Stifts-bureaukrati fordyrede sognegård

Byggeriet af sognegårdens tilbygning ved Sorgenfri Kirke er nu gået i gang, men menighedsrådet klager over langtrukken sagsbehandling

I to år måtte Sorgenfri Kirkes menighedsråd tålmodigt arbejde sig igennem Helsingør Stifts bureaukrati, inden man endelig stod ved målet: En tilladelse til at opføre en tilbygning til sognegården. Nu kan byggeriets arkitekt, Flemming Frost, konstatere, at den langsommelige sagsbehandling har gjort byggeriet til 11 millioner kroner - 10 procent - dyrere, end det var nødvendigt. I dagens avis fortæller Sorgenfri Kirke i et debatindlæg ved menighedsrådsformand Niels Kofoed, formand for Kirke- og Præstegårdsudvalget, Inger Christensen og sognepræst Søren Hermansen om den efter deres mening usædvanligt lange sagsbehandling i Helsingør stiftsadministration. Kommentaren rejser en lang række spørgsmål om, hvorfor den kirkelige sagbehandling skal være så usmidig. Alle forhold vedrørende sognegårdsbyggeriet skal hver gang over den øverste top i hierarkiet, Helsingør Stift, og alle postgange ser ud til at tage seks uger. I alt har det taget næsten to år at få en tilladelse til byggeriet, hedder det i indlægget. Sognepræst Søren Hermansen er rystet over sagens gang, fordi han synes, at det kirkelige system mere modarbejdede projektet end gav den nødvendige støtte i form af råd og vejledning. - Vi oplevede faktisk det mærkelige, at stiftets kongelige bygningsinspektør var imod os og blandt andet kritiserede os for valg af arkitekt. På et møde i stiftet havde vi ikke engang lov til at have byggeriets arkitekt med, siger Søren Hermansen. Kongelig bygningsinspektør i Helsingør Stift er arkitekt Johan Fogh. Byggeriets arkitekt, Flemming Frost, siger, at han aldrig har fået mulighed for at fremlægge hele projektet for sin kollega igennem de to år, hvor byggeriets detaljer blev planlagt. Al kommunikation mellem Flemming Frost og den kgl. bygningsinspektør gik igennem stiftet pr. brev. Det har været med til at fordyre byggeriet, påpeger han. Ingen mulighed - Så vidt jeg ved, skal stiftsøvrigheden holde øje med, at økonomien i et projekt overholdes, men i dette tilfælde har det været en dyr fornøjelse for skatteyderne, at projektet er trukket i langdrag. Prisudviklingen har spillet og nogle af underleverandørerne har ikke kunnet opfylde det fastsatte arbejde. Det manglende samarbejde har ikke været befordrende for at sikre økonomien. Der har blandt andet været tale om en ekstrabevilling i forløbet, og jeg skønner, at byggeriet er blevet 10 procent dyrere end nødvendigt, siger Flemming Frost. Han finder det besynderligt, at han skal høre om kritik af projektet fra møder mellem de kirkelige myndigheder og menighedsrådet, hvor han ikke har været inviteret. Oven i købet er dele af det igangværende projekt, som er grundigt gennemarbejdet og vedtaget i et samarbejde mellem menighedsråd og arkitekt, blevet karakteriseret som »dristigt«, og derfor ville det være på sin plads, at den ansvarlige arkitekt deltog i vigtige møder, mener Flemming Frost. - Det er jo let at pille ved lægfolks forhold til deres professionelle rådgiver. Her vil stiftets rådgiver (den kgl. bygningsinspektør, red.) have meget magt og således bliver grunden lagt til, at menighedsrådet mister tilliden til deres egen rådgiver. Vi er også i andre sammenhænge rådgiver på forskellige niveauer og er meget bevidst om vores samarbejde med lægfolk. Skal man fylde denne rolle ud, er det vigtigt, at man finder støtte hos de øverste myndigheder. I begyndelsen af projektet var vi glade for, at vi skulle møde en kollega, så vi kunne komme i en professionel dialog. Men et møde med den kongelige bygningsinspektør om selve projektet kom aldrig i stand. Vi har præsenteret projektet for menigheden og offentligheden, men aldrig direkte for bygningsinspektøren. Det er utilfredsstillende, at man ikke har en direkte dialog, men at den skal gå gennem stiftsøvrigheden, siger