Sharia er troens kilde

SHARIA: Begrebet er blevet synonymt med stening, håndsafhugning og undertrykkelse.

At vand er liv, har man vidst til alle tider. Vi mennesker kan overleve dage og uger uden mad, men tager man også vandet fra os, får døden hurtigt overtaget. Netop den tankegang er for alle verdens muslimer det centrale bag begrebet sharia.

I vores del af verden er sharia ellers mest blevet ensbetydende med undertrykkelse, krænkelse af menneskerettigheder og barbariske straffe såsom håndsafhugning og stening, men for muslimer er sharia alt andet end død og straf. For begrebet sharia, som for øvrigt kun optræder en eneste gang i Koranens 6200 vers, betyder netop »vejen til kilden« og er det værdisæt, der skal sikre, at troen så at sige får vand og lever.

Derfor er sharia også en fast følgesvend for troende muslimer, fra de står op tidligt om morgenen for at bede dagens første bøn til de om aftenen atter lægger sig til at sove. Sharia er det helt overordnede værdisæt, der definerer den rette muslimske levevis, hvad enten det så handler om bøn, ægteskab, børneopdragelse eller kostregler. Og netop derfor har mange muslimer svært ved at acceptere den modstand, som de i vores del af verden ofte oplever mod sharia-begrebet. For skulle de afskrive sig sharia, ville det være ensbetydende med at afskrive sig troen.

Aminah Tønnsen, som konverterede til islam for 20 år siden, er forfatter til adskillige bøger om islam og medlem af bestyrelsen i Islamisk-Kristent Studiecenter. Også hun efterlyser en bedre forståelse for sharia-begrebets altafgørende betydning for muslimer.

- Hvis man skal definere sharia, kan man sige, at det er alt. Det er en vejledning i ret og uret og opskriften på den levevis, som fører til et harmonisk liv. Derfor giver det heller ikke nogen mening som muslim at tage afstand fra sharia. Men man skal huske, at ligesom der i kristendommen er forskellige fortolkninger, har alle muslimer heller ikke samme syn på, hvordan sharia skal fortolkes. Derfor kan man heller ikke sige, at en dansk muslim, som ikke tager afstand fra sharia, dermed støtter håndsafhugning og stening i Iran og Nigeria, lyder det fra Aminah Tønnsen, der også tager afstand fra den ofte fremførte påstand om, at sharia er en trussel mod demokratiet.

- Man kan sige, at sharia er en religiøs tilbygning. Som eksempel kan man nævne den frie abort. Selv om vi har fri abort i Danmark, er der mange kristne, der ikke ønsker en abort, fordi det strider imod deres tro. Det samme gælder for muslimer, da abort er i strid med sharia, med mindre der er fare for moderens liv. Men det betyder jo ikke, at man på nogen måde handler i strid med lovgivningen. På grund af sin religion vælger man bare at give afkald på nogle muligheder, som af andre betragtes som »normale« og som en del af danske frihedstraditioner, men det foregår jo helt frivilligt, og uden at man dermed bryder loven eller skader andre, siger Aminah Tønnsen.

Radikale i sharia-strid

At sharia-begrebet for de fleste ikke-muslimer har en overvejende negativ klang, så man blandt andet, da Det Radikale Venstre på sit landsmøde i fjor vedtog

en resolution mod sharia-lovgivning.

Resolutionen fik opbakning fra stort set alle fremmødte, men en lille håndfuld valgte at stemme imod, deriblandt den radikale politiker Sherin Khankan, der også er formand for Foreningen Kritiske Muslimer, som arbejder for en adskillelse af religion og politik.

Netop i de dage var ordet sharia ellers på alles læber, ikke kun i Danmark, men i hele verden. I Nigeria havde en muslimsk lokaldomstol dømt den unge kvinde Amina Lawal til døden ved stening, fordi hun havde fået et barn uden for ægteskab. I begrundelsen for dommen blev der henvist til den islamiske sharia-lovgivning, og for flertallet af de radikale politikere virkede det derfor helt uforståeligt, at Sherin Khankan ikke kunne støtte resolutionen.

Men Sherin Khankan stod fast trods hård kritik fra både græsrødder og partiets øverste top, deriblandt den radikale formand Marianne Jelved. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sherin Khankan, men i forbindelse med sagen udtalte hun dengang til Kristeligt Dagblad, at hun ikke kunne støtte resolutionen, fordi man netop med overskriften »Nej til sharia-lovgivning« mere eller mindre direkte ville have hende til at afskrive sig en central del af sin tro.

