Folkeskolelovens formålsparagraf svarer ikke til den virkelighed, skolen befinder sig i i dag, hvor det flerkulturelle samfund og det overstatslige europæiske samarbejde spiller en væsentlig rolle. Det mener cand.pæd. Claus Haas fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som den 10. december forsvarer en ph.d.-afhandling om, hvordan skolen i fremtiden skal oplære eleverne til demokrati.
- Jeg mener, vi er nødt til offentligt at anerkende, at Danmark er blevet et flerkulturelt samfund. Derfor må vi opgive forestillingen om det nationale fællesskab som folkeskolens omdrejningspunkt og i stedet indstille os på, at fremtidens omdrejningspunkt bliver samliv og konflikter mellem kulturer, siger Claus Haas.
Formålsparagraffen slår fast, at »folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer«. Denne formulering tager ifølge Claus Haas ikke tilstrækkelig højde for, at der allerede er mange forskellige kulturer og erindringsfællesskaber repræsenteret i skoleklasserne.
- Jeg har talt med mange lærere, som slet ikke tænker over, at de i historie- og samfundsfagstimerne tager et nationalt fællesskab for givet. Der mangler en didaktik, en måde at undervise på, som tager et andet udgangspunkt, siger Claus Haas.
Hans synspunkt går stik imod den fremherskende opfattelse blandt danske politikere: At folkeskolen netop som udgangspunkt skal være den institution, som binder danskerne sammen i et nationalt fællesskab.
Fælles fortid
Den nybagte undervisningsminister Ulla Tørnæs' parti, Venstre, udsendte tidligere på året debatoplægget »Fremtidens folkeskole«, som netop slog fast, at folkeskolen skal »gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer. Vi skal sikre, at eleverne erkender, at vi har en fælles kulturel og åndelig bagage, nemlig vores fælles fortid. På den måde kan eleverne forstå, hvorfor tingene ser ud, som de gør og har gjort - før, nu og i fremtiden.«
Tættere på Claus Haas' synspunkt ligger Danmarks Lærerforening, som dog ikke går så langt, at de vil ændre formålsparagraffens reference til det danske fællesskab. For nylig vedtog lærerne på deres kongres, at: »Skoleledelsen og lærerne må drøfte, hvordan de opfylder deres vigtige rolle som formidlere af dansk kultur og samtidig udviser respekt og positivt bruger de etniske forskelligheder, der i stigende grad vil præge det danske samfund. Men respekt for andre kulturer betyder ikke, at alt er lige gyldigt. Ligeværd og ligestilling mellem kønnene, demokrati og gensidig respekt er eksempler på grundlæggende værdier i det danske samfund, som skolen skal arbejde for, at alle tager til sig«.
Claus Haas understreger over for Kristeligt Dagblad, at han ikke er ude på at afskaffe den nationale folkeskole. Men han mener, der er brug for nogle nye retningslinjer for den konkrete undervisning, ikke mindst i fag som historie og samfundsfag.
- Jeg vil blot pege på, at folkeskolen og det meste af uddannelsessystemet er så dybt forankret i forestillingen om det isoleret danske, at det kan spærre for forståelsen af det flerkulturelle, siger han.
mikkelsenkristeligt-dagblad.dk