Her betaler de mindst i kirkeskat:
Den skarpe forårssol smælder ind gennem kunstneren Per Kirkebys glasmosaikker og farver gulvet i Gentofte Kirke nord for København i grønne, blå og røde nuancer.
Bygningen er fra middelalderen, og kirken var den første, der blev bygget i det område, som nu er et af de mest velhavende i landet. I dag udgør Gentofte Kirke sammen med ni andre sogne Gentofte Provsti.
LÆS OGSÅ: Kirkens værdi regnes ikke i penge
I Gentofte Kommune, som provstiet deler grænser med, bor nogle af landets rigeste borgere, der samtidig betaler landets laveste kirkeskat. Det er gennem mange år lykkedes provstiets sogne at holde procenten under en halv, men på grund af folkekirkemedlemmernes høje indtægter giver det alligevel godt i kassen. De fleste synes, at det er tilstrækkeligt med de godt 40 millioner kroner, som sognene samlet set har at gøre godt med i år. Det giver et gennemsnit på 3,8 millioner kroner til hvert sogn, og et folkekirkemedlem slipper her med cirka 1194 kroner om året mod et gennemsnitligt folkekirkemedlem, som må betale knap 1350 kroner om året.
(artiklen fortsætter efter grafikken)
På Gentoftegade ikke langt fra Gentofte Kirke sidder Karsten Høyer, tidligere arkitekt, og Frederich Kohn, tidligere kok, og nyder henholdsvis et glas hvidvin og en caffe latte i Gentofte Kino efter den daglige tur i fitnesscentret lige om hjørnet. De bor begge i Helleruplund Sogn og nyder dermed også godt af den lave kirkeskat i provstiet.
Jeg er meget tilfreds med, at vi ikke betaler mere, siger Frederich Kohn.
Men jeg tænker ikke over det til hverdag. Så muligvis ville jeg også være glad for at betale mere, hvis det var nødvendigt. Men det er svært at køre et retfærdighedsprincip, for i sidste ende hænger kirkeskatten sammen med, hvor meget folk tjener. Hvis man har mange kirker og meget få medlemmer til at betale til dem, burde man måske se, om ikke man kunne klare sig med færre kirker. Det gør man jo i København. Men drejer det sig om middelalderkirker, er det kulturbærere for nationen og de skal bevares, så dem burde alle være med til at betale til, siger Frederich Kohn, som ikke har noget imod, at de rige sogne hjælper de fattige sogne med økonomien.
Nanna Nørgaard har taget en kop kaffe med til at varme sig på, mens hun går tur på Gentofte Torv med familiens yngste. Hun fortæller, at hun er tidligere buddhist. I dag er hun ligesom sin mand medlem af folkekirken.
Det med kirkeskatten er en del af, hvor man vælger at bosætte sig. Når man bor i Gentofte, betaler man rigtig meget til andre ting, for eksempel for sin bolig, men det er et valg, man træffer. Derfor har vi også mange andre omkostninger ved siden af kirkeskatten. Jeg er glad for at betale min kirkeskat. Det kunne jeg ikke drømme om at lade være med. Vi har for eksempel valgt at få alle vores børn døbt, og jeg synes, at kirken har mange tilbud, hvor man kan tage alle sine børn med. Jeg mener, at kirkeskatten er passende for os her i Gentofte. Men når økonomien er så forskellig i folkekirken, som den åbenbart er, taler det også lige ind i debatten om at lukke kirker, hvis ikke man har råd til at betale for dem, siger Nanna Nørgaard.
Lidt syd for Gentofte ligger Vangede Kirke i et område, hvor borgerne er knap så rige. Men i sognet nyder man godt af kirkeskatten, for eksempel til vedligeholdelse af arkitekt Johan Otto von Spreckelsens bygningsværk i håndstrøgne røde sten med de sorte bænke og det sorte orgel.