- Sharia-begrebet omfatter også bøn, faste og de andre af islams såkaldte fem søjler. Hvis man siger nej til sharia, siger man også nej til moderne verdslige muslimer, som praktiserer deres religion uden dermed at støtte yderligtgående fanatikere. Vi skal ikke gøre alle muslimer til ofre for fanatikernes definition af sharia, lød det dengang fra Sherin Khankan, som kritiserede Det Radikale Venstre for at begå den fejltagelse, de selv advarede imod, nemlig at blande religion og politik.

- Det handler ikke om muslimske særstandpunkter. Men jeg mener, at de radikale netop sammenblander politik og religion med denne resolution. Den er ikke vidtgående nok, men kæder i stedet dødsstraf og barbariske straffemetoder sammen med en bestemt religion på et faktuelt forkert grundlag. Overskriften burde i stedet have været »Nej til dødsstraf og barbari i alle afskygninger«. Jeg tager skarpt afstand fra dødsstraf, ligesom jeg også mener, at religiøse regler aldrig kan stå over demokratiet og menneskerettighederne. Men sharia handler netop ikke om disse strafformer, men er rent objektivt udtryk for en vej til at være tæt på gud. Som politiker vil jeg ikke handle imod min viden, bare fordi det måske vil være strategisk rigtigt, pointerede Sherin Khankan.

Sharias tre trin

Men hvorfor er det ikke den nuancerede og brede fortolkning af sharia, der har slået rod i den vestlige bevidsthed?

Hvorfor er det den ekstreme fortolkning og de barbariske historier om stening, dødsstraf og undertrykkelse, som danner byggestenene i vores opfattelse af sharia-begrebet? Ganske enkelt fordi denne fortolkning råber så højt, at vi ikke kan overhøre den, lyder det fra Mehdi Mozaffari, som er professor i politisk islam ved Aarhus Universitet.

- Langt flertallet af alle muslimer, ikke kun i vesten, men også i de muslimske lande sympatiserer ikke med den ekstremistiske fortolkning af sharia, hvor sharia oftest er ensbetydende med strafferet. Men selv om ekstremisterne kun udgør et meget lille mindretal, er de meget aktive og meget aggressive. Vi tænker jo ikke over, at der er tale om sharia, hver eneste gang en muslim beder eller faster, men vi lægger mærke til det, når medierne beretter om, at en muslimsk domstol har dømt en person til stening og dødsstraf med henvisning til sharia-lovgivningen, siger Mehdi Mozaffari.

Den århusianske professor er selv flygtning fra Iran, hvor store dele af straffelovgivningen netop er baseret på en meget fundamentalistisk og historisk baseret fortolkning af sharia-begrebet. Han sammenligner sharia med en trappe med tre trin, hvor det kun er det tredje trin, der kan siges at udgøre en trussel mod demokrati og menneskerettigheder.

- Man kan sige, at det første trin i sharia-begrebet er tro og viden. Det definerer retningslinjerne for bøn, faste og pligten til at læse i Koranen. Det næste trin kan man betegne som islams sociale væsen, som definerer ens sociale forpligtelser, både over for sin ægtefælle, sine børn og resten af familien, men også over for socialt dårligt stillede og mennesker i nød. Det er først, når man træder op på det tredje trin, som kan beskrives som islams politiske væsen, at sharia kan siges at udgøre en trussel mod demokrati, pluralisme og individets frihedsrettigheder. Så er det, at islam bliver til islamisme, og så er det i princippet præcis den samme totalitære tankegang, som ligger bag kommunisme, nazisme og fascisme lyder det fra Mehdi Mozaffari, som advarer mod at tro, at der i lande som Saudi-Arabien og Iran og i de islamiske regioner i Nigeria er stor folkelig opbakning til en straffelovgivning baseret på sharia.

- Der er flere muslimer end vesterlændinge, der er blevet dræbt og som har lidt under den islamistiske version af sharia-lovgivning. De har mistet deres rettigheder som borgere på grund af islamisternes sharia-fortolkning, og derfor skal man heller ikke tro, at der i Mellemøsten findes en bred accept af af denne sharia-fortolkning. Langt de fleste muslimer, uanset hvor i verden de lever, betragter sharia som en vejledning i, hvordan de selv skal leve deres liv, ikke i, hvordan de skal tvinge andre til at leve, siger Mehdi Mozaffari.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk