Kristeligt Dagblad har i løbet af sommeren sat fokus på den vigende interesse for kristendommen, som lige nu præger en lang række vestlige lande.

Vi har beskrevet, hvordan tendensen her i Danmark er mere udbredt blandt mænd, hvor en værdiundersøgelse fra 2008 blandt andet har vist, at 71 procent af kvinderne tror på Gud, mens tallet for mænd kun er 56 procent.

Afkristningen er dog en glidende tendens, som har fundet sted over en længere årrække. Andelen af den danske befolkning, der er medlem af folkekirken, er faldet fra 89 procent i 1990 til 78 procent i januar 2015. Samme vej er det gået med dåbsprocenten, som er faldet fra 81 procent i 1990 til 64 procent i 2013.

Folkekirken ser heller ikke i dag ud til at appellere lige så bredt til den yngre generation. I 2001 lod 77 procent af de unge sig konfirmere i folkekirken, mens det tal i 2014 var faldet til 70 procent.

Herunder kan du få et overblik over væsentlige begivenheder, der har udfordret kristendommens status i Danmark. Sidst i artiklen opridser vi også en række modeksempler til udviklingen.

1975: Ny skolelov afskaffer den forkyndende kristendomsundervisning.

2003: Taarbæk-præsten Grossbøll erklærer, at han ikke tror på en skabende og opretholdende gud, men beholder embedet. 2006: Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ønsker religion ud af det offentlige rum.

2009: Arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet anbefaler, at fremmede religioner får lov at fylde mere i kristendomsfaget. Nye undersøgelser viser, at kristendomsfaget nedprioriteres markant i folkeskolen.

2009: Socialdemokraterne vil afskaffe Fadervor i folkeskolen. 2009: Politikere fra SF, De Radikale og Liberal Alliance ønsker Folketingets åbningsgudstjeneste afskaffet.

2010: Klage over Jesus i danske pas, da direktør føler sig krænket på religionsfriheden.

2010: Venstre afskaffer gudstjeneste ved landsmøde på grund af ringe tilslutning.

2011: DR fjerner Morgenandagten fra FM-radioen og lægger den på Dab, hvorefter udsendelsen mister 80 procent af lytterne. Bestyrelsesmedlemmer i DR frygter programmets død.

2011: Ugentlig andagt på Christiansborg sløjfes.

2012: Lukkeloven bliver afskaffet og erstattet af en helligdagslovgivning, hvor butikker skal holde lukket på bestemte dage.

2012: Regeringen foreslår at afskaffe grundfaget kristendomskundskab for lærerstuderende i forbindelse med ændringer af læreruddannelsen.

2012: Tre helligdage, blandt andet skærtorsdag, trues i forbindelse med, at regeringen med arbejdsmarkedets parter skal finde en løsning, som giver flere penge i statskassen.

2014: Bederum på hospitaler gøres multireligiøse.

2014: Konfirmationsundervisningen flyttes mange steder til eftermiddagstimerne på grund af skolereform og heldagsskole, hvilket får Dansk Folkeparti til at beskylde regeringen for at afkristne Danmark.

Modeksempler

2011: Den danske værdiundersøgelse viser, at antallet af danskere, der lejlighedsvist går i kirke, næsten er fordoblet. Gruppen af regelmæssige kirkegængere er faldet lidt.

2012: Antallet af danskere, der er i berøring med kirken i løbet af en uge, er vokset med en tredjedel siden 1995, viser stikprøveundersølgelse fra TNS Gallup.

2013: Andelen af troende er steget fra 67,6 procent i 1981 til 72,3 procent i 2008, viser undersøgelse baseret på data fra Den danske værdiundersøgelse.

2014: Andelen af danskere, der går regelmæssigt i kirke, er steget fra 3,8 procent i 1990 til 9,2 procent i 2012, viser tal fra EU’s forskningsinstitution European Social Survey.

2015: En række politikere – Søren Pind (V), Mai Mercado (K), Rasmus Jarlov (K), Marlene Borst Hansen (R) – taler åbent om deres kristne tro, og nogle taler om troens indflydelse på deres politiske virke.

2015: Den nyudnævnte Venstre-regering skriver i sit regeringsgrundlag, at Danmark er et kristent land.

Listen er ikke udtømmende