Stor interesse for genetiske test

Danskere vil vide, om de er arveligt disponeret for sygdomme - allerede nu er der problemer med at finansiere testningen

Danskere med mange tilfælde af en bestemt kræfttype i familien vil gerne vide, om de selv er disponerede for sygdommen, og det mærker man på de kliniske genetiske afdelinger rundt omkring i Danmark. - På bare et år er antallet af henvendelser fordoblet. Mennesker vil vide, om de er disponerede for arvelig kræft. Mange går rundt med en stor skræk og er bange for at blive syge, siger overlæge på John F. Kennedy Instituttet ved København Karen Brøndum-Nielsen. Instituttet kan undersøge mennesker, som har oplevet mange tilfælde af for eksempel brystkræft i familien, og ud fra undersøgelser kan man sige, om der er tale om en arvelig form for brystkræft, og hvilken risiko den testede har. Karen Brøndum-Nielsen understreger, at lægerne ikke går ud og »reklamerer« med muligheden for genetiske undersøgelser. - Men vi får et hav af henvendelser, når genundersøgelser har været omtalt i medierne, og mange er lettede over testmuligheden. De føler, at de så kan gøre noget aktivt for at forebygge deres sygdom, for eksempel ved at gå til regelmæssig mammografi eller helt få fjernet brystet, så man ikke senere kan få brystkræft, siger Karen Brøndum-Nielsen. Test for folkesygdomme I Århus mærker genetikerne også interessen for at blive undersøgt for, om man er arveligt disponeret for kræft. Sidste år var der 300 henvisninger til genundersøgelser vest for Storebælt, og det er en væsentlig stigning. - Vi har allerede store problemer med at finansiere testningen og rådgivningen og har søgt Århus Amt om yderligere en million kroner i år. På længere sigt bliver der ikke råd til at teste for alt det, vi kan teste for, siger administrerende overlæge på klinisk genetisk afdeling under Århus Kommunehospital, Peter K. A. Jensen. Han henviser til, at hele menneskets arvemasse er kortlagt om få år, og at det så bliver muligt at teste for almindelige folkesygdomme som diabetes, psykiske lidelser og hjerte-kar-sygdomme. - En generation længere fremme vil vi vælte rundt i problemer. Til den tid vil vi slet ikke have nok rådgivere i forhold til alle de mennesker, der bliver testet, selv om vi er begyndt at uddanne læger i klinisk genetik. Det vil afspejle sig i kvaliteten af rådgivningen, og det ved jeg ikke, hvad vi skal gøre ved. Dertil kommer de mennesker, som vil købe en test på Internet, hvor der ikke følger rådgivning og information med. Når de så får et resultat, der siger, at de er arveligt disponerede for en sygdom, vil de have behov for rådgivning, og så får sundhedsvæsenet problemer med at følge med, siger Peter K. A. Jensen. Stort ansvar Mennesker, der lader sig teste for en arvelig sygdom, påtager sig samtidig et stort ansvar for, hvordan denne viden skal forvaltes over for den øvrige familie. For er man arveligt disponeret for kræft, er der sandsynligvis flere i familien, der har en forhøjet risiko for at blive syg. Ifølge Karen Brøndum-Nielsen og Peter K. A. Jensen er det meget forskelligt, hvordan den enkelte håndterer det ansvar, og der kan opstår dilemmaer. - Hvis en voksen datter ønsker at blive testet for arvelig brystkræft, men moderen ikke gør, tester vi indirekte moderen, når vi undersøger datteren. For datterens risiko fortæller jo også noget om hendes mors, siger Karen Brøndum-Nielsen. Side 3