Svensk skolelov kræver jul uden Gud

Svenske skoler må gerne fejre julens højtider i kirken, men der må ikke være religiøse indslag under fejringen

Svenske skoler må gerne fejre julens højtider i kirken, men der må ikke være religiøse indslag under fejringen( Arkivfoto: Kirke i landsbyen Tving i det østlige Blekinge)
Svenske skoler må gerne fejre julens højtider i kirken, men der må ikke være religiøse indslag under fejringen( Arkivfoto: Kirke i landsbyen Tving i det østlige Blekinge). Foto: Henrik Pyndt Sørensen Denmark.

Hvert år, når advent nærmer sig, går skolebørnene fra Fridtunaskolan i Linköping til den nærliggende kirke Tomaskyrkan for at fejre advent. Traditionen går mange år tilbage, men i år blev der ingen adventsfejring i kirken, for rektor Patrik Landström har aflyst arrangementet. Han frygter, det vil skabe indirekte diskriminering og henviser til skoleloven.

Patrik Landström er langtfra den eneste skoleleder, som læser skoleloven ekstra grundigt igennem i disse dage, for som julen nærmer sig, trækker det også op til konflikt i svenske folkeskoler.

LÆS OGSÅ: Svensk skole dropper advent og kalder begivenheden "for religiøs"

Den 1. juli 2011 trådte en ændring af loven i kraft, som indebærer, at den svenske skole skal være ikke-konfessionel. Det betyder, at religiøse indslag ikke må forekomme i undervisningen eller i skolens andre aktiviteter idéen er, at eleverne ikke skal udsættes for religiøs påvirkning. Dog pointerer den statslige myndighed Skolverket, som står for at håndhæve skoleloven, at det er i orden med skole-afslutning i kirken, hvis hovedvægten ligger på traditioner, højtidelighed og det fælles samvær.

Uddannelsesminister Jan Björklund fra det borgerlige Folkepartiet har flere gange forklaret, at det er inden for lovens rammer at synge salmer i kirken, og at præsten kan vælge at læse juleevangeliet og fortælle om den kristne baggrund for jul.

LÆS OGSÅ: Julen er fællesskab om forskellighed

Men når Skolverket samtidig siger, at højtideligheden ikke må indeholde religiøse indslag som bøn, velsignelse, trosbekendelse, prædiken eller anden form for forkyndelse, mener mange, at retningslinjerne er modstridende.

Det har ført til, at talrige af Sveriges 3850 grundskoler ikke fejrer advent, juleafslutning eller sommerferieafslutning i kirken, som der ellers har været tradition for. Hvor mange det drejer sig om, findes der ikke statistik over, men emnet har fyldt meget i svenske medier den seneste tid.

LÆS OGSÅ: Skole dropper advent og kalder begivenheden for religiøs

Ifølge professor i statskundskab ved Gøteborgs Universitet Ulf Bjereld er debatten tegn på stigende usikkerhed over for religiøse emner.

Staten er sekulær, men et samfund kan aldrig være sekulært. Kristendommen imprægnerer hele vores samfund og vores kultur. Derfor bør det ikke være et problem, at skolebørn mødes i kirken og hører om adventstiden, mener han.

I ugens løb har flere politikere, blandt andre Kristen-demokraternes partileder Göran Hägglund, sagt, at en lovændring kan være nødvendig. Jan Björklund har samtidig udtrykt frustration over Skolverkets tolkning af loven, som han kalder nervøs, og som han mener sætter for strenge grænser. Uddannelsesministeren har også åbnet for en gennemgang af loven, og det får støtte fra det største regeringsparti, det borgerlige Moderaterne.

Det er langtfra første gang, at Skolverkets tolkning af skolernes forhold til religion kommer på dagsordenen. Også sidste vinter blev adventsfejring og juleafslutning debatteret, og i sommer var der i flere kommuner optræk til konflikt om, hvilke salmer der var inden for skolelovens rammer i forbindelse med sommerferieafslutningen

I flere kirker har man sagt nej tak til at modtage sognets skoler, fordi præsterne mener, at det er umuligt at holde adventsfejring uden at måtte nævne højtidens kristne baggrund. Berth Löndahl er præst i den svenske kirke i Malmø, og han vil ikke lade sig censurere, siger han til avisen Världen idag.

Portene er vidtåbne, og alle er velkomne, men jeg vil ikke være med til censur. Det er absurd, at vi ikke kan få lov til at tale om Jesu fødsel, understreger han.

Jeg tolker skoleloven som uddannelsesministeren, og det betyder, at præsterne uden problemer kan læse juleevangeliet og vælge salmer. Men jeg forstår usikkerheden, for det er ikke krystalklart. Det er synd, hvis det forårsager konflikter, som får præster til at sidestille det kristne indhold, for en advent og juleafslutning uden Gud bliver meget mærkelig, siger han.