Stort flertal af danskerne: Danmark er et kristent land

65 procent af danskerne svarer i ny undersøgelse ja til, at Danmark kan kaldes et kristent land. Det er udtryk for en kulturkristen oprustning i samfundsdebatten, men vi risikerer at overbelaste kristendommen i forsøget på at afstive vores nationale identitet, påpeger forsker og teolog

65 procent af de adspurgte mener, at Danmark er et kristent land. Arkivfoto.
65 procent af de adspurgte mener, at Danmark er et kristent land. Arkivfoto.

Der er bred opbakning i befolkningen til Venstre-regeringens udsagn i regeringsgrundlaget om, at Danmark er et kristent land. I en YouGov-undersøgelse, foretaget for Kristeligt Dagblad, mener 65 procent af de adspurgte, at Danmark kan betegnes som et kristent land. 22 procent svarer nej, mens 12 procent svarer ved ikke.

Den store opbakning er et tegn på, at kristendommen er blevet en del af den politiske debat, siger religionssociolog ved Københavns Universitet Astrid Krabbe Trolle.

”Idéen om kristne værdier og Danmarks historiske forankring i kristendommen er i den grad rykket ind i centrum af den politiske debat. Hvis du spørger til folks rygmarvsfornemmelse, vil mange derfor umiddelbart svare ja. Det er sandsynligt, at det sker som led i en positionering over for islam, hvor logikken er: Ja, Danmark er kristent, for det er ikke muslimsk,” siger Astrid Krabbe Trolle.

På den måde stemmer resultaterne fint overens med tidligere undersøgelser, hvor et flertal af danskerne har lagt vægt på kristendommen som del af et dansk værdisæt, påpeger hun. Havde man i stedet spurgt mere konkret til tro eller opbakning til kristendommens dogmer, ville ja-procenten ligge betydeligt lavere, understreger Astrid Krabbe Trolle.

I folkekirken glæder biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard sig over, at så mange danskere bakker op om Danmark som et kristent land. Han ser det som udtryk for en positiv selvbesindelse ansporet af kultur- og religionsmødet med islam.

”Jeg synes, det var modigt og rigtigt af regeringen at sætte fokus på Danmarks kristne rødder. Og jeg ser det som en naturlig konsekvens af, at en voksende muslimsk befolkning kommer hertil med et helt andet trosforhold. Når man er udfordret på sin tro, skyder man dybere rødder,” siger Steen Skovsgaard.

Han understreger, at folkekirken dermed også er nødt til at betone de markante forskelle mellem islam og kristendom.

”Vi skal turde se forskellene i øjnene. Ikke for at puste til en konflikt, men for at se klart. Herunder hvad vi ikke kan tolerere i et samfund som det danske, der er præget af kristendommen. Ubegrænset tolerance fører til intolerance,” siger Steen Skovsgaard.

Men vi skal passe på ikke at overbelaste kristendommen i et forsøg på at booste vores nationale og personlige identitet, siger teolog og forfatter Jørgen I. Jensen.

”Overhovedet det at tale om Danmark som et kristent land er uvant for danskerne. Det er naturligvis ansporet af islam og derfor også forståeligt. Men det er et problem, at kristendommen på den måde bliver en del af det nationale brand. Ingen ejer kristendommen – hverken partier, regeringer eller nationer. Den skal vokse nedefra og ikke bruges i et politisk projekt oppefra,” siger han.

Den mediebårne og politiserede kristendom er med til at reducere kristendom til et redskab for holdninger og følelser, mener Jørgen I. Jensen.

”Medierne har fået øje på, at det at være kristen kan gøres til noget særligt. Hvad tror du på? Hvad føler du? Hvad er dit forhold til kristendom? Det næste bliver sikkert, at hvis du skal konfirmeres, skal du også mene noget med det. Det er den psykologiske belastning på den enkelte, som ligger i tiden, men som risikerer at gøre kristendom til et spørgsmål om følelser og meninger i stedet for at handle om ordet og budskabet,” siger han.

Der er dog ingen garanti for, at den brede opbakning til Danmark som et kristent land uden videre vil fortsætte. Der er nemlig store forskelle mellem generationerne. Blandt de 55-74-årige svarer hele 80 procent ja til, at Danmark kan kaldes et kristent land, mens det kun er 47 procent af de 18-34-årige. Tidligere undersøgelser har vist, at koblingen mellem kristendommen og danskhed svækkes fra generation til generation, siger religionssociolog Astrid Krabbe Trolle:

”Vi kan se, at sekularisering og individualisering finder sted på individplan, samtidig med at der på det samfundsmæssige og politiske niveau sker en kulturkristen oprustning. Hvordan de to parallelle udviklinger påvirker hinanden, er svært at sige, men det er et af disse års helt store religionssociologiske spørgsmål.”