Så er det teologiske monopol for alvor brudt

14 nyuddannede bachelorer i dag får deres eksamensbevis fra Menighedsfakultetet. Universiteternes eneret på teologisk uddannelse er brudt

Henriette Valentin Wiberg er den eneste kvinde blandt de 14 bachelorer, der i dag får overrakt eksamensbeviser på Menighedsfakultetet i Århus. Hun glæder sig over, at flere kvinder på mandag begynder på uddannelsen. --
Henriette Valentin Wiberg er den eneste kvinde blandt de 14 bachelorer, der i dag får overrakt eksamensbeviser på Menighedsfakultetet i Århus. Hun glæder sig over, at flere kvinder på mandag begynder på uddannelsen. --. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Herrecykler fylder godt i stativet foran Menighedsfakultetet i Århus. Kun en enkelt kvindelig model har sneget sig ind. Og i det rå motionsrum i kælderen er der bordfodbold, bordtennis og en boksebold. Menighedsfakultetet er stadig et mandsdomineret sted, men det begynder langsomt at ændre sig. Når de nyslåede bachelorer i eftermiddag ved en translokationsfest får deres eksamensbeviser, er der en enkelt kvinde på holdet. Det tal er steget til fire, når 31 nye BA-studerende begynder på studiet på mandag. Samtidig kniber det med pladsen på stedet, da man aldrig tidligere har skullet tage imod så mange studerende.

For landssekretær på Menighedsfakultetet Nils Andersen er det historisk, at det første hold bachelorer nu er uddannet.

– Det er fantastisk, at monopolet nu er brudt. Vi har i mange år arbejdet på at få den eksamensret, og nu er det første hold BA-studerende blevet uddannet med det klare sigte at tjene kirken på dens egne præmisser, fortæller han.

Menighedsfakultet ligger kun et stenkast fra Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, som både er en konkurrent og en samarbejdspartner. Konkurrent, fordi Menighedsfakultetet altså tiltrækker en del studerende, som måske ellers ville have valgt Det Teologiske Fakultet. Men også samarbejdspartner, fordi en stor del af de nyudklækkede bachelorer vælger at læse kandidaten på teologi i Århus. 12 ud af de 14, som netop er blevet færdige, fortsætter studierne på den anden side af gaden.

– Her på stedet mener vi, at Bibelen er Guds kommunikation til os, hvor mange på teologi på universiteterne nok mere opfatter den som menneskets tanker om Gud. Det giver en stor forskel. Vi mener for eksempel ikke, at kirken er tjent med præster, der ikke tror på Gud, forklarer Nils Andersen om forskellen på de to studiesteder.

Måske de klare standpunkter kan forklare den voksende søgning mod fakultetet?

– Jeg tror, det er, fordi vi tilbyder en målrettet uddannelse mod at lave menigheder, hvor man kan mærke Guds nærvær, siger Nils Andersen.

Menighedsfakultetet er gennem tiden af folk på Det Teologiske Fakultet blevet kaldt kolbøttefabrikken og et sterilt og lukket miljø. Men en af stedets visioner for fremtiden er faktisk at kunne tiltrække flere forskellige studerende, fortæller landssekretæren.

– Alle kan søge ind. Men de fleste af vores studerende er rimeligt åndeligt afklarede i deres tro på Jesus og kommer fra bevidst troende hjem. Men vi vil også gerne byde teologistuderende fra et bredere bagland velkommen hos os, siger Nils Andersen, der mener, at stedets studiemiljø og omgangstone er både fri og åben.

– Der skal være plads til at være på vej og stille spørgsmål. Vores selvbillede er ikke at være nej-sigere. Men der, hvor Jesus siger nej, gør vi det også, siger han.

På fakultetet glæder man sig derfor over, at flere kvinder nu vælger at læse teologi hos dem.

– Det er rigtig godt for miljøet, at der også er kvindelige studerende. Men selve diskussionen om kvindelige præster fylder ikke længere så meget her. I Det Nye Testamente kommer Paulus med en række udsagn i forhold til kvinder, der virker restriktive, men samtidig er der nuancer i det, så det kan være svært at trække en klar grænse for kvindens tjeneste, når det kommer til folkekirkelig praksis i dag.

– Det virker, som om man siger ja til for meget, hvis man siger ja, og nej til for meget, hvis man siger blankt nej. Men selvom Menighedsfakultetet ikke er tilhænger af ordningen med kvindelige præster, tager vi til efterretning, at andre, der også ønsker at være tro mod Bibelen, drager andre slutninger, når det kommer til praktiske konsekvenser i kirken, forklarer Nils Andersen.

25-årige Henriette Valentin Wiberg bliver den eneste kvinde, som i dag modtager bachelorbeviset fra Menighedsfakultetet. Om lidt begynder hun at læse kandidaten på teologi i Århus, men ved endnu ikke, om hun vil være præst. Hun valgte at tage bachelordelen på Menighedsfakultetet, fordi hun gennem sin omgangskreds havde hørt godt om uddannelsen og underviserne.

– Jeg tænkte, at det var attraktivt, fordi jeg kommer fra en kristen baggrund. Stedet er positivt over for menighedslivet og den praktiske side af teologien, men jeg var da i tvivl. Jeg ville sikkert også have haft det fint med at læse på Aarhus Universitet, fortæller hun.

Socialt har det været udfordrende for hende at studere et sted, hvor alle de medstuderende på hendes hold var af det modsatte køn.

– Det har været lidt en vandring for mig. Både socialt, fordi jeg har været den eneste kvinde på holdet, og til dels også personligt og fagligt på grund af hele spørgsmålet, om det er o.k. med kvindelige præster. På den måde er det ikke et neutralt sted, siger Henriette Valentin Wiberg, der dog har været rigtig glad for at gå på Menighedsfakultetet.

– Når vi har diskuteret kvindelige præster, har det været på en god måde. Jeg synes hverken stedet er sterilt eller gammeldags. Snarere tværtimod, hvilket måske hænger sammen med, at det er en ny uddannelse. Som studiested tænker man innovativt fremad i stedet for selvfølgeligt og er åben over for forslag fra de studerendes side. Måske det er det, der tiltrækker de mange nye studerende, siger hun.

schelde@kristeligt-dagblad.dk