Hverken Anne Linnets ”Forårsdag”, Lars Lilholts ”Kære øjeblik” eller Steffen Brandts ”Salme for de tunge” står i Den Danske Salmebog. Ingen af sangene har heller et forkyndende indhold, men alligevel indgår de i en kommende kirkesangbog, fordi de er lette at koble til kirkens aktiviteter. For eksempel rummer den sidstnævnte linjerne: ”En sang for konfirmander, kusiner, onkler, tanter, hejste flag og guirlander på denne lyse dag.”
Kirkesangbogen udkommer til maj med 250 salmer og sange til kirkeligt brug som officielt supplement til Den Danske Salmebog. Ifølge udgiverne markerer den et nybrud i kirkelig fællessangstradition ved at have fokus på åndelige snarere end dogmatiske sange. Og i den kommende tid bliver de sange, som er kandidater til at stå i sangbogen, prøvet af ved arrangementer i 40 sogne landet over og ved seks åbne sangaftener i Vartov i København, hvoraf den første holdes på mandag.
”Vi vil gerne åbne folks øjne for, at vi har store popsange, som har et åndeligt indhold. Sangene behøver ikke nævne Gud, Jesus eller Bibelen, men kan være med til for det enkelte menneske at skabe forbindelse mellem jord og himmel,” siger Henrik Marstal, musiker, musikforsker og medlem af redaktionsgruppen sammen med sognepræsterne Rasmus Nøjgaard og Helene Dam samt professor emeritus ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Inge Marstal.
Ud over en række kendte danske og udenlandske popsange består bogen af salmer, sange fra ældre udgaver af Højskolesangbogen og et udvalg på 50-60 nyskrevne tekster eller melodier. Det er især nyskabelserne, redaktionsgruppen vil teste ved sangaftenerne.
Henrik Marstal erkender, at det kan ses som en udvanding af begrebet kirkelige sange, hvis Linnet og Lilholt sideordnes med Ingemann og Grundtvig. En del præster har det for eksempel svært med, at mange ønsker Kim Larsens ”Om lidt” sunget i kirken ved begravelser:
”Vi ved ikke, hvordan de enkelte præster vil modtage bogen, men vi lægger op til, at præsten selv afgør, om den skal ligge i våbenhuset sammen med salmebogen eller kun bruges i meninghedshuset. Vi markerer også ved hver sang, om vi forstår den som en salme eller en sang med et åndeligt indhold. Derved håber vi at undgå, at præster får kolde fødder.”