Tal dansk. Et sprogkrav til de imamer, som i dag forkynder og holder fredagsbøn på arabisk, er blandt de mange aktuelle politiske forslag til bekæmpelse af radikale muslimske miljøer, der er fulgt i kølvandet på TV 2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”.
De Konservatives Naser Khader har taget forslaget om sprogkrav med til forhandlingerne om den såkaldte imam-lov, der genoptages i morgen. Forud for mødet har han bedt regeringens jurister undersøge grundlaget for allerede eksisterende sprogkrav i lande som Østrig og Holland.
”Det skal fortsat være muligt at læse op fra Koranen på arabisk, ligesom jøderne gør det på hebraisk, katolikker på latin og så videre. Men hovedsproget for prædiken og forkyndelse bør være dansk. På den måde sikrer vi en åbenhed, og at alle har mulighed for at vurdere, hvad der bliver sagt. Vi ønsker ikke at diskriminere, men har fokus på at løse nogle konkrete og alvorlige problemer med imamer, som med deres forkyndelse sår splid i samfundet og prædiker mod den offentlige orden,” siger Naser Khader.
Men kravet om, at religiøse forkyndere skal prædike på dansk, er juridisk helt uholdbart, vurderer professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, som er blandt landets førende grundlovs-eksperter.
”Det fremgår klart af Grundlovens paragraf 67, at man kan dyrke sin religion, som man vil. Heri ligger også, at man kan bruge det sprog, man vil. Den eneste begrænsning er, hvad der strider mod sædelighed og den offentlige orden – og det er svært at se, hvordan alene det at tale et andet sprog skal begrunde indgreb i religionsfriheden. Så på spørgsmålet om bestemte sprogkrav til forkyndere kan lade sig gøre, er svaret nej. Ikke uden at lave Grundloven om,” siger Jørgen Albæk Jensen.
Heller ikke krav om sprogtest til de udenlandske imamer, som kommer til landet på midlertidigt visum, har gang på jord, vurderer han.
”Sagen er jo den, at religionsfriheden sikrer videre rammer for trosudøvelse, end folk har i almindelighed. Ikke mindre. Vi stiller jo heller ikke sprogkrav til amerikanske forretningsfolk eller kinesiske studerende, der rejser til landet, og derfor kan vi heller ikke gøre det for religiøse forkyndere,” siger Jørgen Albæk Jensen, som vurderer, at det i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) og kirke- og kulturminister Bertel Haarders (V) ambitiøse imam-lov stort set kun er forslaget om at fratage visse trossamfund vielsesbemyndigelse og skattefordele, der har en realistisk chance for at blive gennemført.
Også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan stå i vejen for politikernes ønske om et generelt sprogkrav, påpeger professor i religionsret ved Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen.
”Udgangspunktet er, at trossamfundene selv vælger deres forkyndere og ledere, uanset hvilket sprog de taler. I både Grækenland og såmænd også i Kina har staten forsøgt at blande sig i trossamfundenes valg – men uden held. Samtidig skal vi huske, at vi selv har en dansk sømands- og udlandskirke, hvor der prædikes og forkyndes på modersmålet. Det gør det jo også vanskeligt at komme igennem med et krav om, at udenlandske forkyndere ikke har samme mulighed i Danmark,” siger Lisbet Christoffersen.
Hun mener derimod, at regeringen bedre kan komme igennem med et krav om, at man skal bestå en test om sprog- og samfundsforhold som forudsætning for at få ret til at forkynde i Danmark.
”Det krav findes allerede i udlændingelovgivningen, og man kan godt forestille sig, at det kan udvides til også at omfatte tilrejsende religiøse forkyndere. Især hvis myndighederne har en begrundet mistanke om, at de pågældende forkyndere prædiker i strid med danske retsnormer,” siger Lisbet Christoffersen.
Naser Khader tager juristernes advarsler med sindsro.
”Med stort set alle de forslag, jeg har stillet, kan du finde en jurist, som siger, at det ikke kan lade sig gøre. Men nu består Folketinget af 179 politikere og ikke 179 jurister. Som politikere stiller vi forslag for at løse nogle problemer i samfundet. Hvis det strider imod Grundloven, er der selvfølgelig ikke noget at gøre. Men ofte ser vi, at juristerne bevæger sig i deres vurderinger i takt med, at bestemte tiltag bliver lovlige i andre lande. På den måde er juraen også en del af den politiske virkelighed,” siger Naser Khader.