De ortodokse kirker har siden 1961 planlagt et fælles-ortodokst kirkemøde, der nu skal finde sted den 18.-27. juni i år. Fem kirker har nu meldt afbud, men kirkemødets hovedarrangør, Konstantinopel-patriarkatet i Istanbul, ønsker alligevel at gennemføre kirkemødet.
Først meddelte den bulgarsk-ortodokse kirke, at den ikke ville deltage i kirkemødet på Kreta. Det skete den 3. juni. Tre dage senere kom afbud fra den antiokiske kirke (der traditionelt har dækket Syrien, Libanon, Iran, Irak og flere arabiske lande). Den 10. juni besluttede også den georgiske og den serbiske kirke at blive væk, og sent i mandags kom der afbud fra den russisk-ortodokse kirke, der er den folkerigeste af de ortodokse kirke:
”Vi besluttede, at vi ikke kan deltage i det fælles-ortodokse kirkemøde, hvis der er nogle af de ortodokse kirker, som ikke deltager,” sagde lederen af den russisk-ortodokse kirkes afdeling for eksterne kirkeforbindelser, metropolit Ilarion Alfeev, ved et pressemøde.
Siden planlæggelsen af kirkemødet begyndte, har det været et bærende princip, at de 14 autokefale (selvstyrende) ortodokse kirker alle skal deltage i kirkemødet og opnå fuld konsensus om alle spørgsmål. Det har vist sig at være en udfordring, selvom det fælles-ortodokse kirkemøde ikke berører doktrinære spørgsmål.
Den antiokiske og den georgiske kirke har afvist at underskrive dokumentet ”Sakramentet ægteskab og forhindringerne for det”. Dokumentets kontroversielle punkt er, at kirken skal kunne dispensere fra sin kanon og tillade ortodokse at gifte sig med kristne fra andre konfessioner. Denne blødere praksis har længe været gældende i blandt andet den russisk-ortodokse kirke.
Den bulgarske kirke kritiserer selve kirkemødets reglement for at være rigidt. Ifølge reglementet skal alle dokumenter forhåndsgodkendes, og deltagerne i kirkemødet kan ikke vedtage ændringer under selve kirkemødet. Desuden er dagsordenen ifølge Bulgariens patriarkat for begrænset. Fra at have haft omkring 100 emner er kirkemødets dagsorden skrumpet ind til seks hovedemner.
En væsentlig forhindring for afholdelsen af kirkemødet er konflikter mellem flere af de ortodokse kirker om, hvilke områder der hører under hvilke nationalkirker. Konflikterne afspejler, at de nationale ortodokse kirkers modsætningsforhold ofte er tæt forbundet med nationalstaternes udenrigspolitiske, mellemstatslige konflikter.
Det er de på trods af, at de fleste ortodokse kirker kommer fra lande med formel adskillelse af stat og kirke.
Patriarkaterne i Jerusalem og Antiokia gør begge krav på at have Qatar under sin jurisdiktion, og den antiokiske kirke ønsker, at kirkemødet skal forsøge at løse problemet. Patriarken af Konstantinopel, Barthomolæus, har i stedet foreslået at lade en særlig kommission bearbejde problemet efter kirkemødet på Kreta.
Patriark Barthomolæus tilbyder den serbiske kirke den samme løsningsmodel. En af begrundelserne for det serbiske afbud er, at Konstantinopel har afvist at lade kirkemødet diskutere, hvad den serbiske kirke opfatter som rumænsk indtrængen på serbisk kanonisk område i Østserbien.
Ifølge den russiske kirkedebattør diakon Andrej Kuraev spiller også Ukraine-krisen en rolle bag kulisserne. Flere repræsentanter for det ukrainske parlament, blandt andet formanden Andrej Parubij, har henvendt sig til Konstantinopel-patriarkatet med en opfordring til at løse Kiev-metropolitsædet fra Moskva-patriarkatet, som det har hørt under siden 1686.
I forvejen har forholdet mellem Moskva- og Konstantinopel-patriarkatet i årevis været køligt, fordi Konstantinopel mod Moskva-patriarkatets vilje anerkendte den estisk-ortodokse kirke som autokefal i 1996.
Afbuddene til kirkemødet på Kreta er på den måde udtryk for en dybereliggende konflikt mellem patriarkaterne i Konstantinopel og Moskva.
Biskop Evgenios Politis fra kirken på Kreta, som hører under Konstantinopel-patriarkatet, anklager Moskva for at stå bag den bulgarske kirkes afbud. Repræsentanter for den bulgarske og russiske kirke anklager derimod patriark Barthomolæus for at fremture som en ”ortodoks pave”, der overfortolker sit æresprimat som den ”første blandt ligesindede” og underkender de øvrige ortodokse kirkers ligeværdighed. Han har en autoritær stil og lytter ikke til kritik, lyder anklagen.
Kirkemødet på Kreta kan vanskeligt kaldes et fælles-ortodokst kirkemøde, når 5 af de 14 ortodokse kirker er fraværende. Hvor kirkemødet indtil videre har fejlet i forhold til at skabe en pan-ortodoks enhed, har afbuddene styrket fællesskabet internt i de kirker, der har meldt afbud.
Store dele af den russiske kirkes bagland forholder sig skeptisk til kirkemødet. Ved at insistere på, at kirkemødet skal udskydes, har den russisk-ortodokse kirkeledelse styrket sin position hjemme.