Ny strid om nedrivning af præstegårde

Menighedsrådet i Jyderup Sogn på Vestsjælland vil rive en del af den gamle præstegård ned. Bevaringsforkæmpere er bekymrede

Nu er der igen strid om nedrivningen af gamle præstegårde. Her ses Ubjerg Præstegård ved Tønder.
Nu er der igen strid om nedrivningen af gamle præstegårde. Her ses Ubjerg Præstegård ved Tønder. .

Åh nej, lyder det nu igen fra lokale borgere, der har udsigt til, at en bevaringsværdig præstegård bliver udsat for nedrivning. Netop nu ligger der en ansøgning fra menighedsrådet i Jyderup mellem Holbæk og Kalundborg hos kommunen om at få lov til at fjerne lade, stald og vognport fra den firlængede præstegård fra 1808. Men, indvender kritikerne, Jyderup Præstegård er ifølge en kommunal lokalplan bevaringsværdig, og derfor skal Holbæk Kommune give tilladelse til en eventuel nedrivning.

På Museum Vestsjælland er museumsinspektør Bitten Larsen bekymret over udviklingen med at nedrive bevaringsværdige bygninger, inklusive gamle præstegårde.

”I Jyderup er alle præstegårdens bygninger bevaringsværdige ifølge den gældende lokalplan. Hvis menighedsrådet får tilladelse til bare at rive bygningen ned, er vi ude på et skråplan – især fordi bygningen af menighedsrådets egen rådgiver bliver vurderet til både at være sund og af stor kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Andre løsninger bør undersøges, så nedrivning er absolut sidste udvej, og kun når bygninger ikke er til at renovere. Kommunerne i hele landet står som garant og sikkerhed for, at vores bygningsarv beskyttes. Hvis ikke det sker, er der givet los. Hvis det, som er udpeget bevaringsværdigt i en lokalplan, bare kan rives ned, hvad skal så bevares?”, spørger Bitten Larsen.

I Kvislemark Sogn på Sydsjælland i Næstved Provsti har man valgt en anden løsning. Selvom man ikke får penge til en renovering af præstegården, der er fra 1863 og angrebet af skimmelsvamp, har man besluttet sig for at betale selv i stedet for at rive ned. Præstegården er ikke erklæret bevaringsværdig i en lokalplan.

”Vi vil beholde den, fordi vi synes, det er en flot og bevaringsværdig bygning. Vi kunne have solgt den, men vi vil også gerne bevare stedet, for det er i præstegården, menigheden gerne vil komme. Præstegården ligger i et fantastisk område, som vi nu også skal indrettes på en ny måde,” siger menighedsrådsformand Anni Jakobsen.

Pengene skaffer menighedsrådet dels fra en sum, som man havde stående fra tidligere salg af af præstegårdsjord, og dels ved at sælge mere jord og et skovareal.

Provst i Holbæk Provsti, Detlef von Holst, oplyser, at loftet for et renoveringsprojekt af en præstegård indtil videre har ligget på godt fire millioner kroner, men oftest er det langt billigere. En samlet renovering af Jyderup Præstegård er blevet beregnet til syv millioner kroner.

”Et alternativ var selvfølgelig at sælge hele præstegården, men dels ved menighedsrådet ikke, hvem der kommer til at bo der tæt på kirken, og dels er bygningerne på den måde ikke nødvendigvis sikret mod nedrivning. Vi er nødt til at prioritere økonomisk, og det vil være for dyrt at renovere samtlige bygninger. Vi skal altid tænke på, om vi belaster de kommende generationer med løbende vedligeholdelsesudgifter, set i forhold til, at vi også har en pligt til at udvikle det kirkelige liv. Vi kan ikke binde os kun til bygninger. Vi skal gøre det forsvarligt, og vi skal gøre, hvad vi kan, men der er en grænse i prioriteringen af de midler, vi har til rådighed, som vi skal forholde os til,” siger Detlef von Holst.

I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur følger formand Peter Hee også udviklingen for landets bevaringsværdige bygninger med bekymring. Derfor siger man nej til at rive dele af Jyderup Præstegård ned.

”Et bygningsanlæg som for eksempel en firlænget præstegård er en helhed, og den helhed skal man værne om. Jeg ved godt, at verden i dag er en anden end for 100 år siden, og derfor kan det være fristende at rive bygninger ned, når de ikke længere er i funktion. Men et menighedsråd har som en halvoffentlig instans også en forpligtelse over for vores kulturarv. Man river jo ikke halvdelen af en middelalderkirke ned, fordi der ikke længere kommer så mange,” siger Peter Hee.