Piber af mahogni og tin. Orgelhus af lyst, matpoleret egetræ. Klaviaturstol i det rødlige regnskovstræ, bubenga. Ventiler i cedertræ og porcelæn, tangenter i ibenholt. Selvopfundet klik-mekanisme på orgelhusets aftagelige sider.
Simon Brøndal Pedersen kender hver eneste lille afkrog af det svendestykke, han stolt fremviser i sine forældres dagligstue i Vanløse. Det har nemlig kostet sved på panden, nattesøvn og mere end 2000 arbejdstimer at nå hertil: Et mandshøjt, selvbygget orgel, der skal indvies med en koncert i Jesuskirken i Valby i aften:
LÆS OGSÅ: Musik er en gave fra Gud
Min kæreste, Ditte, er nok meget glad for, at orglet endelig er færdigt. De sidste par nætter har jeg ikke kunnet sove før klokken fire, og i de sidste syv år har der været mange af den slags nætter, hvor jeg bare har vendt og drejet mig og tænkt over en eller anden lille detalje, der drillede, fortæller han.
Simon faldt for orgelbyggerfaget efter en erhvervspraktik i 8. klasse og er uddannet fra orgelfirmaet Th. Frobenius & Sønner i Lyngby. I firmaet foregår orgelbyggeri groft sagt efter samlebåndsmetoden. Så det at have stået for samtlige faser helt selv, fra de første tegninger til at sætte den sidste lille filtpude på plads, har givet ham mange anerkendende skulderklap fra kollegerne:
Jeg kender mange, der har talt om at gøre det, jeg har gjort, men ingen, der har fuldført det. Men det har også været en lang proces, fortæller han, mens han viser rundt i sit værksted i forældrenes kælder. Det er i øvrigt hans gamle barndomsværelse.
Simon har netop påbegyndt uddannelsen til bygningskonstruktør, så fremover kommer fokus til at være på større og knap så fintfølende bygningsværker:
Det ender nok med at blive mit første og eneste orgel. Et Brøndal Opus 1, smiler han.
Ved orglet oppe i stuen øver den konservatorieuddannede organist Philip Schmidt-Madsen, én af Danmarks yngre, talentfulde organister, der netop har udgivet sin første cd, sig på et stykke, der skal spilles til indvielseskoncerten. Han er ikke i tvivl om, at Simons orgel kan noget særligt:
Jeg glæder mig til at høre den varme, bløde klang, som orglet har, i et kirkerum, hvor der er rigtig god akustik. Orglet vil egne sig godt til musik fra barokken og den romantiske periode. Og så er det, som om man har en direkte fornemmelse for mekanikken og kan styre ventilerne helt præcist. Det er mere mudret på et stort kirkeorgel, forklarer han.
Før organisten kan afprøve orglet i en kirke, skal Simon Brøndal Pedersen dog først have orglet ud af forældrenes stue og ind i Jesuskirken. Han har samlet seks-syv stærke venner, der skal hjælpe ham med at løfte orglet gennem stuen og ud ad forældrenes terrassedør. Trappen ned fra terrassen er for nylig blevet bygget ekstra bred, så orglet kan komme den vej ud. Men det er heller ikke hvilket som helst orgel, og indvielsen ikke hvilken som helst dag, fortæller orgelbyggeren:
Jeg er endnu ikke gift, men den 17. august bliver en rigtig stor dag i mit liv. Nok lidt som min konfirmation, gætter jeg på.
Når indvielseskoncerten er overstået, vil Simon Brøndal Pedersen gerne beholde sit orgel. Verdens ældste af slagsen står i Frederiksborg Slotskirke og er bygget i 1610, så Simon håber på, at hans orgel også vil leve generationer efter ham selvom luftblæsermotoren nok skal skiftes, inden der er gået 400 år. Men han ville være glad, hvis orglet blev brugt:
Jeg har forsøgt at overtale min mor til at spille på det, for hun er vant til klaver, og jeg spiller ikke selv. Men ellers håber jeg, at orglet kan blive brugt til lidt af hvert gennem tiden.
Hvad, hvis der kommer nogle rock- eller punkmusikere og spørger, om de må låne det, vil journalisten vide. Simon tøver lidt:
Hvis de ellers kan lade være med at hælde øl ned i mit orgel, skal de være så velkomne!.
Indvielseskoncerten foregår i dag klokken 19.30 i Jesuskirken i Valby, København.
