Skal muslimer tvinges til at tilslutte sig danske frihedsværdier?

Politikeres krav om at tvinge muslimer til demokrati og frihed er et paradoksalt opgør med dansk frihedstradition, mener historiker. Men vi er nødt til at kæmpe for fælles spilleregler, mener sognepræst og debattør

Kan danske frihedsværdier tvinges igennem? Historiker Jes Fabricius Møller og sognepræst Katrine Winkel Holm debatterer, hvordan man bedst forsvarer danske frihedsrettigheder. Foto: Christian Liliendahl & Leif Tuxen
Kan danske frihedsværdier tvinges igennem? Historiker Jes Fabricius Møller og sognepræst Katrine Winkel Holm debatterer, hvordan man bedst forsvarer danske frihedsrettigheder. Foto: Christian Liliendahl & Leif Tuxen.

Vold mod børn. Pisk og stening for utroskab. Grimhøjmoskéens holdninger er igen kommet i søgelyset. For nylig blev også den muslimske friskole Iqra i København kritiseret, efter at skolepsykologen havde frarådet muslimske unge at have kærester før ægteskab med henvisning til Koranen.
 
De mange eksempler har fået politikere til at stå i kø for at tage afstand og kræve handling. Naser Khader (K), Lars Aslan Rasmussen (S) og flere DF-politikere har ved flere lejligheder lagt op til at tvinge de muslimske skoler og foreninger til loyalitet over for danske værdier som forudsætning for støtte og godkendelser.

Men er politikerne dermed med til at trække tæppet væk under netop den frihedstradition, de hylder, eller er det tværtimod udtryk for en pragmatisk og nødvendig tydeliggørelse af, hvad der kendetegner det danske folkestyres fælles værdier? 

Historiker og professor mso på Aarhus Universitet Jes Fabricius Møller mener, at de aktuelle politiske krav er udtryk for en opviglet signalpolitik, som skyldes, at der er en voksende vælgerplatform i at være antimuslimsk.

"Selvfølgelig er der en fare for, at der opstår små øer af selvdefinerende retsordener. Men jeg har svært ved at få øje på, at de muslimske friskoler eller for den sags skyld Grimhøjmoskéen skulle udgøre en så evident fare, at det nødvendiggør et grundlæggende opgør med vores friskolelovgivning eller religionsfrihed," siger Jes Fabricius Møller.

Han mener, at alt for mange debattører og politikere ser bort fra de indbyggede modsætninger, som følger af frihedsrettighedernes forskellige hensyn.

"Den samlede mængde af frihedsrettigheder er ikke et modsætningsfrit hele. Hvis vi i vores kamp for ytringsfriheden og såkaldt danske værdier vil afskaffe og forbyde alt muligt, risikerer vi at ramme for eksempel religionsfriheden. Der er hele tiden tale om rettigheder, som skal afvejes nøje i forhold til hinanden. Men efterhånden er det blevet sådan, at så længe det går ud over muslimer, så er det ok," siger Jes Fabricius Møller.

Sognepræst og debattør Katrine Winkel Holm har derimod stor sympati for Naser Khader og andre politikeres ønske om at lægge større pres på muslimske skoler og moskéer.

"Nogle muslimske foreninger bruger lovgivning om friskoler og danske frihedsrettigheder i det hele taget til at underminere og ophæve dem. Derfor er den islamiske ideologi og undervisning i den også en trussel mod vores friskoletradition og de bærende værdier i vores samfund. Hvordan vi bedst sikrer disse værdier, er et vanskeligt dilemma, som jeg ikke har løsningen på. Men samtidig er det et problem, vi er nødt til at forholde os til," siger Katrine Winkel Holm.

Hun påpeger, at dansk friskoletradition er blevet til, for at de grundtvigske skolefolk og Indre Mission kunne danne friskoler, men slet ikke er gearet til at håndtere en islamisk teokratisme som den, de muslimske friskoler i dag underviser efter. Derfor lægger hun op til, at friskoler og andre foreninger fremover skal tilslutte sig demokratiske værdier som forudsætning for støtte og godkendelse.

"Vores friskolelov har været en blomst i en have, men hegnet er revet ned. Den fungerer i en kultur af tillid, men bliver i dag misbrugt. Derfor er vi nødt til pragmatisk at finde en løsning, hvor forudsætningen for frihed bliver en tilslutning til nogle fundamentale, fælles værdier som demokrati og ligestilling.

Men risikerer det ikke at blive en form for demokratisme, hvor demokratiet bliver en ideologi, der ikke må kritiseres?

"Nej. Der er tale om en pragmatisk løsning, som formulerer nogle fælles spilleregler. Men det er da et vanskeligt dilemma. Det dur bare ikke med en naiv tilgang, hvor vi intet foretager os. Vi skal ikke være suicidale demokrater, men sige til muslimerne, at de godt må være her, men hvis de skal have støtte, så skal de ikke modarbejde Grundloven," siger Katrine Winkel Holm.