Postludiet i dag er Johan Sebastian Bachs fuga i d-mol. Ordlyden vil være velkendt for mange. Men efterhånden er den traditionelle afslutning på en af folkekirkens gudstjenester flere og flere steder blevet erstattet med sætningen: Som afslutning spiller bandet "Beautiful day" af U2.
Rockgudstjenesten er blevet et af folkekirkens mange tilbud og ser ikke ud til bare at være en døgnflue.
– Landet over er man i mange sogne og provstier begyndt at sætte rockgudstjenesten på kirkens faste program. Man sætter en målsætning for, at der skal holdes en ungdoms- eller rockgudstjeneste et par gange om året, så det rent faktisk bliver en tilbagevendende og ikke bare en enkeltstående begivenhed, siger Charlotte Hofman-Bang, der er konsulent i den rådgivende organisation Kirkefondet og arbejder specielt med unge og kirke.
Det er hendes opfattelse, at udviklingen mod flere rockgudstjenester er hjulpet godt på vej af de omkring 15 ungdomspræster, som efterhånden er blevet ansat i folkekirken.
I Sions Kirke på Østerbrogade i København har man ingen ungdomspræst. Men man har noget, som er lidt af et særsyn i folkekirken. I tre år har sognepræst Anne Kathrine Giversen jævnligt holdt rockgudstjenester for børn og for konfirmander med det samme professionelle band, Century.
– Mange almindelige kirkegængere kender ikke rigtigt de gamle salmer eller har svært ved dem. Som man tidligere skrev hyldestsalmer til Gud på datidens melodier, er rockmusikken på mange måder moderne salmer, som mange dagligt lytter til, siger Anne Kathrine Giversen.
Det var med U2?s Kristus-relaterede tekster, at rockpublikummet herhjemme for alvor begyndte at få ørerne op for, hvad teksterne egentlig handler om. Men i realiteten havde en stribe rockmusikere både herhjemme og i udlandet sunget tekster med et klart kristent indhold eller med mere eller mindre åbenlys inspiration fra Bibelen.
– Vi har erstattet orglet og salmerne med rockmusikken, men mange rocksange har jo et kristent budskab. Vi holder stadig en gudstjeneste med en liturgi, og det er mig, der vælger sangene. Sangenes indhold prøver jeg så at videreføre i prædikenen som et budskab til menigheden, siger Anne Kathrine Giversen.
Det var, efter at Brorsons Kirke på Nørrebro i København for fem år siden fik status af ungdomskirke med egen præst, at de første rockgudstjenester begyndte at lyde under de gamle kirkehvælvinger. Siden kom det, som fik navnet U2-gudstjenester, fordi den irske gruppe selv har et personligt forhold til kristendommen og skriver om det på en måde, som mange millioner af mennesker kan forbinde sig med. Dertil kommer en unik og hørevenlig rockmusik, som har høstet et utal af priser og høres i brede kredse. Således også i den danske folkekirke, hvor U2-gudstjenesterne nu er nået helt ud i middelalderens landsbykirker.
– En salme er en fælles bøn sat på melodi, som menigheden synger i kor, siger Anne Kathrine Giversen.
– Men det er kedeligt, når det får så lidt med bøn at gøre – når menigheden ikke rigtig kender salmerne. Det fantastiske ved rockgudstjenesten er, at alle kender musikken og teksterne i forvejen – men de spilles i en kirke, der bliver læst og udlagt tekster fra Bibelen, og præsten holder en prædiken, som forbinder de budskaber, man lige har hørt. På den måde går bibeltekster og rocktekster op i en højere enhed, siger Anne Kathrine Giversen.
En rockgudstjeneste henvender sig i princippet, hvis man ellers bryder sig om den musikform, til alle mellem 18 og 60 år.
– Man kan måske sige, at vi ikke har været så gode til at give de modne danskere lige den type arrangementer, siger Charlotte Hofman-Bang.
– Vi har i folkekirken været usædvanlig gode til at fokusere på aldersgruppen 50+ til forskel fra for eksempel ungdomsgudstjenester. Nøglen til de 40-åriges aktive tilstedeværelse i folkekirken er børnene, når de kommer til forskellige aktiviteter som forældregeneration, men vi er måske ikke så gode til at give dem selv nogle selvstændige tilbud. Det hænger nok sammen med, at man får børn i en senere og senere alder, og så overtager børnene hurtigt centrum, siger Charlotte Hofman-Bang.
Går man til en rockgudstjeneste i Sions Kirke, som godt kan trække over 400 mennesker, vil man opleve et publikum på tværs af aldersgrupper.
– Her kommer forældre med børn, selvom det er tæt på sengetid, eller også er det bedsteforældrene, der har børnene med. Nogle af de unge tager også onkler og tanter med, så indimellem er det en hel familie, som er til rockgudstjeneste, siger Anne Kathrine Giversen, som er enig i, at rockgudstjenesterne rummer et stort potentiale for folkekirken.
Rockgudstjenesterne i Sions Kirke har sin helt egen historie, og så heldige er der ikke mange sogne, der kan forvente at være.
– Jeg havde længe villet holde nogle rockgudstjenester, men kunne ikke finde et band med rigtig dygtige musikere. Ved en tilfældighed mødte jeg en bassist fra et rockband, og det viste sig, at han gerne ville være med til at gøre kirkerummet mere vedkommende og udvide gudstjenestens rammer. De har nu spillet for os i tre år, fortæller Anne Kathrine Giversen.
Musikerne arbejder alle professionelt i forskellige bands, blandt andet i Century. De har spillet de centrale københavnske spillesteder tynde i de seneste fire år og har optrådt i England og ved flere lejligheder i Los Angeles. De har deres første cd på gaden. Men de fortsætter med at spille i Sions Kirke.