Skal folkekirken sløjfe gratisydelser for ikke-medlemmer?

Er det ubamhjerteligt at kræve brugerbetaling for ikke-medlemmer af folkekirken for særlige ydelser eller er det sund fornuft? Fire kirke- og kulturstemmer forholder sig til nyt forslag

Skal en brud, der ikke er medlem af folkekirken, betale for at blive viet i folkekirken? Det mener flere præster, mens andre betragter brylluppet som en mulighed for at få kontakt med personer, der normalt ikke kommer i kirken.
Skal en brud, der ikke er medlem af folkekirken, betale for at blive viet i folkekirken? Det mener flere præster, mens andre betragter brylluppet som en mulighed for at få kontakt med personer, der normalt ikke kommer i kirken. . Foto: Polfoto.

Folkekirken skal ikke være til grin for egne penge. Derfor skal der indføres mere brugerbetaling for ikke-medlemmer af folkekirken, når de benytter kirkens tilbud. Det har sognepræst i Jyllinge Sogn på Sjælland Kaj Bollmann for nylig skrevet i Kristeligt Dagblad. Han foreslog blandt andet, at der i fremtiden bliver opkrævet en takst for en kirkelig vielse, når den ene del af et brudepar ikke er medlem. Han foreslog også deltagerbetaling ved kirkelige kulturarrangementer som koncerter og foredrag for ikke-medlemmer, mens han mente, at gudstjenesten og anden forkyndelse i folkekirken stadig skulle være gratis. Dermed blandede Kaj Bollmann sig i en varm debat om, hvordan folkekirken skal håndtere en udvikling, hvor en stadigt faldende andel af befolkningen er medlem af kirken. Og hvordan man skal få råd til, at færre personer skal betale for en organisation, som skal opretholde samme kvalitet og niveau på de tilbud og tjenester, den skal stille til rådighed?

Kristeligt Dagblad har bedt fire kirke- og kulturfolk om at forholde sig til forslaget.

”Jeg synes, at kirken står bedst ved at vise sit mest åbne og imødekommende ansigt. Det gør den ikke, hvis den vil afkræve betaling for disse ydelser. Jeg synes især, det virker absurd, når det handler om kirkelige handlinger som bryllupper og begravelser.”

”Folkekirkens vigtigste opgave er at formidle og forkynde. Og der er brugerbetaling for ikke-medlemmer ikke den rigtige løsning. Det vil derimod få dem til at føle sig uvelkomne. Jeg er medlem af folkekirken, men det er min mand ikke. Hvis vi var blevet pålagt brugerbetaling, tror jeg bare, vi havde fundet et andet sted at blive gift.”

”Kirken skal vise overskud og storsind og være inkluderende, ikke påholdende.”

”Jeg vil gerne have flere medlemmer af folkekirken. Derfor mener jeg grundlæggende, at det er en god idé, at vi viser os imødekommende over for de mennesker, der ikke er medlemmer.”

”Hvis vi beder folk betale for at blive viet i kirken i de tilfælde, hvor de ikke begge er medlemmer, tror jeg, at flere vil vælge en borgerlig vielse i stedet for kirkebryllup. Det ville være ærgerligt, for bryllup er en fin lejlighed til at komme i kontakt med mennesker, som kirken ellers ikke er i kontakt med.”

”Når det gælder kulturarrangementer, mener jeg også, de skal bruges til at skabe kontakt med mennesker, som ellers ikke kommer i kirken. Vi skyder os selv i foden, hvis vi bygger barrierer for ikke-medlemmers deltagelse i kirkelige aktiviteter. Vi skulle hellere bruge flere kræfter på at fortælle, hvad kirken står for, så også ikke-medlemmer får øjnene op for kristendommens relevans.”

”Hvis man melder sig ud af folkekirken og ønsker en kirkelig handling, er det rimeligt, at man selv betaler for den. Derfor er jeg helt enig med Kaj Bollmann i den del, der handler om kirkelige handlinger.”

”Når det drejer sig om kulturarrangementer, synes jeg, at det bør være op til det enkelte menighedsråd at beslutte, om der skal være deltagerbetaling. Vi er en organisation, der er ude på at drive mission. Og hvis et menighedsråd føler, at det laver mission ved for eksempel at holde en julekoncert, skal det have lov til at sige, at den er åben og gratis for alle.”

”Men det er også rimeligt, hvis menighedsrådet bestemmer sig for, at et kulturarrangement koster penge for deltagerne, hvis de ikke er medlemmer.”

”Jeg forstår Kaj Bollmanns ønske om, at medlemmerne skal føle, at de får noget for deres kirkeskat. Jeg forstår også, at hans synes, at det skal koste noget ikke at være medlem, men alligevel ønske kirkelige ydelser.”

”Men vi skal passe på, at vi ikke reducerer antallet af kirkelige vielser, fordi den ene halvdel af et brudepar ikke er medlem. Mit mål er at få flere til at bruge kirken og få flere til at blive kirkeligt viet, for det fører også til barnedåb og anden tilknytning. Hvis man er medlem af folke- kirken, har man ret til at blive kirkeligt viet, også selvom det er til én, der ikke er medlem.”

”Som kirkeminister vil jeg ikke blande mig i, hvad et menighedsråd bestemmer sig for med hensyn til brugerbetaling til kulturarrangementer eller til, hvad en begravelse skal koste for et ikke-medlem.”