Staten anklages for at udhule folkekirken

En ny konflikt mellem stat og kirke er blusset op. Den handler om, hvem der egentlig ejer folkekirkens jord- besiddelser

Også i Farum menighedsråd vil man have erstatning, hvis præstegårdsjorden i det naturskønne område ved Lillebjerg og Storebjerg (til venstre i billedet) skal fredes. Danmarks Naturfredningsforening mener, at folkekirken bør tænke på andet end landbrug og erstatning, når det handler om bevaringsværdige områder. -- Foto: Leif Tuxen.
Også i Farum menighedsråd vil man have erstatning, hvis præstegårdsjorden i det naturskønne område ved Lillebjerg og Storebjerg (til venstre i billedet) skal fredes. Danmarks Naturfredningsforening mener, at folkekirken bør tænke på andet end landbrug og erstatning, når det handler om bevaringsværdige områder. -- Foto: Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen.

Folkekirken og staten er kommet på kollisionskurs i en principiel sag om fredning af kirkejord, der kan ende med, at kirken må anlægge sag mod staten for at få sine værdier tilbage. En ny afgørelse i Naturklagenævnet betyder nemlig, at kommunerne ikke længere skal betale erstatning til kirkerne i de tilfælde, hvor kirkejorde bliver fredet.

Det forarger kirkefolk, der frygter, at kirkens midler forsvinder.

– Hvis det er rigtigt, at vi nærmer os en adskillelse stat og kirke, som vor afgåede biskop (Erik Norman Svendsen, red.) spåede, så opfatter jeg dette som en udhuling af kirkens midler, som staten foretager inden separationen. Personligt vil jeg derfor have sympati for at afprøve ved en retssag, om det virkelig kan være rigtigt, at det er sådan. Jeg kan frygte, at det hele løber løbsk, og at Naturfredningsforeningen og kommunerne mere eller mindre kritikløst fristes til at rejse sagerne, fordi det pludselig ingenting koster, siger næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd, Gotfred Larsen.

Sagen udspringer af fredningen af området Storebjerg, som tilhører Farum Sogn. Menighedsrådet rejste i efteråret 2008 erstatningskrav i fredningssagen, men dette er altså afvist nu.

Kirkegårdsleder ved Farum Kirke, Elisabeth Hess Thaysen, frygter, at sagen fra Farum på negativ vis kan danne præcedens for hele folkekirken.

– Det handler ikke så meget om de penge, vi mister, men om at det lykkes staten at narre Kirkeministeriet en gang til. Det er rigtig mange hektar, der ryger, når de pludselig skal laves om til rekreative områder, og i det øjeblik jorden er fredet, kan du ikke længere sælge den, siger hun.

Fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Christina Steenbeck afviser, at man nu vil gå efter at frede al kirkens jord.

– Vi prioriterer ikke kirkejorden frem for andet og er generelt meget kritiske med, hvornår vi rejser en fredning, siger hun.

schelde@kristeligt-dagblad.dk