I Danmark og Sverige har der i den seneste tid været flere eksempler på vold, had og dødstrusler mod nyankomne kristne på asylcentrene. For at afhjælpe det problem og sikre de kristne asylansøgere mod chikane vil en gruppe svenske aktivister nu etablere et bosted, der kun er åbent for kristne.
Bag projektet står den tyrkiskfødte journalist og forfatter Nuri Kino, der er grundlægger af organisationen A Demand For Action, som arbejder for beskyttelse af minoriteter i Irak og Syrien. Han er kristen assyrer og kom til Sverige med sine forældre i 1974, efter at de havde opholdt sig i landet som gæstearbejdere.
Kino fortæller, at drivkraften bag projektet ikke er religion, men et generelt engagement for at beskytte forfulgte grupper.
”Etnicitet eller religion er sådan set underordnet for os, men når de svenske myndigheder ikke kan eller vil give beskyttelse til en udsat gruppe - som de kristne tydeligvis er - må der gøres noget,” siger han.
I løbet af det seneste omtrent halve år har der været en række eksempler i Sverige, hvor kristne er blevet tvunget til at flytte til et andet asylcenter, truet med halshugning og udstødt fra det sociale samvær. Desuden en sag, hvor en kristen, der havde siddet fængslet for sin tro i hjemlandet, endte i et bosted sammen med radikale muslimer.
Indtil videre har Sveriges udlændingestyrelse, Migrationsverket, ikke villet gå i dialog med Nuri Kino og har afvist at støtte projektet.
”Det eneste, jeg får, er links til generel information om deres regler. De vil ikke forholde sig til, at der er et problem, og prøver at skubbe det væk, men vi lever i et åbent samfund, hvor vi ikke skal acceptere etnisk eller anden diskriminering. Folk skal føle sig trygge i Sverige, uanset hvilken tro man har,” siger han.
Kino forklarer, at Migrationsverket allerede driver særligt LGBT-certificerede bosteder, hvor personalet er uddannet i at håndtere seksuelle minoriteter, men at det argument ikke har hjulpet.
Han har foruden Migrationsverket også bedt Svenska Kyrkan om at støtte økonomisk, men det lader også til at have lange udsigter. De henviser til, at etnisk og religiøs adskillelse kan lede til yderligere polarisering.
Kino mener, at den generelle uvilje mod at støtte hans tanke skyldes manglende viden.
”Det handler om, at vi ønsker at leve i et åbent samfund med religionsfrihed, og derfor lukker nogle øjnene for fokus på sager med diskriminering. Man vil hellere føre folk sammen end adskille dem. Det gør bare, at det fortsætter, fordi der med de mange flygtninge, der kom i efteråret, også er kommet flere konflikter. Det må vi kunne tale om, og vi må sige fra og fortælle, at der her er et stort problem, som Sverige har ansvar for at løse,” fortæller han.
Nuri Kino er i gang med at indsamle private midler til at åbne centeret og fortæller, at han har modtaget hundredvis af støttemeldinger fra folk, der ønsker at hjælpe.