Hvordan bliver tvillingers tro påvirket af alvorlig sygdom? Hvad tror de danske læger på? Skyldes sygdom, at vi har syndet mod Gud? Eller mod os selv? Hvorfor bliver vi mere troende, når vi bliver alvorligt syge?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som forskere rundt om i landet arbejder med i disse dage. Der forskes således mere og mere i forholdet mellem tro og helbred og særligt i spørgsmålet om, hvorvidt mennesker griber mere til Bibelen, beder til Gud eller på anden vis bliver mere religiøse, troende og spirituelle i forbindelse med sygdom og om, hvilken rolle troen kan spille for at håndtere sygdommen.
Omkring 45 forskere fra forskellige steder i Danmark er samlet under Netværk for Forskning i Tro og Helbred. Det fortæller lektor, theol.dr. Niels Christian Hvidt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet (SDU), der leder netværket, som blev etableret i marts 2007.
Forskningen inden for feltet har i Danmark tidligere været spredt og isoleret uden nogen systematiseret videnskabelig udveksling mellem forskerne og institutionerne, men nu er der ikke bare dette danske netværk, men også et skandinavisk netværk på vej.
"Vi er blevet opfordret til at udvide det danske netværk til at blive et skandinavisk netværk med sekretariat her på Syddansk Universitet. Det er ved at blive etableret. For det viser sig, at der ikke er et sted, hvor interesserne for forholdet mellem tro og helbred bliver knyttet sammen. Men der er et behov for at sikre, at viden ikke bare bliver isoleret, så vi lærer af hinanden, mens processerne er i gang," siger Niels Christian Hvidt.
Et af de forskningsprojekter, som lige nu er i støbeskeen, handler om, hvordan lægers værdier og trosforestillinger præger deres måde at være læge på – blandt andet hvordan lægernes holdninger til patienternes tro påvirker forholdet mellem læge og patient. Det er ph.d-studerende og religionssociolog Christian Balslev Randwijk, der i samarbejde med Niels Christian Hvidt og professor Lars Bjerrum fra Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet står bag undersøgelsen.
Projektet er som flere af de andre forskningsprojekter inspireret af en amerikansk undersøgelse, her foretaget af Farr Curlin, professor i medicin fra The University of Chicago Medical Center. Han har ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 læger i USA påvist, at amerikanske lægers personlige religiøsitet har stor betydning for deres vejledning af og kommunikation med religiøse patienter, og at religiøse læger har større indsigt i patienternes eksistentielle overvejelser, men omvendt er mindre tilbøjelige til at henvise patienter til psykiatere end ikke-religiøse læger.
Den danske undersøgelse skal følge op på den amerikanske undersøgelse og videreudvikle den med kvalitative interview med læger. Indtil videre er der lavet en pilotundersøgelse, som har været sendt ud til 200 læger, og til efteråret sendes der spørgeskemaer ud til 2000 læger i Region Syddanmark. Ifølge Niels Christian Hvidt var lægerne mere villige til at deltage i en undersøgelse om religion, end han havde forventet:
"Vi har været positivt overrasket over svarprocenten. Det hænger nok sammen med, at lægerne har den holdning, at hvis tro er vigtig for patienterne, så er den også vigtig for lægerne," siger Niels Christian Hvidt.
Lægernes eget forhold til tro – om man eksempelvis er religiøs, ateist eller humanist – kan være med til at sige noget om læge-patient-forholdet.
"Vi ved, at det på hospitalsafdelingerne ofte er sådan, at hvis patienter beder om at tale med lægen om døden eller om religiøse spørgsmål, så vil de ofte blive henvist til sygehuspræsten eller en anden læge, der har lettere ved at tale om disse ting – ofte læger, der selv har en holdning til tro. I USA har man fundet ud af, at hvis lægerne selv har et standpunkt, har de lettere ved at tale med patienter med et lignende standpunkt. Hvis det samme viser sig herhjemme, så kan den viden gøre lægerne bevidste om, hvor stor en rolle subjektive standpunkter kan have, så de dermed kan blive bedre til at håndtere patienter med andre synspunkter end deres egne."
