Stilheden er afgørende for troen

I søndagens prædiketekst går Jesus afsides med en mand for at helbrede ham. For Morten Marinus fra Dansk Folkeparti er det tilsvarende i stilheden, han finder sin tro

”Hvis man skal have et forhold til Gud og kristendommen, kræver det, at man en gang imellem er et roligt sted,” siger Morten Marinus, folketingspolitiker for Dansk Folkeparti, der her ses med udsigt til Øresund. -
”Hvis man skal have et forhold til Gud og kristendommen, kræver det, at man en gang imellem er et roligt sted,” siger Morten Marinus, folketingspolitiker for Dansk Folkeparti, der her ses med udsigt til Øresund. - . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Det er især i detaljerne i søndagens tekst, at læringen ligger, mener Morten Marinus. Dansk Folkeparti-politikeren har ikke altid været den, der nærlæste bibeltekster for selv at kunne analysere dem. Det er kommet med årene, og i morgendagens beretning om Jesus, der helbreder en døvstum mand, er der flere ting at hente i de små oplysninger, som tilsammen danner et billede af Jesus, forklarer Morten Marinus.

”Jesus sukker, da han skal til at helbrede manden. Det er en menneskelig følelse, som viser, at Jesus ud over at være Guds søn også er menneske. Derfor er det så let for troende at forholde sig til ham,” siger folketingspolitikeren og tilføjer, at sukket i dette tilfælde kan være et udtryk for Jesu medfølelse over for manden, der var døv og havde svært ved at tale.

Og måske samtidig også fra Jesu side et suk over lidelsen i verden.

Morten Marinus opfordrer mennesker i dag til at vise følelser.

”Kirken er for mig det perfekte sted at glæde sig. Men også til at være ked af det, og det er ikke kun til begravelser, man må have lov til at græde i kirken. Jeg har let til tårer, også når jeg hører nogle af bibelteksterne. For mig viser det, at man lytter til teksternes budskab,” siger han.

Og så er der en anden detalje i prædiketeksten: Nogle folk kom til Jesus med den døvstumme mand. Men Morten Marinus påpeger, at Jesus ikke bliver stående blandt menneskene, da de beder ham om at helbrede manden. I stedet tager Jesus ham ifølge teksten med afsides, væk fra skaren.

Det afgørende for Morten Marinus er her, at tro bliver forbundet med stilhed.

”Hvis man skal have et forhold til Gud og kristendommen, kræver det, at man en gang imellem er et roligt sted. Man skal lukke alt andet ude i en periode og ikke lade sig forstyrre. Det handler om at finde kontakten til det, man tror på, ved at lytte til for eksempel en bibeltekst og i stilhed tænke over den. I dag er vi omgivet af så meget støj, også den vi selv skaber ved at bruge teknologi. Det gør kun troen mere sund, når man træder afsides for at finde den indre ro,” siger han.

Det var også roen i kirken, der tiltrak ham som teenager i nordjyske Saltum.

”Jeg var som barn med i FDF, og selvom det ikke var en stærk forkyndelse, fik jeg fra FDF-arbejdet et kendskab til bibeltekster og Fadervor. Ligesom jeg lærte at bede bordbøn. Som konfirmand levede jeg før jul ikke helt op til det antal gange, vi skulle gå i kirke. Men så fandt jeg i løbet af foråret inden konfirmationen ud af, at det var ret spændende at gå i kirke, og jeg fandt en indre ro, hvor jeg kunne være til stede i kirkerummet og samtidig fordybe mig i det, præsten sagde i prædikenen,” forklarer Morten Marinus.

Det voksede med tiden til et ønske om også at få indflydelse på kirken, og Morten Marinus har således siden 1996 været en del af Saltum-Alstrup Sognes Menighedsråd.

”Jeg blev engageret her af samme grund, som jeg gik ind i lokalpolitik og senere stillede op til Folketinget: Man kan ikke tillade sig at brokke sig, hvis man ikke selv stemmer eller stiller op for at gøre en forskel. Jeg var ikke fyldt 20 år, da jeg blev valgt ind i menighedsrådet, men det føltes meget naturligt. Jeg vil gerne forme min lokale kirke. For eksempel har vi i min tid fået en ny sognegård, så vi kan lave langt flere arrangementer. Blandt andet invitere flere foredragsholdere,” siger han.

I dag er det ikke kun sin egen kirke, han besøger. Som folketingspolitiker er han en del på Sjælland og i København, hvilket betyder, at han går til gudstjeneste flere forskellige steder. Blandt andet også i Nordsjælland, hvor hans kæreste bor. Det er ifølge ham inspirerende, ikke mindst juleaften.

”Jeg kommer i en af mine egne kirker i Nordjylland, hvor det er meget traditionelt, og så besøger jeg gerne et af nabosognene, hvor præsten altid tager udgangspunkt i årets tv-julekalender og prædiker ud fra den. Som medieordfører og kristen er det interessant,” siger Morten Marinus.

En sidste detalje, Morten Marinusbemærker i bibelteksten, er indledningen, hvor der står, at folk kommer med den døvstumme til Jesus.

”Jeg ser på det på den måde, at ønsker man Jesu frelse, skal man selv gøre en indsats for at komme til ham. Uanset om det er i kirken, i meditationen eller tekstlæsningen. Det hjælper ikke at sidde og vente på, at Vorherre kommer til os,” siger han.

Jesus kom naturligvis til verden som Guds søn for at opsøge og frelse det fortabte, og det er sandt, at vi er helt afhængige af, at Gud leder efter os og kalder på os, tilføjer Morten Marinus.

”Men i denne beretning bliver vi mindet om det, som også er nødvendigt for frelsen. Nemlig, at vi lader os frelse, ved at vi kommer til Gud og søger hjælp hos ham. Manden i teksten blev helbredt, fordi han kom hen til Jesus. Var han blevet derhjemme, var der måske ikke sket noget. Det vil sige: Det er nødvendigt, at vi ønsker at blive frelst, så meget, at vi kommer til ham. Det er alt for nemt, hvis man afviser troen på Gud hjemme i sofaen med armene over kors,” siger han.