De mange kirkelige påskedage får deres festlige indledning på torsdag med et rekordstort rykind i landets kirker. Det er efterhånden de fleste sognekirker, som inviterer danskerne til gudstjeneste og fællesspisning skærtorsdag. Og der er rigtig mange på kirkebænkene og omkring lammestegen, for dagen er efterhånden blevet den tredjestørste helligdag i folkekirken, kun overgået af juleaften og allehelgen, vurderer teologer.
"Når jeg ser mig omkring, kan jeg stort set ikke få øje på nogen kirke, som ikke har fællesspisning på programmet," siger sognepræst i Lyngby og teologisk konsulent i Helsingør Stift, Jørgen Demant.
LÆS OGSÅ: Forsker: Skærtorsdag var en onsdag
"Når en kirke arrangerer en spisning skærtorsdag, så er det et stærkt signal til mange danskere, også uden for den faste kernemenighed. Det er et vidnesbyrd om fællesskab, og det tiltaler mange," siger Jørgen Demant, som peger på, at skikken kan føres tilbage til oldkirken.
Teolog Anita Hansen Engdahl underviser i gudstjenestens udvikling på Pastoralseminariet i København og har fulgt sær-gudstjenesternes fremmarch.
"Deres styrke er, at de er ideelle til en samtale med sognets beboere om, hvordan vi skal være menighed, og hvordan vi skal holde gudstjenester. Det er lykkedes for folkekirken med hensyn til juleaften, allehelgen og skærtorsdag, som er blevet påskens største gudstjeneste," siger Anita Hansen Engdahl, som peger på, at langfredag stadig er smertensbarnet.
Flere og flere kirker går på den helligdag over til liturgiske gudstjenester kun med tekstlæsning, korsang og salmesang og en bevidst udeladelse af prædiken. Det er der ingen af de teologer, Kristeligt Dagblad har talt med, der kan anbefale – langfredag er den dag i kirkeåret, der mest kalder på en forklarende prædiken.
"Langfredag burde kunne det samme som allehelgen, hvor kirken om nogen formår at håndtere sorg, smerte og død for os. I stedet bliver langfredag til et iscenesat teater med menigheden som tilskuer. Derfor kommer danskerne ikke. Vi har brug for at komme med vores egne små kors," siger Anita Hansen Engdahl.
Leder af Menighedsfakultetet i Aarhus, Jørn Henrik Olsen, fortæller, at også adskillige missionshuse rundt i landet har taget fællesmåltidet til sig.
"Skærtorsdag var tidligere en af de trængte helligdage, fordi danskerne prioriterede deres fritidsaktiviteter. Men folkekirken har taget handsken op og tilbudt alternative gudstjenester, og det har helt klart styrket deltagelsen i gudstjenesten. Langfredag er stadig klemt, og det hænger sammen med en teologisk forlegenhed i forhold til begreber som skyld og synd," siger Jørn Henrik Olsen.
Det var sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne, Poul Joachim Stender, der for 10 år siden satte fokus på skærtorsdag og måltidet med en fælles nadver til 500 kroner kuverten. Det skabte forargelse, men også interesse landet over.
"Skærtorsdag og nadveren er blevet nem at huske for den almindelige dansker i takt med, at fællesspisningerne har bredt sig. Langfredag ved man ikke rigtigt, hvad man skal bruge til, men under alle omstændigheder er det en fejl at udelade prædikenens forkyndelse. De liturgiske gudstjenester er desuden dræbende kedsommelige," siger Poul Joachim Stender.
Ifølge DR P1's Religionsrapport har syv procent af danskerne planer om at gå til en gudstjeneste i påsken. Det viser en opinionsundersøgelse blandt 1004 danskere i alderen 18-74 år, som Religionsrapport har fået foretaget af firmaet You-Gov.