Flemming Frost. Ingen møder Han tilføjer dog, at han mødte Johan Fogh et par gange, fordi der fra hans side var usikkerhed om nogle glasdetaljer i forbindelse med lukningen af huset. Det førte til, at hele byggeriets igangsættelse blev stoppet, og problemet kunne kun løses ved et direkte møde med den udførende entreprenør. Mødet var efter licitationen og seks måneder før udførelsen, pointerer Flemming Frost. Kgl. bygningsinspektør Johan Fogh siger, at det er stiftsøvrighedens formelle struktur, at arkitekt og bygningsinspektør ikke holder egentlige møder sammen. - Det burde ikke være nødvendigt med direkte kontakt, og jeg kan oplyse, at langt de fleste projekter godkender jeg på baggrund af det materiale, som indsendes og vurderes som fyldestgørende. Den sagsgang er normalt relativt smidig, siger Johan Fogh, som er stiftets konsulent i arkitektoniske spørgsmål vedrørende nyere kirker i Helsingør Stift og en del af Københavns Stift. I den konkrete sag fra Sorgenfri Sogn siger han, at der har været flere telefoniske kontakter om forskellige detaljer med byggeriets arkitekt, og at netop detaljerne har været med til at forsinke sagen. - Hvis der mangler detaljer i et projekt, ringer jeg til arkitekten og får dem eftersendt. I dette tilfælde var der tale om nogle uddybende detaljer, som vi bad om, men ikke fik eftersendt. Det drejede sig om nogle dristige glaskonstruktioner, som man ikke ville eller kunne redegøre for på det tidspunkt, og det har været med til at trække projektet i langdrag, siger Johan Fogh, som tilføjer, at de høje håndværkerpriser på grund af orkanen i 1999 var med til at forlænge projektet, da tidspunktet for sognegårdens licitation blev udskudt. Debatindlægget rejser også spørgsmålet, om en kgl. bygningsinspektør samtidig kan være praktiserende arkitekt. - Sådan har det altid været, og det mener jeg ikke, man skal ændre på. For at kunne rådgive kvalificeret i bygge- eller ombygningssager ved gammelt og moderne byggeri bør inspektøren være udøvende arkitekt og kende til nutidens behov og arkitektur, hvad angår for eksempel nye gudstjenesterum, siger Johan Fogh. Endelig spørger kommentaren, om en bygningsinspektør kan være arkitekt for menighedsråd i vedkommendes tilsynsområde. - Det kan han ikke inden for egne kirker. Da jeg tiltrådte for fem år siden, havde mit firma to-tre løbende sager i mit område, og de blev ført til ende i samråd og forståelse med stiftsøvrigheden. Siden har jeg blandt andet været arkitekt på en udvidelse af præstegården ved Ny Holte Kirke, men præsteboliger hører ikke under den kgl. bygningsinspektørs tilsynsområde, siger Johan Fogh, som tilføjer, at han har sagt nej til en række forespørgsler om kirkebyggeri i sit tilsynsområde. Der er dog ikke noget i vejen for, at hans arkitektfirma kan tegne kirker til andre dele af landet, siger han. Afviser kritik Helsingør stiftsadministration afviser Sorgenfri Kirkes kritik. Stiftsfuldmægtig Karsten Kruse Olsen siger, at de tilfælde, hvor sagsbehandlingen er blevet forsinket, er, når kirken selv skulle fremskaffe forskelligt materiale, der skulle forelægges for eksempel den kgl. bygningsinspektør. - En anden væsentlig forsinkelsesfaktor har været, at økonomien i byggeriet ikke var på plads mellem menighedsråd og provstiudvalg. Før kan vi ikke godkende noget. Vi skriver til menighedsrådene, at når enkonsulent skal høres i en bestemt sag, må man påregne en ekspeditionstid på seks uger. Men det er ikke det samme, som at det så rent faktisk tager seks uger. Jeg vil sige, at stiftets sagsbehandling af de forskellige forhold i byggesagen hver for sig ikke har taget over tre uger. Menighedsrådet har ikke over for os udtrykt ønske om et møde mellem alle parter. På et tidspunkt blev der holdt et møde mellem stiftet, bygningsinspektøren og menighedsrådet, men dengang var økonomien ikke på plads, og derfor var der ingen grund til, at projektets arkitekt var med, siger Karsten Kruse Olsen. Side 9