Små højtidsdage vinder frem

Gamle kristne mærkedage som kyndelmisse, askeonsdag og mikkelsdag får en kirkelig renæssance i disse år

- Else Marie Wiberg Pedersen, teolog, mener at grunden til at de små højtidsdage vinder frem i Danmark skyldes globaliseringen. -
- Else Marie Wiberg Pedersen, teolog, mener at grunden til at de små højtidsdage vinder frem i Danmark skyldes globaliseringen. -. Foto: CLAUS BJØRN LARSEN.

Kyndelmisse og pandekager, mikkelsdag og kommenskringler – og askeonsdag og brændte palmeblade er kombinationer, der giver folk lyst til at komme i kirke.

De gamle kristne mærkedage, som i en årrække har levet en ganske anonym tilværelse, er stærkt på vej tilbage i den danske folkekirke. Det vurderer lektor i systematisk teologi på Aarhus Universitet Else Marie Wiberg Pedersen.

– Folkekirken er ved at fange de gamle helgendage ind igen, efter at folkekirken som luthersk kirke har forsøgt at holde dem nede. Man kan kalde det rettidig omhu, at kirken læser tegnene i tiden og på den måde sætter sig for at få fat på kirkens dage igen, siger Else Marie Wiberg Pedersen, der kalder fænomenet retraditionalisering.

Flere danske sogne indbyder i dag til fest i anledning af kyndelmisse – den gamle lysmesse – med pandekager eller flæsk.

– Man transformerer de gamle traditioner, fordi man har brug for lidt mere fest i hverdagen. Det hele begyndte med valentinsdag, der egentlig er en gammel kristen helgendag, men som kom tilbage til os i en ny form via USA. Nu er vi også begyndt at fejre den irske Sct. Patricks dag, så globaliseringen spiller også en rolle, fortæller Else Marie Wiberg Pedersen og tilføjer, at et måltid mad ofte bliver en del af markeringen af de kristne helligdage.

Sognepræst ved Dråby Kirke Morten Bay-Mortensen fejrer i dag kyndelmisse i kirken.

– Man kan se, at det trækker nye folk til, når vi laver andre tilbud end søndagshøjmessen, siger han.