvad der prædikes i kirken, kan ikke kaldes en nødløgn i avisen,” siger Jesper Bacher, som mener, at den legemlige opstandelse er underfuld, men samtidig så central for kristendommen, at det ikke burde volde nogle præster vanskeligheder at svare direkte på, om de tror det eller ej. Pressen kan såvel som menighederne forvente klar tale af folkekirkens præster.

Som Per Ramsdals udtalelser er faldet, giver de ham på nuværende tidspunkt tre muligheder i forhold til hans ansættelse, skønner de eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med:

Han kan vælge selv at forlade sin stilling som sognepræst, fordi han ikke tror på folkekirkens budskab. Han kan kalde sine offentlige udtalelser tilbage, når han mødes til tjenstlig samtale med sin biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen. Eller hvis han fastholder dem, kan han risikere en læresag ved præsteretten, fordi han har skrevet under på præsteløftet og dermed trosbekendelsen, som udtrykkeligt nævner troen på Jesu opstandelse.