Sareen om påskepuljen: Nu må kirken selv få sine idéer ud

Kirkeminister Manu Sareen (R) har uddelt to millioner kroner til projekter, der skal gøre påsken kendt, men langtfra alle projekterne handler om den kristne højtid

Kun godt halvdelen af de projekter, som får del i Kirkeministeriets påskepulje, kommer til at handle om den kommende kristne højtid (Arkivfoto)
Kun godt halvdelen af de projekter, som får del i Kirkeministeriets påskepulje, kommer til at handle om den kommende kristne højtid (Arkivfoto). Foto: Ulrik Jantzen Denmark.

Påsken bliver måske ikke helt så kendt i offentligheden, som tanken var.

I hvert fald handler kun godt halvdelen af de projekter, som får del i Kirkeministeriets påskepulje, om den kommende kristne højtid.

Det var en heftig debat om DRs dækning af den muslimske eid-fest, der i oktober fik kirkeminister Manu Sareen til at afsætte to millioner kroner til at gøre påsken kendt. Konkret skete det ved, at pengene fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond, som årligt uddeler et millionbeløb til fornyelsesprojekter, blev øremærket påsken.

LÆS OGSÅ: Minister: DR må prioritere påsken højere

Manu Sareen havde til stor ærgrelse lagt mærke til, at påsken bliver dækket mindre og mindre, sagde han i et interview i Kristeligt Dagblad. Det skulle ministerens millionpulje gerne lave om på, lød det.

Manu Sareen, pengene blev afsat til at fremme påsken, men mindst 8 af de 21 projekter handler ikke om påsken.

Hvorfor?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Tanken var fra starten at sætte fokus på påskens budskab. Det var selve præmissen for den her idé. Vi fik cirka 40 ansøgninger, der berørte påsken, og det var naturligt, at de andre ansøgninger også kom i betragtning. Det var simpelthen ikke alle påskeidéer, der var lige brugbare.

Hvad lagde I vægt på, da pengene skulle deles ud?

Påsken er jo omdrejningspunkt, så projektet skal gerne udbrede påskens budskab og gerne uden for kirkerummet. Og så skal det være noget, der kan inspirere andre til at forsøge sig med noget af det samme.

Du har højlydt ærgret dig over, at de kristne højtider får mindre opmærksomhed i offentligheden end tidligere. Men hvordan kan små sogneprojekter gøre påsken synlig?

Nu skaber jeg på en eller anden måde rammerne, og så har kirken selv et ansvar for at få de her idéer ud i offentligheden. For mig handler det om at sige prøv at høre, vi er nødt til at gribe i egen barm, vi kan ikke bare vente på, at nogen kommer og interesserer sig for det, der sker i kirken. Der er nogle fantastiske idéer imellem, og det kan sagtens være, at medierne bliver mere opmærksomme på de idéer i forbindelse med påsken.

LÆS OGSÅ: Derfor fastholdt politikerne kravet om kristen kultur til DR

Nogle ansøgere har klaget over, at de endnu ikke havde hørt fra ministeriet, få uger inden det påske-arrangement, de søgte støtte til, skulle foregå. Hvad siger du til den kritik?

Vi gør tingene så hurtigt, vi kan, i Kirkeministeriet, og det er svært at gøre alle glade. Det her er jo første gang, vi gør det her. Det er kun starten på flere års fokus på påsken, og man kan bare søge igen næste år. Vi har sammen med biskopperne lavet en arbejdsgruppe, der skal kigge på påsken. Jeg ved ikke, om der kommer en tilsvarende pulje igen, men folkekirken har jo en udviklingspulje, man generelt kan søge.

Vil I evaluere de projekter, der har fået penge?

Ja, alle projekter forpligter sig til at sende en evaluering, som man vil kunne se på ministeriets hjemmeside. Det, der er vigtigt for mig, er, at vi ikke bare tjekker dem, men at man kan dele viden om projekter og komme i kontakt med dem, der har gennemført projekter. Nogle vil så kunne sige, det der projekt er fedt, det kan vi også gøre.

Hvad er din egen favorit?

Noget, der er rigtig fedt, er et brætspil om påsken udviklet af Diakonhøjskolen. Det appellerer til mig, fordi det involverer unge. Det kan kvit og frit hentes fra internettet, og det kan bruges i foreninger, på cafeer og i ungdomsmiljøer generelt.