Smidt ud af kirken 

En ung, fremmed kvinde blev forleden bedt om at forlade kirken ved et globryllup, fordi hun ikke hørte med til ”følget”. Er det gavnligt for kirkens omdømme, spørger Ete Forchhammer

Skråt bag mig, på allerbageste række sad musestille en ung, fremmed kvinde. Måske fordi hun sad alene og så stille, blev hun spurgt, om hun hørte med til ”følget”, hvilket hun ærligt benægtede – hvorpå hun blev bedt om at forlade kirken, skriver Ete Forchhammer
Skråt bag mig, på allerbageste række sad musestille en ung, fremmed kvinde. Måske fordi hun sad alene og så stille, blev hun spurgt, om hun hørte med til ”følget”, hvilket hun ærligt benægtede – hvorpå hun blev bedt om at forlade kirken, skriver Ete Forchhammer. Foto: Verwendung weltweit, usage worldwide.

I fredags var jeg til globryllup i en af de store kirker i Københavns indre by. Vi var mange, der var inviteret til at glo, genkendelige på de medbragte gaver og blomster.

Skråt bag mig, på allerbageste række sad musestille en ung, fremmed kvinde. Måske fordi hun sad alene og så stille, blev hun spurgt, om hun hørte med til ”følget”, hvilket hun ærligt benægtede – hvorpå hun blev bedt om at forlade kirken.

To dage forinden havde jeg hørt om, hvordan 15 danske turister var blevet budt med til et bryllup i Grønland.

Jeg blev flov og ked af det, først på kirkens vegne, dernæst over mig selv og min passivitet. Kvinden så virkelig skuffet ud, da hun blev udvist.

Okay, et bryllup er privat, men det foregår et offentligt sted. Hvad skader ”uindbudte”, der opfører sig ordentligt og diskret? Når jeg tænker på, hvad menigheder undertiden skal stå model til fra dåbsfølger...
 
Hvorfor kan folkekirken kun være åben efter aftale? Klæ’r det den? Er det gavnligt for dens omdømme?

De danske turister i Grønland kom hjem og fortalte om en fantastisk kirke hos et gæstfrit, gavmildt folk.

Hvad mon kvinden fra i fredags fortæller om folkekirken og dens folk?

ETE FORCHHAMMER 
Søgårdsvej 21 A, Tikøb