Sommerens diskussion ud fra regeringsgrundlaget om, hvorvidt et land kan kaldes kristent eller ej, forekommer fjern og abstrakt, når man bevæger sig gennem det sydfranske landskab med dets utallige referencer til helgener og allestedsnærværende kirker og helligdomme.
Forestiller man sig, at man fjernede alle henvisningerne til religion i det offentlige rum, ville denne Jord i den grad blive øde og tom, for kommune og erhvervsliv kan på ingen måde give kulturlandskabet den dybde og interesse, som kristendommen har bidraget med gennem århundreder.
Adskillelsen mellem kirke og stat, der i Frankrig har været praksis siden 1905, ændrer intet heri, og derfor bakker selv den mest sekulære borgmester op om helgenfestdage, processioner og kirkekoncerter.
Ikke nødvendigvis af kærlighed til kristendommens dogmer forstås, men fordi landet og landskabet stadig er mere kristent end noget andet.
Château Sainte Roseline i nærheden af Les Arcs hører til blandt eliten af vinproducenter i Provence, men er tillige et fremragende eksempel på, hvordan kult og kultur er umulige at adskille.
Her er dyrket vin siden det 11. århundrede, men historien tager først fart i 1300, da Roseline de Villeneuve (1263-1329), som er datter af stedets herremand, bliver abbedisse i det lokale kloster Celle-Roubaud.
Roseline er meget from og bestyrer klostret næsten frem til sin død. Hun engagerer sig i lokalsamfundet og er højt elsket for sin omsorg for egnens beboere. Mirakler finder sted, og hun bliver helgenkåret, som det sig hør og bør.
Det berømteste mirakel er, at Roseline under en hungersnød i hemmelighed tog forråd fra sin familie for at give til de fattige.
Da hendes far, der beskrives som en hård mand, spurgte hende, hvad hun gemte på, åbnede hun sit forklæde, der nu ikke længere indeholdt forråd, men blomster.
Legenden fortæller desuden, at hendes legeme var intakt, da kisten blev åbnet fem år efter hendes død, og at selv hendes øjne havde bevaret deres glød.
Det sidste blev bekræftet af Louis XIV's hoflæge i 1660, da han på kongens ordre inspicerede helgenindens lig og for at udelukke svindel stak en nål gennem hendes ene øje.
Først i 1894 bliver Roseline balsameret og ligger udstillet i en krystalkiste i den klosterkirke, der hører til hendes kloster.
Meget har selvfølgelig ændret sig siden middelalderen, og klostret er ikke længere et kloster, men det er fortsat Roseline som lokalhelgen, der giver området identitet.
I dag er det ejeren af vinslottet, Aurélie Bertin, der bor i klosterbygningerne, men nærheden til den provencalske helgeninde - såvel fysisk som historisk - understreges ivrigt i Château Sainte Roselines topmoderne markedsføring.
Måske er vinene fra Saint-Emilion i Bordeaux mere berømte. Forskellen er blot, at mens Sankt Emilion som historisk person er ukendt for de fleste, ligger Sankt Roseline i hel figur få meter fra det vinudsalg, der bærer hendes navn.
Hun er i den grad den ægte vare.
Det tredje element efter helgeninden og vinen i denne beretning om en kristen egn er kunsten. For i tilknytning til det kirkeinventar af ældre dato, man vil forvente, er Roselines klosterkirke også udsmykket af nogle af modernismens største skikkelser inklusive Chagall og Giacometti.
Det var kunstsamleren Marguerite Maeght, der i 1960'erne og 1970'erne fik sine venner til at fejre helgeninden i tidens udtryk, og ikke mindst Chagalls store mosaik ”Englemåltidet” gør den lille kirke til et ”must” på enhver kunstpilgrims huskeseddel i Provence.
Endelig er der menigheden, uden hvis medvirken kunsten ville blive museal og helgeninden en usmagelig gimmick. Hver søndag mødes en 40-50 mennesker til messe i klosterkirken, der ikke tilhører vingårdsejeren, men kommunen.
Her beder man til Gud for egnen og for fædrelandet, sådan som man altid har gjort.
Nogle køber også lidt vin med hjem. Ikke de store cuvéer, for det overlader man til turisterne og connaisseurerne, men den dagligdags drue, som også Roseline og hendes nonner nød og takkede Gud for.
Franskmændene taler om ”le terroir”, når de skal beskrive, hvad der adskiller den ene egn fra den anden og giver det lokale landbrug dets særlige karakter.
Kristendommen udtrykt gennem lokalhelgener som Roseline er selvfølgelig en del heraf.