I undersøgelsen skal forskerne også se på, hvad det er, der ligger bag lægers forskellige holdninger til eksempelvis aktiv dødshjælp og abort, og det er meningen, at det kvalitative interview kan være med til at få uddybende viden og eksempelvis belyse, hvordan værdier kan inspirere og motivere lægegerningen eller de etiske dilemmaer, der ofte melder sig i den lægelige profession.
Der er allerede kommet en række resultater fra tidligere undersøgelser, som blandt andet har vist, at troende mennesker har lavere risiko for at få kræft, ifølge Kræftens Bekæmpelse fordi troende ryger og drikker mindre og spiser sundere. Anden forskning har vist, at mennesker bliver mere troende i forbindelse med sygdom, ligesom undersøgelser også har vist, hvordan kræftramte trækker meget på alternativ behandling, blandt andet fordi der her er et spirituelt grundlag, som matcher deres religiøse behov.
Noget af det, der forskes allermest i, er sammenhængen mellem tro og kræft. Alene Kræftens Bekæmpelse har siden 2005 bevilliget godt 3,3 millioner kroner til forskning inden for området tro og kræft, og langt hovedparten af de forskningsprojekter, man støder på, er inden for kræftområdet. Et af projekterne handler om "religiøs coping", også kaldet "religiøs mestring", og handler om, hvordan danske lungekræftpatienter bruger religion og tro til at forstå og tackle sygdommen.
Det er blandt andre Heidi Frølund Pedersen, ph.d.-studerende på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, der forestår undersøgelsen, hvor forskerne via spørgeskemaer undersøger, om alvorligt syge mennesker – her lungekræftpatienter – er mere tilbøjelige til at bruge religiøs mestring end andre mennesker. Forskerne har fået svar fra 108 patienter med lungekræft og 500 personer i en såkaldt kontrolgruppe, som har oplevet større eksistentielle problemer i deres liv som alvorlig sygdom og dødsfald – eksempelvis at miste en ægtefælle.
"Vi undersøger, om religion har en negativ eller positiv indvirkning på livskvaliteten. Positive indvirkninger kan eksempelvis være, at personen i forbindelse med negative begivenheder som alvorlig sygdom oplever at blive tættere knyttet til familien eller har lært sig selv bedre at kende. Man kunne forestille sig, at de personer, der er troende og oplever, at det har betydning for dem, i højere grad kan finde en mening med sygdommen. Det kan være, de måske er blevet klogere på vigtige ting i livet," siger Heidi Frølund Pedersen.
Forskerne har endnu ikke færdiganalyseret svarene og regner først med at kunne sige noget endeligt om undersøgelsens resultater til efteråret. Men en række dybdeinterview med lungekræftpatienterne giver allerede nu et praj om, hvad de måske finder frem til.
I undersøgelsen spørger de eksempelvis om patienternes syn på meningen med sygdommen, herunder om de oplever, at Gud har svigtet eller straffer en.
"Amerikanske undersøgelser viser, at mange amerikanere bruger religiøs mestring i forbindelse med sygdom. Der er imidlertid store forskelle på det religiøse landskab i USA og Danmark. Den traditionelle kristne forestilling om, at der findes en djævel, der kan forårsage sygdommen, og at sygdom kan skyldes, at Gud straffer én for noget, man har gjort, vinder ikke stor genklang i Danmark. Det ser i hvert fald ikke sådan ud i den kvalitative undersøgelse, vi har gennemført. Den danske kultur er indrettet således, at man i højere grad tror på en åndelig positiv kraft, og mange danskere lægger mere vægt på et billede af Gud som en kærlig gud. Det fremgår af interviewene med lungepatienterne, og det forventer jeg også, at vi vil finde i den store spørgeskemaundersøgelse. Det er ikke de negative ting, som danskerne bider sig fast i. Det passer ikke til den danske måde at tro på," siger Heidi Frølund Pedersen.
