Man kan læse salmer. Man kan brumme med på salmer, når man hører morgenandagten fra domkirken i København i radioen. Men salmer skal helst synges sammen med andre i kirken, hvor der er rum og fællesskab til, at salmerne kan folde sig ud, mener Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, der også er en af Danmarks ypperste salmeeksperter. Hymnologer, som den slags hedder i fagsprog.
I to et halvt år har han brugt sin fritid på projektet Syng for livet, en ny guide til salmebogen, hvor han gennemgår godt 200 af salmebogens 791 salmer og fortæller historierne bag deres tilblivelse. Guiden er tænkt som en appetitvækker og introduktion til salmebogen, og begrundelsen er den enkle, at alt for mange danskere i dag ikke kender ret mange salmer.
Dette er for en salmeglad biskop en særdeles beklagelig kendsgerning. Selv har den 67-årige Erik Norman Svendsen sunget salmer lige fra barndommen. Derhjemme på Nørrebro, i søndagsskolen, i kirken og i skolen. Salmer er en lidenskab for ham. Gennem årene har han slidt mindst en halv snes salmebøger i laser.
Men i kølvandet på 68-generationens opgør med traditioner og historie holdt folk op at synge, så da idéen om en ny salmebog til folkekirken blev lanceret, spåede pessimisterne, at den aldrig ville blive indsunget som den gamle fra 1953, aldrig blive et fælles folkeligt projekt.
Så galt gik det heldigvis slet ikke. Tværtimod, så oplever vi i disse år, at sangen og salmerne får en renæssance. Vi vil gerne synge igen, i kirken og når vi ellers er sammen. Nu kan vi godt synge Vi elsker vort land og Danmark, nu blunder den lyse nat til Sankt Hans, uden at få røde knopper.
Det er midt i dette folkelige og kirkelige skift, at biskoppens guide udgives, for de gode viljer er ikke nok. Der ligger her en stor pædagogisk opgave, understreges det. En opgave, som medlemmer af Salmebogskommission tidligere har taget op med såvel salmehånd- som salmeordbog, og nu også formanden med den nye guide. Salmebogskommissionen arbejdede i knap 10 år med den nye salmebog, der blev autoriseret i 2002 og udgivet i pinsen 2003. I alle årene med Erik Norman Svendsen som formand.
Salmebogen er blevet kaldt for folkekirkens uofficielle bekendelsesskrift et meget rammende udtryk, synes Norman Svendsen, for salmebogen indeholder i bedste og bredeste betydning, hvad der er dansk evangelisk-luthersk kristendom, og ved at synge salmerne sammen bekræfter vi fællesskabet om evangeliets forkyndelse.
De er med til at holde både præsterne og menigheden på rette vej, understreges det.
Salmesangen er både et værn mod den ekstreme individualisme, som også på det religiøse område præger vores tid, og et værn mod al fortyndet og udvandet forkyndelse.
Et værn mod svage prædikener, for er der noget, salmebogen fastslår, så er det netop troen på en skabende og en opretholdende Gud, på Jesu Kristi opstandelse og det evige liv. Det er simpelthen krumtappen i hele salmebogens repertoire, så selv den mest traditionsløse prædiken vil blive suppleret og eventuelt modsagt af en række af de salmer, der synges ved gudstjenesten.
Erik Norman Svendsen illustrerer med et aktuelt eksempel: Anklagen mod folkekirkens præster for, at de i deres prædikener viger uden om at tale om opstandelsen og det evige liv. En diskussion, som senest blev rejst i forbindelse med udgivelsen af bogen Efter døden, skrevet af den tidligere sognepræst ved Københavns Domkirke Johannes Værge.
Det er godt, at vi præster bliver gjort opmærksom på, at vi også i vore prædikener skal føre klar tale, når det gælder kødets opstandelse og det evige liv, men det gør til gengæld salmebogen, og jeg tror, at mange præster netop vælger at overlade det til salmebogen at sige det, fordi det er vanskeligt at tale konkret om disse ting. Det udtrykkes meget stærkere og prægnant i salmernes poetiske sprog.
At salmernes forkyndelse og vidnesbyrd som oftest står betydeligt stærkere end præstens aktuelle prædiken, er der en helt naturlig forklaring på.
Man må ikke glemme, at de salmer, vi synger, har været igennem en lang udvælgelsesproces. Det er jo kun toppen af isbjerget, det vil sige det bedste af det bedste af forrige tiders salmetekster, vi har fået ført videre i den nuværende salmebog, påpeger Erik Norman Svendsen.
I salmebogen har vi med andre ord det ypperste af, hvad der er tænkt og skrevet om kristen tro og liv igennem århundreder.
Desuden er der så de nye salmer, som er kommet til med den nye salmebog. Mange af dem er ved at blive indsunget, men om de også bliver sunget om 50 år, kan ingen svare på.
Det vil kun tiden vise, men ligesom forkyndelsen skal relatere til nutiden, skal der selvfølgelig også være nye salmer med, der relaterer til vores egen tid. Ikke fordi evangeliet er forandret, men fordi tiden er det. Vores verdensbillede er forandret, nogle af de spørgsmål, vi tumler med, er forandrede.
Men man skal i den sammenhæng ikke undervurdere de gamle salmedigtere, tilføjer Erik Norman Svendsen.
De bedste af dem taler jo evigt sandt om de grundlæggende menneskelige vilkår: lidelse og død, sorg og glæde, had og kærlighed, fortvivlelse og trøst altså alle disse eksistentielle grundvilkår, som ikke ændres, fordi vi skifter årstal.
Erik Norman Svendsen kalder salmebogen for en tre i en-bog. Foruden salmerne omfatter den de bibelske tekster, der bruges i gudstjenesten, og en bønnebog. Salmebogskommissionen havde også som opgave at revidere bønnebogen og skulle desuden udarbejde en ny melodibog. I dag kan salmebogen købes med noder, det er første gang, siden den første autoriserede salmebog i Danmark, Hans Thomissøns, udkom i 1569.
Vi må heller ikke undervurdere melodierne. En god melodi kan gøre selv en svag tekst til en folkelig salme, en dårlig melodi kan ødelægge næsten den bedste tekst som fællessalme. Med den nye salmebog blev der gjort et stort arbejde med at finde så mange melodier, der er samtidige med salmerne, som muligt. Derfor har vi nu for eksempel hele tre melodier at vælge imellem til den store allehelgens-salme, Den store hvide flok vi se. Foruden den kendte af Nebelong er der Laubs melodi fra 1908 og sandsynligvis den melodi, Brorson skrev sin tekst til, Sperontes fra 1736, hvor vi bogstavelig talt danser ind i himlen. For en melodi kan fuldstændig ændre en salmes karakter.
På samme måde som sange, der ofte oprindelig blot var skrevet som lejlighedssange, gennem brug ændrede karakter til salmer, og dermed kom med i den danske salmeskat den, som vi ifølge Norman Svendsen med rette har lov til at være lidt stolte af.
Takket være digtere som Sthen, Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig er den danske salmesang af meget høj kvalitet, blot vi ikke glemmer, at vi også har lånt meget fra udlandet, ikke mindst fra svensk og norsk salmedigtning.
Erik Norman Svendsens Syng for livet en guide til salmebogen udkommer i morgen, hvor den anmeldes her i avisen af Leif Bork Hansen.