Staten åbner for at fjerne gravsteder med hård hånd

Efterårsstemning. Assistens Kirkegård er en kirkegård på Nørrebro i København. Den blev oprettet ...

Den statslige instans Slots- og Kulturstyrelsen åbner nemlig nu for, at skeletter og grave fra en kirkegård i Aarhus fjernes ved hjælp af bulldozere eller gravemaskiner. Billedet er fra Assistens Kirkegård i København. Foto: Pia Hansen / Scanpix Denmark

Det her er et spørgsmål om at bevare historien og et vidnesbyrd om de sindslidende mennesker, der har levet her. Det er deres liv, der risikerer at blive pløjet væk.
Esben Thusgård, provst

Gravsteder og knoglerester kan gå tabt. Men det kan blive prisen, hvis byrådet i Aarhus tager imod statslig mulighed for at rømme grave fra psykiatrisk kirkegård med bulldozere eller gravemaskiner

Et kontroversielt forslag om at nedlægge en psykiatrisk kirkegård i Aarhus for at bygge boliger møder ny kritik. Den statslige instans Slots- og Kulturstyrelsen åbner nemlig nu for, at skeletter og grave fra kirkegården fjernes ved hjælp af bulldozere eller gravemaskiner.

Kirkegården ved Psykiatrisk Hospital har ikke været anvendt siden 1962, men i en periode på omkring 100 år er der blevet begravet flere end 2000 mennesker på kirkegården. Det drejer sig primært om patienter med psykiske lidelser, men også ansatte og overlæger.

”I sagen støder det økonomiske rationale sammen med det etiske. Det handler om, hvordan vi behandler døde mennesker, og i en verden, hvor vi er trængt økonomisk, kommer de døde i sidste række. Det er etik og følelser på den ene side, og så er det praktisk håndtering på den anden. Knogler har ingen betydning i sig selv, men det har betydning for pårørende. Så længe nogen har et forhold til det begravede menneske, er det mere problematisk,” siger Gitte Lunding, der er antropolog og leder af kulturcentret Assistens ved Assistens Kirkegård i København.

”Der vil højst sandsynligt være nogle gravsteder og knoglerester, der bliver ødelagt på grund af kloakering og fundering, men hvordan det sker, afhænger af projektet. Det er ikke normalt at foreslå dette for en kirkegård, men det er vist sket en gang før,” siger Claus Feveile, arkæolog og konsulent i Slots- og Kulturstyrelsen om den ene af de tre muligheder, styrelsen har lagt op til.

Slots- og Kulturstyrelsens to øvrige forslag går på enten at lade arkæologer fjerne gravstederne og sende dem til et antropologisk studie eller at lave en aftale med en kirkegård under folkekirken. Dermed kan kirkegården fjernes på normal vis og ud fra etiske retningslinjer.

Ifølge antropolog Gitte Lunding er forslaget om at fjerne gravene med en bulldozer eller gravemaskine både meget ualmindeligt og problematisk.

”Det er usædvanligt, at man lægger det frem som en ud af tre muligheder. Vi er ikke vant til, at man propper sådan nogle data ind i en økonomisk model, men det er et eksempel på, at vi er begyndt at se på døde som et led i ethvert andet anlægs-arbejde,” siger Gitte Lunding, der mener, at sagen fortæller en særlig historie om vor tids forhold til døde.

Claus Feveile fra styrelsen er personligt ikke fortaler for, at gravene fjernes ved hjælp af en bulldozer.

”Når man skal fjerne en kirkegård, er der masser af etik forbundet med det. Derfor vil jeg ikke foreslå det. Vi har blot angivet det som én mulighed blandt flere,” siger han.

Det er dog ikke Claus Feveile, men Aarhus Byråd, der skal afgøre, hvilken metode der skal bruges for at fjerne gravstederne på den psykiatriske kirkegård i byen.

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Kristian Würtz mener, at det er uundgåeligt, at der sættes gravemaskiner ind for at fjerne gravene.

”I et vist omfang skal man have gravemaskiner ind over, men jeg har ingen holdning til, hvordan man praktisk sløjfer en begravelsesplads,” siger Kristian Würtz og afviser kritikken af, at kommunen vægter økonomiske hensyn over hensynet til kirkegården og de pårørende til de afdøde.

”Ligesom man kan ændre anvendelsen af ethvert andet område, kan man ændre en begravelsesplads. Det er sket med rådhuset i Aarhus, der er bygget på resterne af Søndre Kirkegård. På den måde skifter tiderne,” siger rådmanden.

Forslaget om at fjerne kirkegården er blevet kritiseret af lokale og kirkelige stemmer i mere end et halvt år på grund af de etiske overvejelser, der melder sig i forbindelse med planerne om at nedlægge den historiske kirkegård for sindslidende.

Provst for Nordre Provsti i Aarhus Esben Thusgård har fulgt debatten om den psy-kiatriske kirkegård i Aarhus tæt. Ifølge provsten er beslutningen om at nedlægge kirken med de metoder, der lægges op til, stærkt kritisabel.

”Nogle taler om, at folkekirken har været konservativ og bagstræberisk i forhold til denne debat, men jeg må sige, at folkekirken er meget opmærksom på den udvikling, der sker i byen. Men udviklingen falder ikke med 70 ejerlejligheder på en kirkegård i Aarhus. Det her er et spørgsmål om at bevare historien og et vidnesbyrd om de sindslidende mennesker, der har levet her. Det er deres liv, der risikerer at blive pløjet væk.”