Ja, ja, vi skal nok forsøge at finde plads til Dronningen i en kirkeforfatning, sagde Peter Christensen, formand for Selskab for Kirkeret, med adresse til Kristeligt Dagblads forside i går, da han åbnede ballet i går for en debat om den skitse til en kirkeforfatning, selskabet fremlagde i går.
LÆS OGSÅ: Kirkebevægelse: forfatning til andre trossamfund
Blandt andet fordi over halvdelen af lovene om folkekirken faktisk blev ført med over fra enevælden.
Jeg ved godt, at mange præster synes, det er hyggeligt med Danske Lov fra 1683, men hvis jeg var præsteforening, ville jeg nok lige overveje præstens retssikkerhed i den sammenhæng, sagde Peter Christensen.
Interessen for konferencen var stor. Aldrig har der været så mange i auditorium 7 på Det Teologiske Fakultet i København: Ombudsmanden, den grundtvigske nestor Finn Riber Jensen, biskopper, organisationsfolk, domprovster og politikere fyldte den varme sal, og debatlysten var stor.
Det var især to områder, der optog salen. Forslaget til Kirkerådets sammensætning, og hvorfor Selskab for Kirkeret ikke også havde forsøgt at løfte den anden paragraf om religion i Grundloven: at forholdene for trossamfund uden for folkekirken skal ordnes ved lov.
Jeg tror, der er et afgørende politisk motiv til at få de andre trossamfund med i en lovgivning, sagde professor i missionsteologi Viggo Mortensen, og flere andre var på samme spor, for der findes ingen egentlig lovgivning om trossamfund uden for folkekirken.
Peter Christensen sagde med et glimt i øjet, at han ikke lagde skjul på sine imperietendenser, og at han gerne ville drøfte en lovgivning for andre trossamfund.
Lige nu ligger alle andre trossamfund i Justitsministeriet.
Til det sagde professor i religionsret Lisbet Christoffersen, at Selskab for Kirkeret bestemt kunne tage initiativ til et udkast.
Og så skal de damer og herrer politikere på bageste række lige huske, at statsministeren har kompetence til at flytte trossamfundene tilbage i Kirkeministeriet igen, sagde hun til blandt andre Karen Klint (S) og Pernille Vigsø Bagge (SF), der havde puttet sig sammen med Kirkeministeriets folk.
Tidligere amtsborgmester Erling Tiedemann, som sammen med biskop Czeslaw Kozon repræsenterede den katolske kirke, påpegede, at skulle der lovgivning til for andre trossamfund, så måtte repræsentanter herfra også sidde med, men helst var katolikkerne den foruden.
Hvilket fik Peter Christensen til at påpege, at forbrydere heller ikke var vilde med straffeloven uden sammenligning i øvrigt.
Spørgsmålet om den gejstlige repræsentation i Kirkerådet nærede også debatlysten. Kirkemødet kommer ifølge forslaget til kirkeforfatning til at bestå af medlemmerne fra stiftsrådene altså overvejende menighedsrådsmedlemmer. Mens Kirkerådet på 16 medlemmer skal have lige repræsentation af gejstlige og læge medlemmer.
Det huede hverken formanden for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Inge Lise Pedersen, eller sognepræst i Jyllinge Kaj Bollmann, der dog foreslog det samme i 1992 som medforfatter til Kirkens mund og mæle. Han mener dog, at lægfolkets kompetencer er langt bedre i dag.
Selskab for Kirkeret lægger skitsen til kirkeforfatning ud på sin hjemmeside snarest.