Kirkeministeriet har sendt en regning på 227 millioner kroner til landets sogne. Det havde sognene ikke regnet med, men der er opstået et hul i den store fælleskasse, Fællesfonden. Derfor skal der ekstra penge i kassen, for at fællesudgifter som præsteløn og kirkerestaureringer kan betales.
Den kan ske gennem besparelser, men flere steder kan man blive nødt til at sætte kirkeskatten i vejret, frygtes det rundt om i sognene. Landsforening af Menighedsråd kritiserer udmeldingen for at være kommet alt for sent.
De mange millioner kroner er skåret i statens tilskud til folkekirken på grund af skattelettelserne i Forårspakken til næste år, som også påvirker kirkeskatten. For at overholde skattestoppet skal pengene nu i stedet hentes hjem på den såkaldte landskirkeskat, som alle folkekirkemedlemmer betaler, og som fylder den fælles kasse, Fællesfonden. Det sker, uden at landskirkeskatteprocenten sættes i vejret, oplyser kirkeminister Birthe Rønn Hornbech i et svar til landets provster.
Folkekirkens sogne er samlet i 107 provstier. Det er provstierne, som administrerer den overordnede økonomi og beregner størrelsen af næste års kirkeskat. Men det er i sognene, at borgerne betaler. Det beregningsarbejde havde man for så vidt allerede gjort for 2010, inden ministeriets nye melding kom.
– Det er frygteligt uhensigtsmæssigt, siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen.
– Det er uheldigt, når provstierne, der lægger den økonomiske linje for de lokale menighedsråd, pludselig bliver ramt af uhensigtsmæssige konsekvenser af regeringens Forårspakke. Rammerne for den lokale økonomi skal kendes i god tid, både for at skabe en stabil drift og for at give de frivillige i menighedsråd og provstiudvalg ordentlige arbejdsvilkår, siger Inge Lise Pedersen, som oplyser, at hun fra Kirkeministeriet har fået lovning på, at skulle en lignende kæmperegning blive sendt til folkekirken til næste år, vil det ske i meget bedre tid. Så er der nemlig også mulighed for at nå at omprioritere budgetterne uden at skulle sætte kirkeskatten i vejret.
Regningen sendes til alle provstier. Men alt efter om kirkeskatten er gået op eller ned som følge af lokale til- eller fraflytninger af kirkeskattebetalende medlemmer, bliver de udgifter i de enkelte sogne mere eller mindre belastende. Det er den samme model, folkekirken bruger, hver gang der sker omfordelinger, og de, som "taber" det ene år, kan "vinde" det næste, meddeler kirkeministeren.
– Det eneste alternativ er, så vidt jeg kan se, at jeg mere eller mindre vilkårligt begynder at omfordele fordele og ulemper mellem provstierne. Ved at holde fast i den nuværende måde at fordele landskirkeskatten på er der en vis retfærdighed set over årene mellem "tabere" og "vindere", skriver Birthe Rønn Hornbech til landets provster.
Nyvalgt formand for Danmarks Provsteforening Paw Kingo Andersen, provst i Hjallelse Provsti, er selv blevet "taber" i dette års omfordeling mellem statstilskud og landskirkeskat. I Odense Kommune, som består af to provstier, har man kastet handsken i ringen og er skredet til besparelser for ikke at hæve kirkeskatten.
– Vi har besluttet ikke at hæve kirkeskatten, fordi vi ville stå med et forklaringsproblem. På den ene side giver Forårspakken en række skattelettelser, men hvis kirkeskatten på den anden side blev sat i vejret, ville mange måske melde sig ud, siger Paw Kingo Andersen, som også har noteret sig, at den økonomiske regning rammer provstierne meget forskelligt.
– Vi har talt om andre fine løsninger på den slags problemer, men de har vist sig ikke at være så fine alligevel. Det er nok den eneste model, der er til at administrere, og så må man bare glæde sig i de år, hvor man får gavn af omlægningerne. At der er så kraftige reaktioner i år skyldes nok, at det er et meget stort beløb, regningen lyder på. Vi har prøvet det før, men med meget mindre beløb, siger Paw Kingo Andersen.