Nr Vestre Landsrets dommere har et hul i kalenderen, kan en af de mest omfattende sager nogensinde mod statens folkekirkeordning begynde. Sagen, eller rettere sagerne, handler om de elementer i folkekirkeordningen, som en gruppe p fem Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark mener diskriminerer andre trossamfund. Men det er ikke frste gang, folkekirkens lovgivningsbestemte ordninger prves ved domstolene - og hidtil har folkekirkeordningen hver gang stet som sejrherre.
I 1903 ville pd_X
�Ifversen ikke vie fraskilte, selvom skilte folkekirkemedlemmer trods den borgerlige vielses indfrelse i 1851 iflge lovgivningen skulle gengiftes i kirke.
- Ifversen blev frifundet ved Hjesteret, fordi dommerne mente, at folkekirkens holdning til vielse af fraskilte var s usikker, at han ikke kunne lastes for et nej til gengiftning af den murer, der havde rejst sagen, siger kirkeretsekspert og tidligere lektor Jrgen Stenbk.
En sag fra 1907 ligger tttere p katolikkernes anliggende om folkekirkeordningen. Her blev Mary Westenholz, der var forfatteren Karen Blixens moster, af sin kommune betragtet som udmeldt af folkekirken, fordi hun var formand for unitarerne - den frie kirke. Unitarerne, siger Jrgen Stenbk, betragtede sig som hrende under folkekirken p det tidspunkt.
- Som udmeldt eller nrmere smidt ud af folkekirken skulle hun betale 10 kroner i folkeskoleafgift, og det ville hun ikke, forklarer Jrgen Stenbk.
Skilt i 1916
Dels blev folkeskole og folkekirke frst skilt fra hinanden i 1916, hvor skole og kirke fik hver sit ministerium, dels skulle det ikke kunne betale sig ikke at have en religion - derfor afgiften til folkeskolen. Selv om det kun drejede sig om 10 kroner, gik sagen helt til Hjesteret.
- Biskopperne udtalte i et flles votum, at de ikke fandt, at den frie kirkes tro og lre var i overensstemmelse med folkekirkens. Derfor afgjorde Hjesteret, at Mary Westenholz skulle betale afgift til folkeskolen, fordi den frie kirke ikke var en del af folkekirken. Dengang var kun katolikkerne, de reformerte kirker i Kbenhavn og Fredericia, metodisterne og Mosaisk Troessamfund anerkendte trossamfund. Alle andre skulle betale afgift til folkeskolen, siger Jrgen Stenbk.
I 1930'erne anlagde greve Ahlefeldt-Laurvig sag an mod Kirkeministeriet, fordi det efter hans mening uberettiget brugte kirkeskat fra Lolland-Falsters Stift til konomisk sttte i andre stifter. Kirkeministeriet vandt sagen i Hjesteret. Sagen frte i 1937 til lov om stiftsmidlernes bestyrelse, hvor det blandt blev slet fast, at midler i et enkelt stift ikke var bndlagt til brug i stiftet.
Den nyeste sag i denne - ikke helt udtmmende liste - gik helt til Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.
- I 1970'erne var der en rkke prster, som ngtede at dbe brn, hvis forldrene ikke ville g til dbsundervisning. Sagerne blev lst p forskellig vis, blandt andet ved provsteretssager. En enkelt prst og provst, Ruben Jrgensen, tog frivilligt sin afsked. Men hans advokat frte i 1975 sagen til Strassbourg med pstand om, at Ruben Jrgensens religionsfrihed var krnket. Domstolen afgjorde ikke sagen til Ruben Jrgensens fordel, da den mente, at han var underkastet vilkrene for ansttelse folkekirken, og herunder hrer alts ikke tvungen dbsoplring af forldre, siger Jrgen Stenbk.
Spnding om dom
Jrgen Stenbk afventer med spnding udfaldet af den formodede lange retssag, anlagt af Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark.
- Hvis sagsgeren fr medhold, vil det jo indebre kritik af Folketinget og staten via Kirkeministeriet for at have overtrdt Grundloven gennem en lang rrkke. Umiddelbart vil jeg mene, at domstolene fr svrt ved at pst, at den konomiske sttte til folkekirken siden 1900-tallets begyndelse har vret grundlovsstridig.
- Ogs fordi de andre trossamfund jo har fet kompensation for statens konomiske sttte til folkekirken ved skattefradrag for medlemsbidrag. P den mde kan man jo sige, at andre skattebetalere ogs betaler til forkyndelse i den katolske kirke i Danmark, mener Jrgen Stenbk.
Til gengld er Jrgen Stenbk enig med Lisbet Christoffersen, forskningslektor i religion og ret ved Kbenhavns Universitet, i, at det i hj grad er folkekirkeordningens historiske udvikling, der kommer for domstolen. For eksempel om man i dag kan bruge argumenter om ekspropriation af prstegrdsjorde i 1919 som argumentation for at statsfinansiere prsternes ln eller beskytte civilregistreringen med argumentet om, at det engang kun var prster i et sogn, der kunne lse.
Eller som Lisbet Christoffersen udtrykker det:
- I 1830'erne fandt man ud af, at det var en god mde at registrere danskerne p, hvis alle blev dbt. Det var baptisterne ikke enige i, og de blev idmt bde bder og fngsel for ikke at lade deres brn dbe p det tidspunkt. Civilregistreringen har en parallel. Det er muligt, at folkekirkemedlemmer, politikere og andre ikke mener, at der er noget religist i at lade ddsfald og fdsler registrere p et kirkekontor, men hvis en person ngter at gre det, bliver vedkommende jo straffet. Og s har civilregistreringen ogs den svaghed, at der i forvejen er to ordninger. I Snderjylland skal alle p kommunekontorerne.
Den nste retssag fra katolsk side handler netop om civilregistrering som krnkende for mennesker, der ikke er medlem af folkekirken. Den forventes ogs pbegyndt i 2004.