Der bor lidt over 10.000 folkekirkemedlemmer i Kristkirkens Sogn i Kolding. Men er man fraskilt og vil giftes igen, kan man godt glemme alt om at blive viet af nogen af de tre mandlige præster i sognet. Med den seneste ansættelse af sognepræst Per Damgaard Pedersen er samtlige præster imod at hjælpe borgerne ind i det andet ægteskab.
Dermed er fraskilte folkekirkemedlemmer, som ønsker at blive viet i Kristkirken, nødt til at finde en af nabosognenes præster, der kan stå for højtideligheden. Det hele kunne være endt anderledes, mener De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose.
Sagen er et godt eksempel på, at frihedsparagraffen om at beskytte mindretallet i et sogn burde være trådt i kraft ved den seneste præsteansættelse, så en af præsterne ville vie fraskilte. Det er bare ikke sket, fordi der ikke findes et mindretal i menighedsrådet, men et fuldtalligt flertal, som går ind for præster af den teologiske observans. Jeg kan kun sige, at ønsker folkekirkemedlemmerne i Kristkirkens Sogn ikke at ende i denne situa-tion, er de nødt til at søge indflydelse gennem at stille op til menighedsrådet, siger Charlotte Dyremose og peger på, at første lejlighed til at øve indflydelse er til menighedsrådsvalget næste år. Hun ønsker i øvrigt ikke at fjerne folkekirkens præsters lovfæstede ret til at sige nej til at vie fraskilte.
Frihedsparagraffen i folkekirken virker på den måde, at hvis der er et mindretal i et menighedsråd med en anden teologisk observans end flertallet, kan biskoppen tage hensyn hertil ved ansættelse af præst nummer to eller tre. Situationen i Kolding har imidlertid været helt excep-tionel.
Biskop Niels Henrik Arendt i Haderslev Stift, hvor Kristkirken ligger, gjorde ellers opmærksom på, at det ville være fornuftigt at gøre sammensætningen af præsterne bredere teologisk set. Det var imidlertid et helt enigt menighedsråd, som pegede på Per Damgaard Pedersen, og dermed var mulighederne for at få ansat en præst med en anden teologi udtømt.
Den samme situation som i Kolding findes i andre sogne i landet, hvor der er ansat præster fra Indre Mission eller Luthersk Mission. En opgørelse foretaget af Kristeligt Dagblad i 2006 viste, at der ud af godt 2000 sognepræster er 81, som ikke vil vie fraskilte.
Lisbet Christoffersen, professor i ret, religion og samfund på Roskilde Universitet, mener, at der vil komme flere præster i fremtiden, som ikke vil vie fraskilte danskere.
Vi har to uddannelsesinstitutioner i Danmark, Menighedsfakultetet og Dansk Bibel Institut, som opdrager deres studerende til ikke at vie fraskilte eller foretage kirkelige handlinger for homoseksuelle. De har et meget konservativt syn og udgør en væsentlig del af de teologistuderende i Danmark. De studerende er faste i kødet, når de kommer ud i sognet. Så det får vi mere af, siger Lisbet Christoffersen til nyhedsbureauet Ritzau.
På Menighedsfakultet i Aarhus er indstillingen normalt, at Bibelen ikke åbner mulighed for, at præster kan vie en mand og en kvinde igen, når de først har givet deres første ja til et andet menneske. Leder af Menighedsfakultetet Jørn Henrik Olsen er dog ikke enig i, at der med Kristkirkens eksempel er tale om en tendens i folkekirken.
Det tror jeg simpelthen ikke er rigtigt. Et nej til vielse af fraskilte er i dag under stort pres fra vores kultur og tænkning i samfundet på grund af en stærk individualisme, siger Jørn Henrik Olsen.
SFs kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, mener, at politikerne på baggrund af Kolding-sagen skal se på, hvordan folkekirken gøres mere demokratisk. Det mener formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard ikke, der er nogen grund til.
Hvad med alle de mange hundrede sogne, hvor Indre Mission ikke er repræsenteret i menighedsrådet? Er det så også udemokratisk, når det jo i mange tilfælde er Indre Missions bagland, der sidder på kirkebænkene søndag efter søndag? Men når det kommer til valg af præster, så har de faste kirkegængere ikke noget at skulle have sagt. Det synes jeg også kan virke udemokratisk, siger Hans-Ole Bækgaard til Ritzau.