Skoler vil have julegudstjenester uden religion

Landets skoler vil gerne have børnene med til julegudstjeneste, men vil samtidig gerne minimere det kristne indhold. Billedet her er fra en julegudstjeneste for børn i Hundige Kirke. Arkivfoto. Foto: Leif Tuxen / Scanpix Denmark

For at man som skolelærer skal kunne acceptere en gudstjeneste, må man opfatte den som andet end forkyndende, mens kirken vil opfatte enhver gudstjeneste som forkyndelse
Brian Arly Jacobsen

Landets skoler vil gerne have børnene med til julegudstjeneste, men vil samtidig gerne minimere det kristne indhold. Absurd at ønske gudstjenester uden forkyndelse, mener teolog

Julegudstjenester uden jul? Det kan lyde besynderligt, men for størstedelen af landets skoleledere skal julegudstjenesten i kirken gerne være renset for kristent indhold.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Tallene, der baserer sig på svar fra 316 skoler, viser, at 84 procent af dem deltager i julegudstjenester. Men kun fire ud af ti adspurgte skoler ser kristendommen som julens formål. 95 procent begrunder deres markering af julen med, at det er en tradition, mens 85 procent af dem gør det for at fejre fællesskabet.

I en række tilfælde betyder skolens ønske om en religionsfri gudstjeneste, at der opstår konflikt mellem skolerne og kirkerne, siger lektor Brian Arly Jacobsen, der har lavet undersøgelsen med studerende fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

”Lærergenerationen er vokset op med en pædagogisk tradition, der er sekulær, ligesom lærerne er påvirket af lovens holdning om, at religions- og kristendomsundervisningen skal være uden forkyndelse. Når det så kommer til de rituelle markeringer som julegudstjeneste bliver det interessant, for så kommer de generelle værdier blandt lærerne til udtryk. Der brydes forestillingen om, hvad der kan være forkyndende. For at man som skolelærer skal kunne acceptere en gudstjeneste, må man opfatte den som andet end forkyndende, mens kirken vil opfatte enhver gudstjeneste som forkyndelse. Derfor bliver det til et område, hvor der er potentiale for konflikt mellem skoler og kirker,” siger Brian Arly Jacobsen.

Som tallene viser, ender det dog ofte med, at børnene alligevel deltager i julegudstjenesten i kirken. Og som regel bøjer skolerne sig for, at en julegudstjeneste i en kirke inkluderer bøn, velsignelse og andet kristent indhold, som oftest er de elementer, som skolerne i konkrete tilfælde har udtrykt ønske om at få fjernet.

Når skolerne alligevel vælger at acceptere det kristne indhold, kan det skyldes et ønske om fællesskabsorienterede arrangementer, siger Brian Arly Jacobsen.

”Julegudstjenesten er en af de få gange, hvor man har mulighed for at samle store dele af skolen om en markering af noget, der ikke har med det læringsmæssige indhold at gøre. Skolerne ser det som vigtigt at markere julegudstjenesten og de værdier om blandt andet at give og at glædes, som der ligger i traditionen. Man ønsker traditionerne og at være fælles om dem. Derfor prioriterer man julegudstjenesten højt og tolererer, at kirkerne har en anden forståelse af, hvad julegudstjenesten skal indeholde,” siger han.

Når skolerne ønsker at deltage i julegudstjenesten trods deres aversion mod det religiøse indhold, kan det skyldes, at skolerne mangler evner til selv at lave en værdig juleafslutning for eleverne. Det mener Eberhard Harbsmeier, adjungeret professor, teolog og tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster.

”Jeg har nogle gange haft indtryk af, at lærerne blot sender eleverne i kirke, så de selv kan slippe for at lave noget. Det er absurd, hvis de gør det, når de ikke ønsker det forkyndende aspekt. Men for skolerne er det måske bekvemt at gå i kirken, når de ikke selv har ritualerne til at lave en ordentlig afslutning. Skolerne aner ikke, hvad de skal stille op uden kirken, men jeg synes, at det er lidt af en provokation, hvis skolerne så ønsker, at afslutningen skal foregå alene på deres præmisser,” siger Eberhard Harbsmeier.

Steen Nepper Larsen, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, ser de mange skolers deltagelse i julegudstjenester som udtryk for det ”kulturelle og vanemæssige forhold, danskerne har til kirken”. Men han ser også en form for ”åndelig tvang”, som han ikke bryder sig om.

”I skolernes markering af julen ligger der en forestilling om, at skolen er indskrevet i en kristen kulturel tradition, men det kan også blot ses som et udtryk for en mulighed for skolerne om at komme ud af huset og bryde den vante dagligdag. Men jeg er betænkelig ved det. Jeg synes ikke, at skolens rum skal være andet end et verdsligt rum,” siger Steen Nepper Larsen.