Hidtil har de kristne arabere i Israel overvejende støttet de muslimske arabere i både Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre. Men det vil ikke nødvendigvis fortsætte sådan. For der er en ny græsrodsbevægelse i gang blandt Israels kristne, som udvikler sig på baggrund af kristenforfølgelser i muslimske lande samt tættere bånd mellem kristne og jøder. Disse kristne ønsker at støtte den jødiske del af Israel.
Kristne israelere har for nylig stiftet et politisk parti, ledet af Bishara Shlayan, en tidligere kaptajn i den israelske flåde. Partiet kaldes Pagtens børn. Han siger, at partiet skal have både kristne og jødiske medlemmer. Byen Nazareths borgmester, Ramez Jaraisy, har allerede kaldt Shlayan for kollaboratør med de israelske myndigheder.
Men partilederen selv analyserer situationen anderledes:
De arabiske muslimske partier har ikke taget sig af os. Vi er ikke brødre med muslimerne. Brødre tager sig af hinanden, siger Shlayan, der vil skabe bedre muligheder for uddannelse, jobs og boliger for Israels kristne. Desuden ønsker han at gøre Nazareth til et turistmål, hvilket blandt andet skal opnås ved at rejse verdens største statue af Jesus.
Også antallet af kristne arabere, der aftjener værnepligt i den israelske hær, vokser. Ifølge Shadi Khaloul, talsmand for det kristne forum, der opfordrer til at aftjene værnepligt, er antallet af kristne arabere i den israelske hær mere end firedoblet siden 2012. Dengang aftjente 35 kristne værnepligt. I dag er tallet 150, og tendensen synes at være, at flere vil tilslutte sig i de kommende år.
Shadi Khaloul har selv aftjent værnepligt i de israelske faldskærmstropper og opfordrer alle kristne arabere til at kæmpe for Israel. Han argumenterer med, at kristne i hele den arabiske verden har det svært i øjeblikket, og den eneste måde at styrke kristnes position i Israel på er at styrke det israelske demokrati og de kristnes tilhørsforhold til staten Israel.
LÆS OGSÅ: Jøder vil have adgang til at bede på tempelpladsen
I Israel er det arabiske mindretal fritaget for værnepligt. Ikke mindst fordi det er et følsomt spørgsmål at bringe muslimske eller kristne statsborgere i en situation, hvor de kan risikere at komme i kampe med familiemedlemmer på den palæstinensiske side.
For Israels vedkommende er de arabiske mindretals værnepligt forbundet med en sikkerhedsrisiko, hvilket også er en af årsagerne til, at kristne og muslimske israelere er fritaget for værnepligt.
Men de kristne arabere ligner på mange måder mere deres jødiske naboer end deres muslimske, siger professor Amnon Ramon fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
De gifter sig, når de er omkring 30 år, ligesom israelske jøder. Kristne kvinder tager del i arbejdsmarkedet i høje procenttal, og det kristne mindretals uddannelsesniveau er meget højt. Højere end gennemsnittet blandt den jødiske befolkning, siger Amnon Ramon.
Den israelske arabiske politiker Hanin Zoabi har allerede stemplet nogle af fortalerne for værnepligt som landsforrædere. Det samme sker i nogle af de blandede bysamfund som Nazareth.
Nogle kristne er blevet udsat for overgreb. Andre har fået punkteret dækkene på deres bil og tilsendt dødstrusler med posten.
En af dem er præsten Gabriel Naddaf.
Vi nyder godt af Israels demokrati, og vi er nødt til at respektere det og kæmpe for det, siger han til Wall Street Journal.
Mange kristne mener som jeg, men er bange for at sige det offentligt, siger han.
LÆS OGSÅ: Mellemøsten er ved at gå i opløsning
Hele debatten om loyalitet til Israel er atter blusset op, efter at udenrigsminister Avigdor Lieberman har foreslået, at en fremtidig aftale mellem Israel og palæstinenserne er nødt til at omfatte grænseændringer, hvor en række israelsk-arabiske byer i Galilæa vil blive en del af det nye selvstændige Palæstina.
Meningsmålinger viser, at et flertal af israelske arabere ikke ønsker at blive indlemmet i en ny palæstinensisk stat og i stedet foretrækker at blive boende i Israel.