Jeg synes, at det er udmærket, at vi har den lave kirkeskat. Hvis den var højere, ville mange melde sig ud. Men det er helt i orden, at vi som et rigt sogn er med til at betale til fattige sogne, siger Inger Kleinschmidt, som har boet 59 år i Vangede, og som derfor husker dengang, da meget af området var ubebyggede marker.
Sognepræst i Vangede Kirke Jakob Rönnow er ikke bange for at røre ved landets laveste kirkeskat, som har ligget så godt som stabilt i årevis.
Det har altid været vigtigt for provsten og provstiudvalget, at kirkeskatteprocenten ikke steg. Det har for nogle af os været svært at forstå, at der ligesom blev sat en ære i at have landets laveste kirkeskatteprocent. Hvis vi synes, vi har nye initiativer, hvorfor så ikke få dem prøvet af. Nu er procenten faldet igen set i forhold til sidste år, men hvem har glæde af det? Vi skal lave den bedst mulige kirke for flest mulige, og der går virkelig mange mennesker igennem kirkerne til gudstjenester og aktiviteter, siger Jakob Rönnow, som ikke er bange for udmeldelser af økonomiske grunde:
Jeg tror ikke på, at folk melder sig ud, hvis kirkeskatten stiger en smule, hvis der er brug for det. Flere af kirkerne kunne godt bruge en udbyggelse af kontorlokalerne til for eksempel præster, personale til kirkelige aktiviteter og administration i det hele taget. Jeg har for eksempel ikke kontor i kirken, men i min præstebolig, og på den måde kan jeg ikke følge den daglige puls og de løbende informationer i min kirke.
Han skal dog ikke gøre sig håb om en øget kirkeskat ifølge formand for Gentofte Provstiudvalg, formand i Jægersborg Kirke Jens Bache.
For cirka 15 år siden betalte vi her i provstiet 700 kroner i kirkeskat pr. medlem i løbende priser, i dag er beløbet 70 procent højere. Kigger man nærmere på folkekirkens samlede økonomi, viser det sig, at udgifterne er steget kraftigere end pristallet i rigtig mange år og derfor er det blevet dyrere at være medlem. Sådan var det også hos os, og derfor besluttede vi, at det ikke kunne blive ved. Fortsætter vi med at bruge flere penge samtidig med et faldende medlemstal, så vil kontingentet til folkekirken accelerere, og på et eller andet tidspunkt vil medlemmerne reagere på det, siger Jens Bache, der er tilfreds med kirkens tilbud i dag:
I dag har vi udbygget kirkerne i Gentofte Provsti med tilbud, som borgerne har behov for og er glade for. I Jægersborg Kirke har vi et årligt besøgstal på 10.000 og et bredt udbud af kirkelige aktiviteter til alle aldre, og det er jeg ganske godt tilfreds med. Det har været en fin udvikling, men vi har været nødt til en langsom opbremsning af kirkeskatten, for pengene er ikke så rigelige mere, og en fortsat stigning i kirkeskatten kan vi ikke forvente, at folk vil finde sig i. Det vil koste medlemmer, siger Jens Bache, som oplyser, at en medvirkende årsag til, at kirkeskatten kan holdes så lav i Gentofte Provsti, er, at ingen af kirkerne driver kirkegårde. Alle kirkegårde er kommunale.
Han minder slutteligt om, at Gentofte Provsti også deltager i fællesskabet.
Vi betaler betydeligt mere end landsgennemsnittet i landskirkeskat, og det betyder også, at vi bidrager med mange millioner kroner til folkekirkens udligningsordning, som de fattige sogne nyder godt af. Men det skal jo ikke bare være en gratis hjælp, der ankommer. Ligesom os må man i andre sogne effektivisere og samarbejde på tværs af sognegrænserne for at holde udgifterne nede, siger Jens Bache.
Se overblik over, hvor meget man betaler i kirkeskat i de forskellige kommuner. Jo rødere farve, jo højere skat. Jo grønnere farve, jo lavere skat.