Og spørger man Poul Palisz Jaszczak, overlæge på Herlev Hospital og formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, skal man også vægte de mange undersøgelser om sammenhængen mellem tro og helbred højt. Han peger på, at alle sygehuse efterhånden har fokus på, at behandling kræver mere end bare den rent faglige del – der er også den psykiske og åndelige del, som er vigtig at have med, hvis ikke man vil efterlade syge mennesker i stikken:
"Der skal være en forståelse af, at patienter med en religiøs opfattelse får plads og bliver støttet. Og det synes jeg også, der er. Det kan man se ved, at hospitalspræsterne i Danmark for alvor er blevet en virkelighed. De er blevet meget mere synlige," siger Poul Palisz Jaszczak med henvisning til de 100 præster i deltids- og fuldtidsstillinger, der i dag er på landets hospitaler.
Flere har tidligere udtalt sig kritisk om sammenblandingen af tro og helbred, blandt andre Armin Geertz, professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, der her i avisen har udtalt, at det religiøse ikke hører hjemme under sundhedssektorens tilbud, og han henviser blandt andet til den forskning, der forsøger at påvise bønnens helsebringende egenskaber.
Men Poul Palisz Jaszczak holder fast i, at religion og tro skal have en plads på hospitalet:
"For mig er det vigtigt, at patienter på hospitalet og andre steder får tilbud om åndelig støtte og vejledning. Mennesket består jo af andet end bare det fysiologiske. Der også en psyke, som udsættes for voldsomme påvirkninger. Og her kan nogle læger hjælpe. Men præsten kan spille en vigtig rolle for nogle patienter og hjælpe folk ud af situationer, de har svært ved at overskue selv."
Han mener dog ikke, der skal være retningslinjer for, at læger også skal kunne tackle patienters religiøse behov. I en travl tid må lægen prioritere det lægefaglige.
Det er praktiserende læge i Præstø og næstformand i Det Etiske Råd Lotte Hvas til dels enig i. Men hun mener, det er meget vigtigt at medtænke det religiøse ude i lægeklinikkerne og hjemme hos patienterne, hvor alt ikke altid skal gå nær så stærkt. Hun er ikke enig i Kræftens Bekæmpelses forklaring på, hvorfor troende mennesker har lavere risiko for at få kræft – at det udelukkende skyldes deres livsstil. Hendes erfaring som praktiserende læge gennem 20 år siger hende, at troen har en større betydning for den måde, vi lever på og tackler sygdom på.
"Troen har helt sikkert en stor betydning for, hvordan man danner meningsfuldhed – også for, hvordan man håndterer sygdom. Det kan gøre, at man er i stand til at se meningen med livet på trods af galskaben. Og det er velkendt, at mennesker, der kan det, er bedre til at håndtere sygdomme. Nogle ting bliver også meget lettere, når man som læge har at gøre med troende patienter, for de har et sted at placere vreden – eller tilliden – og de tænker ofte, at det nok skal gå alligevel," siger Lotte Hvas.
Selvom der er uenighed om, hvorvidt man kan blande lægekitler og kanyler sammen med præstekjoler og Bibelen, så buldrer forskningen stadig derudad. På Det Danske Tvillingeregister er man i samarbejde med andre forskere lige nu ved at se på, hvad religion betyder for tvillingers helbred, hvor svar fra 1000 enæggede og tveæggede tvillingepar – 2000 mennesker – netop er rullet ind på forskerbordet.
"Vi er interesserede i at se mere på, hvordan det påvirker ens tro, når man bliver syg, og hvor de påvirkninger kommer fra. Og her er det interessant at se på tvillinger. Det er et meget stærkt design, vi har. For ved enæggede tvillinger har man stort set samme person to gange. Hvis den ene bliver syg, og den anden ikke gør, kan vi sammenligne de to mennesker og se på, hvordan den enes eller begges forhold til tro og religion ændrer sig, og hvor ændringerne kommer fra. Om det eksempelvis har noget med genetik, personligheden eller opvæksten at gøre," siger professor dr.med. Kaare Christensen, der er tilknyttet tvillingeregisteret.