Svensk parti vil forbyde flere religiøse skoler

Religion på uddannelsesinstitutioner er også et varmt emne i Sverige, hvor flere politikere taler om et forbud mod etablering og udvidelse af religiøse skoler. En nedbrænding af en kristen friskole tilfører debatten ny frygt

En række politikere fra regeringspartiet Liberalerna med uddannelsesminister Jan Björklund i spidsen argumenterede for, at religiøse friskoler kan øge udfordringerne med integration og foreslog et forbud mod etablering af religiøse skoler samt udvidelse af de allerede eksisterende skoler.
En række politikere fra regeringspartiet Liberalerna med uddannelsesminister Jan Björklund i spidsen argumenterede for, at religiøse friskoler kan øge udfordringerne med integration og foreslog et forbud mod etablering af religiøse skoler samt udvidelse af de allerede eksisterende skoler. . Foto: Claudio Bresciani/TT.

”Vi vil sætte en stopper for flere religiøse friskoler i Sverige.”

Sådan lød overskriften på et debatindlæg, der i sidste uge blev bragt i den svenske avis Dagens Nyheter.

Bag indlægget stod en række politikere fra partiet Liberalerna med partileder og tidligere uddannelsesminister Jan Björklund i spidsen. De argumenterede for, at religiøse friskoler kan øge udfordringerne med integration og foreslog et forbud mod etablering af religiøse skoler samt udvidelse af de allerede eksisterende skoler.

”I stedet for at bygge bro i det svenske samfund risikerer skolen at blive en enklave, der isolerer de børn, som mest af alt har brug for at blive integreret i det svenske samfund,” skrev de blandt andet og henviste til skolens rolle i at skabe et samfund, hvor mænd og kvinder har de samme muligheder.

Debatindlægget har genskabt en debat i Sverige om de religiøse skolers eksistensberettigelse. En debat, der kører samtidig med, at man herhjemme drøfter religions-neutrale gymnasier, og samtidig med, at Dansk Folkeparti har gjort ønsket om et forbud mod religiøs hovedbeklædning i folkeskolen til en del af de aktuelle forhandlinger om 2025-planen.

Begge landes debat om religiøse uddannelsessteder skyldes sandsynligvis samme udvikling, siger Sven Magnusson, der er rektor på en kristen friskole og næstformand i Kristna Friskolerådet i Sverige.

”Jeg tror, at det beror på de store flygtningestrømme og den indvandrerdebat, de har medført. Over hele Europa tales der om nationale værdier, og i Sverige taler politikere om svenske værdier, uden at vi egentlig ved, hvad der menes med det. Samtidig frygter mange radikalisering og terrorisme i Europa, og eftersom man ikke kan angribe en bestemt religiøs gruppe i den svenske debat, så rammer debatten alle,” siger han og tilføjer, at Sverige har 10 muslimske og cirka 55 kristne friskoler.

Dagen efter indlægget fra Liberalerna blev bragt, fik Sven Magnusson og formanden for Kristna friskolerådet, Bo Nyberg, trykt et indlæg i samme avis, hvor de kritiserede forslaget om et forbud. Samme aften blev den skole, Bo Nyberg er rektor på, brændt ned. Ifølge Sven Magnusson peger intet på en direkte sammenhæng med den aktuelle debat, men på lokal ungdomskriminalitet.

”Men det er lidt pudsigt, at det sker lige efter vores debat-indlæg i Sveriges største avis, og det er første gang i mange år, jeg hører om en påsat brand på en kristen friskole. Vi håber virkelig, at branden er ikke en konsekvens af en debat, hvor alle religiøse skoler mistænkeliggøres uden grund.”

Forslaget om et forbud mod religiøse skoler blev allerede bragt frem denne sommer af den daværende socialdemokratiske gymnasieminister Aida Hadzialic. Det skyldtes dengang oplysninger om en skole, hvor drenge og piger blev opdelt i timerne, hvilket senere viste sig kun at dreje sig om faget idræt.

Forslaget om et forbud har dog mødt opbakning fra blandt andre Lärarnas Riksförbund, mens kristne friskoleledere har kaldt det i strid med Europakonventionens krav om, at forældre skal kunne vælge en uddannelse for deres børn, der stemmer overens med deres religiøse og filosofiske overbevisning.

Til november holder Kristna friskolerådet et seminar i det svenske folketing, hvor temaet er, hvorvidt den svenske stat krænker menneskerettighederne med deres måde at behandle religiøse skoler på. Her deltager sekretariatsleder for Foreningen af Kristne Friskoler Hans Jørgen Hansen.

Ifølge ham adskiller religiøse friskoler i Danmark og Sverige sig fra hinanden ved, at de svenske er 100 procent statstøttede – i Danmark er det 73 procent – hvilket betyder, at de også er forpligtet til at følge svenske uddannelsesplaner og blandt andet ikke må holde andagt eller bede bøn.

”Men tonen er også skærpet over for de religiøse skoler i Danmark, hvor nogle politikere ønsker, at man fjerner støtten til dem. Det er generelt noget, vi ser alle vegne. I mange lande i Europa melder friskoleledere om, at kristne skoler bliver hængt ud og oplever en hetz mod dem. Det gør da, at man bliver nervøs.”

I dag og i morgen holder Foreningen af Kristne Friskoler skolelederkursus, hvor udfordringer og mediestrategi blandt andet vil blive drøftet.