Salmedigter Johannes Johansen stedt til hvile på Thurø

Akkompagneret af lyden af skvulpende bølger fra Skårupøre Sund og en smukt skinnende forårssol blev tidligere biskop og salmedigter Johannes Johansen i lørdags begravet fra Thurø Kirke på Sydfyn. Han blev 86 år

Begravelsen fandt sted fra Thurø Kirke, hvor Johannes Johansens selv virkede som præst i årene 1959-1975. –
Begravelsen fandt sted fra Thurø Kirke, hvor Johannes Johansens selv virkede som præst i årene 1959-1975. –. Foto: Johnny Anthon Wichmann.

Den lille landsbykirke på Thurø var næsten helt fyldt op, da en af vor tids største salmedigtere, Johannes Johansen, i lørdags blev sendt af sted på sin sidste rejse ved en begravelse forestået af hans personlige ven gennem mange år, præst og provst i Faaborg Provsti, Palle Jensen.

Allerede en lille time før ceremonien begyndte, sad de første gæster bænket i den lille hvidkalkede kirke, deriblandt de to tidligere kirkeministre Birthe Rønn Hornbech (V) og Torben Rechen-dorff (K) samt den nuværende biskop over Helsingør Stift, Liselotte Rebel. Og i midtergangen blev der også hurtigt fyldt op med buketter og kranse afsluttende oppe ved den hvide kiste med en stor, men helt enkel grøn krans af tuja fra dronning Margrethe.

LÆS OGSÅ: En lys digter med mørke sider

Thurø Kirkes salmetavler var på salmedigterens begravelsesdag næsten symbolsk tomme. I stedet var der til lejligheden blevet trykt et lille hæfte med de salmer, der skulle synges under begravelsesceremonien. Et hæfte, der på forsiden, ligesom den hvide kiste, var pyntet med den lille gule forårsbebuder, erantis.

En lille smule skuffede har flere nok været, da de åbnede salmehæftet og opdagede, at ingen af Johannes Johansens egne salmer var repræsenteret. Men dette var dog helt i overensstemmelse med den afdøde salmedigters egne ønsker. Som præsten Palle Jensen udtrykte det var der blevet givet strenge ordre fra Johannes Johansen om, at der ikke skulle synges noget hjemmelavet på denne dag. I stedet blev det salmerne Min sjæl, du Herren love, Gud, efter dig jeg længes, Uforsagt, hvordan min lykke end i verden blive må samt , som de tydeligvis kirkevante gæster måtte synge med på.

Helt fritaget for egen-produktion blev begravelsesceremonien dog ikke. Således læste et barnebarn til Johannes Johansen op fra digterens eget Evangelisk ode til erantis, ligesom en solosangerinde smukt fremførte den måske mest kendte af salmedigterens egne salmer "Du som har tændt millioner af stjerner" en fremførsel, der tydeligvis berørte flere gæster dybt.

Det samme gjorde præsten Palle Jensens begravelsestale, der nok var højtidelig, men i sin tone også bar et muntert præg af det tætte venskab, han og Johannes Johansen havde delt igennem en lang årrække. Således skulle den nu afdøde salmedigter med jævne mellemrum de seneste 15 år have spurgt sin ven, om han var klar nu herved forstået klar til at forestå hans begravelse i nær fremtid. Et spørgsmål, Palle Jensen indtil for ganske kort tid siden på venskabelig vis havde måttet afvise.

Lørdag eftermiddag fremstod Palle Jensen dog særdeles klar, da han i sin begravelsestale på fineste vis formåede at beskrive Johannes Johansen som det sammensatte menneske, han tydeligvis var. Et menneske, der ikke først og fremmest var provst og biskop, men snarere kendetegnet ved at være en alvorsmunter præst, der mødte sin næste i øjenhøjde. Men også en person, der både koket og ydmygt beskrev sig som den indeklemte husmand, han som følge af sin opvækst på et fattigt jysk husmandssted følte sig som. En følelse, der forfulgte ham gennem hele hans virke under det, som præsten Palle Jensen beskrev som de høje hvælvinger.

At den tidligere biskop over Helsingør Stift ikke gik af vejen for en god tår øl og en med Palle Jensen ord lille stærk fremgik også af en lille anekdote i begravelsestalen, ligesom Johannes Johansens humoristiske sans tilsyneladende også til det sidste var intakt. Således havde han i et øjebliks munterhed foreslået sin præst og ven, da de talte om hans begravelse, at man efter jordbefæstelsen i stedet for blot to burde tage alle strofer af Brorsons bare sådan for at drille lidt.

Til sidst i sin begravelsestale betroede Palle Jensen de mange tilhørere i kirken, der blandt andet talte Steffen Ravn Jørgensen, domprovst fra Helsingør Stift, Asger Gewecke, stiftschef fra Fyens Stift og teologiprofessor Viggo Mortensen fra Aarhus Universitet, at den afdøde 86-årige Johannes Johansen havde det svært med billedliggørelsen af det evige liv, der ventede ham efter døden. Selv ville han ifølge præsten Palle Jensen have foretrukket ordene Nu ser Gud mig.

Derfor kom beskrivelsen af opstandelsen og det evige liv heller ikke til at fylde meget i begravelsestalen. I stedet konstaterede præsten Palle Jensen nøgternt, at der nu, ude på kirkegården ved Thurø Kirke, hvor den tidligere biskop og salmedigter i 1959 fik præsteembede, var reserveret et sted til ham. Og inspireret af salmedigterens egne ord blev de sidste ord til Johannes Johansen:

Det sidste sted er under høje hvælvinger under millioner af stjerner, hvor Guds øjne bestemt vil være de klareste.