For første gang får muslimer i Sverige mulighed for i det offentlige system at gennemføre skoleforløb, der skal kvalificere dem til at arbejde som imam.
Efter mange års debat indfører den muslimske folkehøjskole i Kista ved Stockholm fra efteråret faget ”Indføring i islamiske studier”. I første omgang bliver det et etårigt kursus, men ønsket er, at det fra næste år skal udvides til en erhvervsrettet uddannelse på tre eller fire år – svarende til erhvervsuddannelser i Danmark som eksempelvis smed eller anlægsgartner.
Ønsket er, at de muslimske samfund vil anerkende kurset som kvalificerende for ansættelse som imam eller andre lederfunktioner i muslimske menigheder. Der arbejdes desuden hen imod, at de studerende fra næste år skal kunne kobles til en uddannelse ved det internationale islamiske universitet i Malaysia og derigennem opnå uddannelse på universitetsniveau.
Abdulkader Habib, rektor på folkehøjskolen i Kista, fortæller, at man vil hente lærere fra England og USA.
”Grundlaget er islam, men det er vigtigt for os, at alle er velkomne, og der vil være plads til kritisk debat og refleksion. Uanset om man er kvinde eller mand, muslim, kristen eller ateist, får man mulighed for at fordybe sig i islam,” siger han.
Kurset hører under folkehøjskolerne og er dermed ikke tvunget til at leve op til kritisk videnskabelig metode som på universiteterne. Ligesom på flere kristne højskoler bliver undervisningen konfessionel. Sproget bliver engelsk for at tiltrække internationale elever.
Tidligere har forskning frarådet imamuddannelser på universiteter i Sverige, blandt andet fordi muslimske foreninger ikke efterspørger et statsstyret studium. Netop fordi skolen i Kista ikke har status af universitet, hilser professor i religionsvidenskab ved Göteborgs Universitet Göran Larsson initiativet velkommen. Han har tidligere kortlagt europæiske landes erfaringer med imamuddannelser.
”Blandt kristne frimenigheder er der egne skoler, der kan lede til at blive præst, og det er fint, at muslimer nu også får en mindre formel uddannelse, der tilfredsstiller et konkret behov,” siger Larsson, som vurderer, at skolens tilbud kan blive det første af flere.
I den brede svenske debat er reaktionerne blandede. Nogle peger på, at det virker inkluderende, at muslimer får mulighed for uddannelse af religiøse ledere, mens andre kritiserer, at statsmidler går til konfessionel undervisning i islam. Skolen i Kista har været beskyldt for at bygge på en ultrakonservativ islam-tolkning og for, at rektor Habib ikke tager klar afstand fra IS.
Annika Borg, der har en doktorgrad i teologi og livssynsvidenskab, mener ikke, der er stor forskel på, om kurset foregår på universitets- eller folkehøjskoleniveau.
”Det er blevet sneget ind ad bagdøren, uden at nogen har reageret, fordi højskolerne kan gøre, som de vil. Uanset hvad de kalder uddannelsen, er formålet at uddanne folk til imam, og forud burde der være gået en åben debat om, hvordan en statslig svensk imamuddannelse skal se ud,” siger hun og fortsætter:
”Det står det muslimske samfund frit for selv at have konfessionelle uddannelser. Men når det er staten, der finansierer, er man nødt til at skride ind. Man kan ikke lade en skole, der er kendt for sin urkonservative opfattelse, køre frihjul betalt af svenske skattekroner.”
Folkeuddannelsesrådet, der har ansvar for skolen, afviser at indlede en undersøgelse, medmindre man bliver gjort opmærksom på, at indholdet strider mod menneskerettigheder, demokrati eller ligestilling.