Salmesang er motoren i dansk kulturkristendom

Familie danser om juletræ, som er pyntet med julelys, julekugler, lametta mm. Det er juleaften i lejlighed ...

Måske er der en modtendens på vej. Salmesangstraditionen kan igen blive populær. Foto: Christian Lindgren/Scanpix / Scanpix Denmark

82 procent af danskerne synger salmer i julen. Salmesang binder os sammen i et kulturkristent fællesskab, men den fælles salmesang er under pres

Alle kender dem. Julens salmer. Dejlig er jorden. Et barn er født i Bethlehem. Overalt fra vuggestuer og plejehjem til private hjem synger danskerne i disse uger julen ind med salmesang.

Ifølge en undersøgelse fra 2013 foretaget af Center for Kirkeforskning synger 82 procent af danskerne salmer i julen. Det er unikt i både europæisk og global sammenhæng, siger lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen, som fortæller, at det tilsvarende tal i Sverige kun er på 30 procent. I en ny grundbog om salmesang udfolder han, hvorfor salmesang er den vigtigste praksis i dansk kirkeliv.

”At så mange danskere synger salmer i julen, fortæller noget om kristendommens gennemgribende betydning i det danske samfund. Men det gælder ikke kun i julen. Vi er det eneste land, hvor man til en fest kan finde på at synge en salme midt mellem lejlighedssange og drikkeviser,” siger Hans Raun Iversen.

Han peger på, at den udbredte salmesang også er med til at opretholde en iboende kristen selvforståelse hos den store del af danskerne, som kun sjældent kommer i kirke. Salmesangen ved julegudstjenester og ved kirkelige handlinger som barnedåb, bryllup og begravelse er simpelthen motoren i dansk kulturkristendom, siger Hans Raun Iversen.

For Mads Bille, der er kunstnerisk leder af Den Jyske Sangskole og Sangens Hus i Herning, er salmesang og fællessang potentielt en vidunderligt inkluderende aktivitet. Men at salmesangen fortsat står stærkt herhjemme er ikke nogen selvfølge, understreger han. Han har brugt det meste af sit arbejdsliv på at styrke den fælles sangkultur i Danmark, som ifølge ham er under pres.

”En velfungerende gudstjeneste er båret af en fuldtonende menighedssang, men en forudsætning for det er, at hele menigheden kan synge med på salmerne. Kan de ikke det, bliver menighedssangen ekskluderende, og det vil på længere sigt kunne true hele folkekirkens eksistens,” siger Mads Bille.

Kirkens menighedssang er ifølge ham fortsat et vigtigt element i den folkelige sang i Danmark. Samtidig ser han flere tegn på, at kirkesangen og musikken i folkekirken er i stadig fornyelse og udvikling.

”Det er kun et sundhedstegn for en levende kirke, men der ligger en væsentlig opgave i at sikre, at vi midt i kirkens musikalske mangfoldighed til stadighed sikrer en kerne af sanglig og tekstlig sammenhængskraft,” siger Mads Bille.

At det brede kendskab til dansk salmesangstradition er faldet i takt med, at sekulariseringen har skubbet den traditionelle salmeindlæring ud af skolen, bekræfter Hans Raun Iversen. Men måske er en modtendens på vej, siger han.

”Mange af de nye salmer brager igennem i disse år. Samtidig har en lang række populære pop- og rockmusikere fra Nephew til Kim Larsen vist stor interesse for at videreudvikle den stærke tradition for dansk fællessang, ofte med tydelige kristne referencer i teksterne. Hvis dansk salmesangstradition skal bevares og udvikles fremover, er koblingen til den rytmiske musik afgørende,” siger Hans Raun Iversen.